FORENINGER I LØGUMKLOSTER
BEIM
INDHOLD:
Æ Ma’y Grande
’Det brune neisgaff’
Æ Ma'y Grande
For mere end 200 år siden, nærmere bestemt søndag den 3. juli 1808 efter kirketid, sætter 35, fortrinsvis Møllegadebeboere i Løgumkloster hinanden stævne på Møllekroen. Formålet er at undersøge, om det er mulighed for at danne en Grande på maden mellem Brede å og Møllegade. Der er behov for et sted, hvor konerne kan tørre vasketøjet og lægge tøj til blegning. Samtidig var det tanken at parthavernes børn kunne bruge området til leg og tidsfordriv.
Forud har madegrandens stifter, kromand 1801-35 på Landbohjemmet, Storegade 12 i Løgumkloster, Fedder Jepsen undersøgt og fundet det muligt, at et areal på ca. 2000 m² bag Niels Klinges hus, Møllegade 9 kan erhverves.
På den stiftende generalforsamling som afholdes samme dag, enedes man om at oprette 35 aktier, hver på 1/35 del af maden (æ Ma’y).
Af grandens vedtægter fremgår bl.a.
Angående medlemskabet:
Medlemstallet kan højest være 35, svarende til det antal lodder maden oprindelig var opdelt i. Der kan udnævnes æresmedlemmer og kun borgere i Løgumkloster og nærmeste omegn, som føler sig særlig knyttet til byens traditioner kan optages.
Ønsker man optagelse, kan man enten kontakte medlemmer, der ønsker at udtræde eller afdøde medlemmers arvinger og få deres tilsagn om overtagelse af medlemskabet. Har man denne mulighed, har man gode kort på hånden ved den kommende generalforsamling, som tager den endelige beslutning om optagelse.
Nyoptagne medlemmer skal efter godkendelse af forsamlingen ’Hønse’. Dvs. giver en omgang tepuns. Herefter er de fuldbyrdet medlem. Ikke optagne medlemmer må deltage i spisningen, men skal herefter forlade æ Ma’y Grande.
Flytter man fra Løgumkloster skal æ Ma’y Grandebrev sælges før 1. marts i det følgende år. Deltager man ikke i den årlige generalforsamling uden gyldig grund i 3 år, udgår man automatisk af æ Ma’y Grande. I begge tilfælde står æ Ma’y Grandebrev til rådighed for æ Ma’y Grande.
Generalforsamlingen afholdes hvert år i marts måned. Man stævner ind kl. 19 til fællesspisning, som altid består af grønlangkål og flæsk.
Herefter følger generalforsamlingen med følgende dagsorden:
Auktion over: Havejorden, vejretten, jagtretten, fiskeriretten, overflyvningsretten alm., overflyvningsretten med helikopter, tatningsretten. retten til udsættelse af yngel, retten til affyring af raketter, retten til at søge efter orm m.m. (Auktionsbeløbene afregnes kontant. – De er med til at sikre æ Ma’y Grandes økonomi.
Under generalforsamlingen har ordstyreren højeste myndighed. Ordstyreren kan med forsamlingens samtykke dømme et medlem, der gentagne gange har gjort sig skyldig i tilsidesættelse af ordensreglerne, til at give en omgang tepuns. Ligeledes må tepuns ikke bestilles enkeltvis.
Den 9. marts 1968 indførte generalforsamlingen damernes deltagelse hvert 100 år. – vel vidende at første gang måtte være år 2008. Dette har damerne dog ikke siddet overhørig, for mindre en 9 år senere ændredes de 100 år til bare hvert 10. år.
’Det brune neisgaff’
Mandag den 24. sept. 1973 tog en lille forening i Løgumkloster sin begyndelse. Foreningen bestod den gang kun af 2 formænd samt ét menigt medlem. Foreningens formål var at lave en forening for alle, der satte pris på at få sig en god snus tobak.
Den ene formand var Henrik Ludwig Hagensborg, skrædder i Østergade – først i form over middag og herefter klartænkende og tolerant, som han beskriver om sig selv i en af foreningens blade ’Snøk op’. Om den anden formand skriver samme Hagensborg, at Günther Brag er underfundig og lun. Sådan møder jeg også Günther Brag, da jeg besøger ham og hans kabinetter på toppen af Mellemgade en dag i 2012. Det første menige medlem var slagter, Hugo Möller.
Ideen til ’Det brune Neisgaff’ fik H. L.Hagensborg på en tur til Østrig. Hagensborg smuglede dengang 10 dåser snus med hjem, og Günther Brag blev helt vild med snus. På foreningens første generalforsamling kommer det i et morsomt indslag frem, at Günther Brag i flere år er gået fra den ene generalforening til den anden uden at blive valgt til en eneste bestyrelsespost. Derfor besluttede de 2 at lave en forening, hvor Hagensborg og Brag er formand på skift og valgt på livstid.
Af ”MEDLEMSTATUTTER for DE SNUSFORNUFTIGE”
Betegnelsen ’De snusfornuftige’ står for medlemmer af landsforeningen DET BRUNE NEISGAFF, den har sæde i den 800 årige sønderjyske by, Løgumkloster. Danmarks fornemste og sydligste kultur- og kurby, byen med de 36 foreninger.
Byen var ellers kendt for sine 36 beværtninger, men postmester Christoffersen, fædrene ophav til den kendte Frode Christoffersen, har kunnet tælle de 36 foreninger. Den ældste af disse foreninger var den dengang 165 årige ’Æ Mai’grand', den yngste, Klokkebrødrene og den mest vanvittige – Det brune neisgaff.
Foreningen 10 paragraffer var følgende:
Fra den 1. til den 15. i måneden beklædes formandskabet af bogtrykker Günther Brag, Mellemgade 4, 6240 Løgumkloster.
Fra den 16. til den 30. i måneden beklædes formandskabet af skræddermester, H. L. Hagensborg, Lunden 32, 6240 Løgumkloster.
(Hvor måneden har 31 dage holdes sabbat.)
I omvendt rækkefølge beklædes næstformandsposten.
Henvendelser til bestyrelsen, skal altid ske til formanden, hvorfor ovenstående datoer må overholdes.
De snusfornuftiges hilsen
Man hilser hinanden ved at føre tommelfingeres håndrod op mod næsen, som om man ville tage en snus.
Et medlemskab giver Dem følgende fordele:
Mulighed for lungekræft og hjertekarsygdomme.
Stressede mennesker mere fart.
Øger pulsslaget med 20 %.
Forøgelse af hårvæksten i næsen og dermed et mere personligt ansigt.
Fremmer kønsdriften.
Ret til at pille næse.
Sådan fremstilles snus
Til snustobak anvendes fede og kraftige tobaksblade, som ofte dyrkes specielt til dette brug. Tobaksbladene bliver behandlet med en specialfremstillet sauce, der kaldes ’bejdse’. Bejdsens fremstilling er normalt en fabrikshemmelighed, men en del af de stoffer der indgår, er f.eks. salt, salmiak, te, kaffe, afkog af tobaksblade, rosiner eller svesker, sød vin, enebær, anis, nellike og vanilje. Når bladene er blevet bejdsede lader man dem gære. Der findes snus, hvor denne gæring kan tage flere år. Herefter tørres tobakken ved jævn varme og males til pulver. Dette pulver er snus og kan inden pakningen igen fugtes med bestemte miksturer.
Det brune Neisgaff vokser sig hurtigt stor, meget stor. Snart er flere af de kendte i Løgumkloster med i foreningen. Den breder sig det første år op igennem Jylland, men når snart til Fyn og Sjælland og resten af Europa.
Der foregår rigtig mange aktiviteter i foreningen og de 2 formænd må tidligt i foreningens historie og gentagne gange præcisere over for medlemmerne, at det for dem kun er en fritidsbeskæftigelse, at de begge har et arbejde at passe ved siden af.
Brag holder godt styr på økonomien og ethvert overskud går videre til velgørende formål bl.a. Røde kors. Af nedenstående uddrag fra foreningens blade, kan man få sig et indtryk af foreningens utallige aktiviteter.
Snustobaksforeningens første medlemsblad ”Snøk–op” udkommer allerede i marts 1974. Samme år jeg selv blev medlem af Det burne Neisgaff.
Mange henvender sig telefonisk til formændene og foreningens blad ’Snøk op’ er fyldt med skrivelystne medlemmer, der har rigtig mange gode idéer.
En af disse henvendelser kommer i juli 74 fra en smuk ung kvinde fra Tønder.
Hagensborgs kommenterer henvendelsen med:
En smuk og frodig kvinde fra Tønder har prøvet at opnå medlemskab ved at sende rabatmærker fra Brugsen. Hun bliver nægtet medlemskab, men da hun kommer kravlende helt fra Tønder på sine bare knæ og er i besiddelse af snus, bliver hun tilgivet.
Der afholdes bestyrelsesmøde den 1. juli 1974, hvor formand og næstformand er til stede. Kassebeholdningen er nu på 800 kr. Under mødet indtages 14 g snus og 2 glas Samarin. Bestyrelsesmøderne foregår hver den 15. i måneden - lige før aftensmaden.
Historisk spadseretur og efterfølgende generalforsamling d. 1. sept. 1974 på Hotel Løgumkloster, hvor der deltog 200 medlemmer. Det samlede medlemstal er nu oppe på 1750.
Spadsereturen startede på Markedspladsen, hvor borgmester, Peter Nissen bød velkommen til de over 200 fremmødte. Først gik turen op forbi handelshuset til (snustemplet) - de nybyggede offentlige toiletter. Videre gik tur til en lade i Klostergade, hvor Jens Rosendahl fortalte, herefter Grædemuren i Mellemgade, hvor man kunne få sig et ordentligt snøk på snusmaskinen for bare 1 kr. Videre gik turen til lille Libbes hus i Markedsgade, hvor Hagensborg berettede om Libbes liv og levned og herfra direkte til vandtårnet, hvor Christian Schmidt havde forslag til tårnets anvendelse. Han forestillede sig et øltårn med direkte øl-ledning til brandstationen i det gamle elværk i Allégade. Herfra videre til via Goliats hus Rosenheim i Vindmøllegade, til Møllegade, hvor Jørgen Hee Welling fortalte om udskænkningsstedet ’Drei Mädelhaus’. Turen sluttede på æ Made ved møllen.
Den efterfølgende generalforsamling foregik hos lille Jensen på Hotel Løgumkloster. Her bød formanden H. L. Hagensborg velkommen. Der var bl.a. afbud fra 2 prominente medlemmer, nemlig Andreas Roost, der var på studietur i Tyskland og vores mand i Bonn, Frode Christoffersen.
Foreningens historie blev resumeret, og punktet valg af formænd var da også hurtigt overstået, da Hagensborg og Brag jo er valgt på livstid. Flere medlemmer kom med vanvittige forslag og generalforsamlingen sluttede med valg af dirigent.
Under overskriften Heltidsjob eller Hobby præciserer de 2 formænd allerede i november 1974 deres besøgstider. Der bliver daglig konsultation fra kl. 16-17 og formændene foretrækker skriftlige henvendelse. (I nødstilfælde telefonisk). Overholder man ikke reglerne vanker der bøder på 2 dåser snus.
Medlemstallet er november 74 på 2000 medlemmer og inden årsskiftet steget til knap det dobbelte.
Snusfestivalen 1975 blev afholdt den 8. marts i Klosterhallen. Festivalen startede kl. 19, hvor borgmester Peter M. Nissen byder velkommen til de 800 medlemmer der er mødt op i brune klæder, brun som snus. Derudover 30 fra pressen, både avis, radio og TV.
Menuen, der er sønderjysk brunkul, en sammenkogt ret bestående af hvidkål, flæsk og oksekød. Desserten bliver brun som chokoladebudding. Det er ’Store Kro’ fra Fredensborg med Ronald Larsen og frue, der står for maden. Under og efter maden er der flere underholdende indslag.
Der laves en ny konstruktion i bestyrelsen idet Simon Lund indtræder som formand, og Hagensborg ophøjes til præsident. Bestyrelsen bliver herved til et triumvirat, i et demokratur. Herefter er der snuskonkurrencer for både mænd og kvinder. Præmierne som bl.a. går til Huggo Möller og Henning Hansen begge Løgumkloster er sponsoreret af Assens Tobaksfabrik. Der bliver herefter snust og danset til kl. 2.
Fra 1976 tilbyder Hagensborg at komme i loger og foreninger og holde en times foredrag om snusen . Pris: Benzin til bilen og et måltid mad.
August 76 laves under mottoet: Gå aktivt ind i kampen mod stress – ved at være passiv - ’Drivertklubben’, der er en underforening til ’Det brune Neisgaff’. Der kræves medlemskab af ’Det brune Neisgaff’, der optages kun mandfolk, der er hvilende medlemmer (passive). Der afholdes ingen arrangementer kun udnævnelser af æresmedlemmer. Kontingentet er 1 kr.
Maj 1977 er medlemstallet oppe på 12. 000 medlemmer. Formændenes arbejdstid præciseres endnu engang.
Der afholdes Snusfestival i Herninghallerne i 1978.
Da foreningen nedlægges er der mere end 18.000 medlemmer.
Æresdoktorer ved Snusakademiet:
Krogager, Eilif, pastor og direktør for Tjæreborg Rejser og Sterling Airways
Krüger, Otto, Kloster Mærken
Schmidt, Helmuth, Bundeskansler i Tyskland