6 Eli Lassen Hansen

Eli Lassen Hansen

6

Søndag d. 10. maj 1903 bliver Eli Lassen Hansen født på Vesterterpvej 7 på Løgumbjerg, Nr. Løgum sogn i Tyskland som søn af (12) Niels Jensen Hansen, der er landmand og hans kone (13) Wilhelmine født Wilhelmsen. 

Knap en måned efter fødslen bliver han døbt og navngivet og højst sandsynlig opkaldt efter sin oldefar Eli Lassen Jensen, søndag d. 7. juni 1903 i Nr. Løgum kirke. 

Faddere: Hermann Homilius, trælasthandler i Løgumkloster (hans onkel). Iver Iversen, Løgumbjerg. Dora Mørk, Løgumbjerg. 

Alle Elis bedsteforældre er døde før han bliver født.

Barndom

Elis konfirmationsbillede

Fra Elis barndomshjem huskes, at én af de store højdepunkter i tilværelsen var, når der blev bagt brød om vinteren. Så lagde hans mor, Wilhelmine nemlig de varme brød til afkøling i børnenes senge, så de var dejligt varme at komme i ved sengetid. Senge havde man i øvrigt ikke så mange af, så derfor sov de 3 drenge Thomas, Boy og Eli i én og samme seng. 

Husmandsstedet Vesterterpvej 7 består af et stuehus, der er bygget vinkelret på stalden. I forstuen, der er centralt placeret i huset, er der en trappe til 1. sal, hvor der er et kammer med kvist. På huset er der 3 skorstene. En bruges til bageovn, en til komfuret og den sidste til flisekakkelovnen i stuen.

Eli Hansen voksede op. Da han var 7 år gammel, begyndte han i 1. klasse på den tyske skole i Nørre Løgum. Eli gik her i 8 år. Pigerne gik kun i skole i 7 år. 

I 1914, da 1. Verdenskrig begyndte, var Eli 11 år. Da den sluttede var han 15. 

Søndag d. 6. april 1919 bliver han konfirmeret i Nr. Løgum kirke. I 1920 blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark. Familien havde vænnet sig til det tyske, så derfor stemte de for, at Sønderjylland skulle forblive tysk.

På billedet over konfirmanderne ses:

Andersen, Jørgine Marichsen, født den 29. mar. 1905 i Landeby, Nr. Løgum. Datter af landmand, Thomas Theodor Andersen og Bine Marie f. Johnsen.

Arnum, Adele Johanne, født den 2. apr. 1905 i Løgumgaarde. Datter af Peter Jensen Arnum og Kjestine Marie f. Johannsen.

Brozat, Helene Amalie, født den 19. aug. 1904 på Løgumgaarde mark. Datter af August Brozat og Metha Marie, født Møller.

Christiansen, Andreas Peter, født den 30. maj 1904 i Tolkschuby i Tyskland. Søn af landmand, Johan Christian Christiansen og Andrea Christine fra Bjerndrup.

Damm, Christiane, født den 25. mar. 1905 på Ulstrup mark. Datter af Boy Christian Damm og Gunder Kjestine.

Edlefsen, Cecilie Christine Marie, født den 17. mar. 1905 i Abild. Datter af Johannes Edlefsen og Jørine Christine f. Jürgensen.

Erichsen, Andreas Hansen, født den 29. nov. 1904 i Ulstrup mark, Nr. Løgum. Søn af Christian Erichsen og Anne, f. Hansen, Tornskov.

Fabriin, Nielsine Mathie, født den 17. okt. 1904 i Løjtved. Datter af landmand, Søren Andersen Fabriin og Anne Dorothea f. Ebsen.

Hansen, Broder, født den 1. maj 1904 på Løgumbjerg, Nr. Løgum. Søn af møller, Julius Wilhelm Hansen og Maren Marie f. Rossen.

Hansen, Emma, født den 3. okt. 1904 på Tohede, Nr. Løgum. Datter af landmand, Martin Christian Hansen og Kjestine Marie Eichner.

Hansen, Jens, født den 11. nov. 1904 i Sønder Vilstrup. Søn af Laura Hansen. Plejesøn hos Mathias Hansen i Nr. Løgum.

Hansen, Johanne Catharine, født den 12. maj 1905 i Kløing, Nr. Løgum. Datter af landmand, Mads Peter Hansen og Ottilie Schnideker fra Kløing, Nørrehede.

Hansen, Marius, født den 9. apr. 1904 på Teglgård. Søn af husmand, Andreas Hansen og Maria Dorothea f. Friedrichsen.

Hansen, Peter Iversen, født den 28. nov. 1904 i Nr. Løgum. Søn af husmand, Hans Mathias Hansen og Anne Johanne Dorthea, f. Løbner.

Heincke, Olga Louise, født den 26. aug. 1905. Datter af Paul Oskar Heincke og afdøde Anne Haumann fra Flensborg.

Jensen, Christian Boysen, født den 5. juli 1904 i Fuglsang, Nr. Løgum. Søn af Jens Boysen Jensen og Anne Kjestine f. Lauritzen.

Juhl, Bernhard Mathias Hansen, født den 19. maj 1904 i Løgumkloster. Søn af landmand, Laue Lauritzen Juhl og Dorothea f. Lorenzen fra Tohede.  

Jürgensen, Jürgen Jessen, født den 31. maj 1904 i Nr. Løgum. Søn af husmand, Andreas Jürgensen og Kjestine f. Lorenzen.

Lagoni, Jahanne Catharine, født den 1. apr. 1905 i Kløing, Nr. Løgum. Datter af landmand, Hans Lagoni og Anne Catharine f. Lohmann.

Lange, Hans Peter, født den 14. mar. 1905 i Nr. Løgum. Søn af Peter Nicolai Lange og Karoline Amalie, født Olesen fra Gåsblok.

Lystlund, Mariane Claudine, født den 7. maj 1904 i Bjerndrup. Datter af arbejdsmand, Søren Lystlund og Catharine Marie, født Christensen.

Matzen, André, født den 24. feb. 1904 i Løjtved. Søn af gårdejer, Hans Matzen og Anne Johannef. Driis.

Paulsen, Peter Christian Sønke, født den 4. feb. 1904 i Skt. Marien sogn i Flensborg. Søn af arbejdsmand, Peter Paulsen og Margaretha f. Paulsen. Er plejesøn hos Iwer Matzen på Vestergård i Løjtved. 

Petersen, Andrea Petra, født den 27. jan 1905 i Visby. Datter af Peter Christian Petersen og Else Cathrine f. Frendesen. Pejedatter i Vester Terp.

Schmidt, Anne Marie, født den 5. okt. 1905 i Landeby, Nr. Løgum. Datter af afdøde landmand, Carsten Nicolia Christian Schmidt og Anna f. Blume nu gift Haake.

Schmidt, Cecilie Marie Kjestine, født den 13. juni 1905 i Nr. Løgum. Datter af afdøde Peter Hansen Schmidt og Anne Marie f. Christensen.

Schmidt, Hans Peter, født den 17. dec. 1903 i Klastoft, Hellevad sogn. Søn af landmand, Friedrich Peter Schmidt og Margrethe f. Hansen, Vester Terp.

Selmer, Bruno Hans Markus, født den 15. jan. 1904 i Kiel. Heinrich Jürgen Friedrich Selmer og Anna Maria f. Carstensen, Kiel. Han er plejesøn hos Schmidt på Gåsblok.

Truelsen, Andreas Carl, født den 5. mar. 1905 i Vester Terp. Søn af landmand, Hans Christian Truelsen og Anne Marie Henningsen.

Ungdom

1920 – 21 tjenter Eli som karl hos Peter Møller i Vester Terp.

1921 – 22 er Eli tjenestekarl på en gård på Tohede.

1922 – 26 er Eli karl hos Carsten Andreasen Jensen (14), Vester Terpvej 12, som ejer en større gård på 180 tønder land – heraf en del er hede. Eli arbejder her sammen med en anden karl samt 4 tjenestepiger. De spiser sammen med herskabet og sidder alle på en stol og spiser. Den gang var det mere almindeligt at tjenestefolkene spiste i et rum for sig og stod op, når de spiste.

Forelskelsen

Efter et par år på gården får Eli et godt øje til gårdmandens yngste datter (7) Anne Marie Jensen, der er på alder med ham selv - 21 år. De bliver forelsket i hinanden.

Forpagtningerne

I 1925 rejser Eli fra gården for at forpagte sin fars gård sammen med den lidt ældre bror (12D) Boy Hansen. Deres far er da 58 år. Forpagtningen sammen med broderen får dog hurtig ende og efter giftermålet med (7) Anne Marie Kathrine Jensen den 6. april 1926, dagen inden Anne Maries 23 års fødselsdag, flytter de sammen til Skærbæk, hvor de forpagter en gård på Gammel Ullerupvej. Her bor de kun i 2 år, da manden der forpagter gården ud ikke overholder sin kontrakt.

Eget husmandssted

De tager derfor hjem til Anne Maries forældre og bliver med dem enige om at udstykke 16 ha 95 ur 74m jord fra deres ejendom. (Vester Trepvej 14). (Art. nr. 57 Vester Terp ejerlav, Nr. Løgum sogn, ifølge grundbogen for Vester Terp Bind 1 Blad 50). Det sker den 6. september 1928. Pris 7.200 kr. 

Eli får herefter følgende pantebrevhæftelser:

6. september 1928 Pantebrev til Statskassen på 8.000 kr. til 4,5 % p.a.

6. september 1928 Pantebrev til Statskassen på 7.200 kr. til 4,5 % p.a.

6. september 1928 Pantebrev til        ?           på 1.000 kr. Rentefri

Udstykningen

Eli som mælkekusk

I samme tidsrum bliver der udstykket man mange husmandssteder fra større gårde i området – de såkaldte Statshusmandsbrug. Staten besluttede, at der ikke kun skulle være store gårde i Danmark, men der skulle også være mulighed for den almindelige mand at købe sin egen jord. Disse landbrugsejendomme måtte dog ikke være større end at en husmand med familie lige kunne overleve. I slutningen af 1920 érne var disse typisk på 10 ha. Gården Eli og Anne Marie byggede var med sine 16 ha 95 ur 74 m en af de større husmandssteder på egnen.

Jorden bestod af 3 tøndeland skov, lidt egekrat, agerjord samt 4 tøndeland hede som kunne opdyrkes.

Bygning af husmandsstedet og den videre udvikling

I 1927 bestiller Eli murer Jørgen Lorenzen, Løgumgaarde til at bygge et husmandssted bestående af stuehus og stald. Stuehuset har følgende rum: Stue, spisestue, soveværelse, køkken med spisekammer, vaskerum, entre samt et rum mod vest – æ vesterrum. Eli får 3 sønner og 2 døtre med Anne Marie. Den ene dreng er dødfødt. De 4 børn vokser op på husmandsstedet.

På husmandsstedet har Eli en lang årrække ca. 50 høns, 8. køer, 10 kalve og ungkreatur, 3 søer og 20 grise samt 2 heste. På omkring 30 tøndeland dyrker han sukker- og kålrabiroer, korn samt græs til kreaturerne.

I 1930-40 kører Eli mælkevogn for Løgumgaarde Andelsmejeri. Han kører fra gård til gård og indsamler alle mejerispande. Mejerispandene er forsynet med navn og nummer, så det er let at kende forskel på gårdenes mælk og andel. Det er et tungt arbejde at løfte spande op og ned fra vognen. Herved tjener han 2000 kr. om året. Det er det højeste beløb Løgumgaarde mejeri udbetaler til sine kuske.

I løbet af 50 érne køber Eli plov, harve, græsmaskine, så maskine, og roerrenser. I 1956 bygger han laden, og køber en roerrasper.

Han låner penge således:

Høstpant

Eli har hvert år fra 1933 skrevet pantebrev til de steder, hvor han har købt sin sæd med garanti i høsten. Ikke alle pantebrevene er medtaget, men de følgende pantebreve giver et billede af, hvornår det enkelte pantebrev er lavet, hvor han købte sin sæd, prisudviklingen samt aflysningsdatoerne.  

Den første traktor

I begyndelsen af 60 érne køber Eli sin første Massey Ferguson traktor. Det letter det daglige arbejde og hestene sættes ud. Trods den mekaniske forbedring er børn, sviger - og børnebørn hjemme for at hjælpe til i høsten.

2 hunde

LUX

Eli har så vidt jeg husker haft 2 hunde. Den første var en gulbrun schæferhund der hed Lux. Det var en hund hans datter (3) Wilhelmine havde skaffet ham, da den var hvalp. Den var sikkert derfor meget hengivende i forholdet til Wilhelmine. En dag kom den hjem fra marken med et stærkt hævet ben, og var meget syg. (7) Anne Marie ringede derfor til dyrlægen, svigersønnen (2) Svend Beim og fortalte, at den vist var blevet bidt af en hugorm. Svend henvendte sig derfor til Løgumkloster Sygehus for at få en portion hugormeserum. Dengang skulle ethvert sygehus - lille som stort ligge inde med hugormeserum. Svend kørte derefter til Vester Terp og behandlede hunden. I løbet af nogle timer fik hunden det bedre og kom sig helt. Efter den tid gik hunden udenom alle tørre pinde, der kunne ligne en hugorm.

Den anden hun hed Bjørn. Den var hvid og meget godmodig.

Salg af husmandsstedet

I 1969 sælger Eli gården til Thomas Rodenberg

Endeligt skøde

Anmelder: Bent W. Lüth, advokat i Løgumkloster.

Undertegnede landmand Eli Hansen, Vester Terp pr. Løgumkloster, skøder og endelig overdrager herved til

landmand Jacob Thomas Rodenberg, Vester Terp pr. Løgumkloster

den mig tilhørende landbrugsejendom art. Nr. 57 Vester Terp ejerlav, Nr. Løgum sogn, af areal 16,9574 ha.

Ejendommen overdrages således som den nu er og forefindes og er beset af køberen med alle derpå værende bygninger med disses grund- mur- og nagelfaste tilbehør, derunder støbegods og alle slags ledninger og instalationer og med alle på grunden værende hegn og beplantninger. 

Der medfølger intet løsøre. 

Handelen indgås i øvrigt på følgende vilkår: 

1. Overtagelsen har fundet sted d. 1. november 1969, og det solgte har fra nævnte dato henligget for købers regning og risiko i enhver henseende.

Parterne har aftalt, at skæringsdatoen for skatter, afgifter, renter m.v. fastsættes til d. 1. april 1970. 

2. Købesummen, der udgør kr. 120.000 kr. skriver et hundrede og tyve tusinde kroner 00 ører, berigtiges ved at køberen overtager eller indfrier således som han kommer overens med kreditor uden noget ansvar for sælgeren følgende tinglyste pantehæftelser:

a) Pantebrev til statskassen, 4½ %, lyst 6. september 1928 for kr. 8.000,- med restgælden pr. 11. juni 1969 uaflyst nedbragt til 4.049,81 kr.

Gælden er forhøjet med restancer kr. 274,89 kr.

b) Pantebrev til statskassen, Statslånefonden, 4½ %, lyst 6. september 1928 for 7.200 kr. med restgæld pr. 11. juni 1969 uaflyst nedbragt til 5.878,89 kr.

Gælden er forhøjet med restancer kr. 327,64 kr.

c) Pantebrev til statskassen, 4 %, lyst 21. juni 1956 for 7.000 kr. med restgæld pr. 11. juni uaflyst nedbragt til 7,527,64 kr.

Pantebre til Statskassen, 4 %, lyst 12. september 1950 for kr. 2.000 kr. med restgæld pr. 11. juni 1969 uaflyst nedbragt til 150,00 kr.

d) Restgælden pr. 11. juni 1969 vedrørende ovennævnte tilskrevne restancer. 137,72 kr.  Beløbet fremgår ikke af tingbogen.  

e) Kontant er betalt direkte til sælgeren 52.255, 94 kr.

f) For restkøbesummen 50.000 kr. oprettes pantebrev fra køber til sælger til rente 2 % p.a. under Nationalbankens til enhver tid gældende diskonto, eller p.t. 7 % p.a. Renter beregnes fra 1. april 1970 og erlægges med halvdelen hver 1. april og 1. oktober, første gang den 1. oktober 1970. Gælden afdrages med 2.000 kr. hver af de nævnte terminer, første gang den 1. oktober 1970. I øvrigt på nærmere i pantebrevet aftalte vikår. 

Hvis køberen ikke kan få tilladelse til at overtage de ovennævnte statslån, og pantekreditor ved indfrielsen fremsætter renteefterbetalingskrav, skal dette beløb betales af sælgeren. 

Når køberen videresælger ejendommens bygninger, skal sælgerpantebrevet nedbringes med salgssummen for bygningerne, dog med maximalt kr. 25.000 kr. Den eventuelle overskydende del af salgssummen skal ligeledes afskrives på salgspantebrevet som ekstraordinært afdrag, indtil sælgerpantebrevet er helt indfriet. Samtidig skal køberen af bygningerne udstede et pantebrev med 1. prioritet i bygningerne på 25.000 kr. til landmand Eli Hansen. Sidstnævnte pantebrev skal forrentes og afdrages på samme måde som ovennævnte pantebrev stort 50.000 kr. 

3. Parterne erklærer på tor og love, at der ikke på ejendommen findes skov eller fredskovspligtig grund. 

På samme måde erklærer sælgeren, at der ham bekendt ikke i ejendommens bygninger findes angreb af svamp, husbukke, løbesod eller andre i lige høj grad værende mangler ved det solgte. 

4. Sælgeren har ret til vederlagsfrit med sin familie at bo i ejendommens stuehus indtil 1. april 1970. 

5. Køberen er bekendt med og respekterer, at der på ejendommen er tinglyst følgende servitutter og byrder:

a) Deklaration om husmandsbrug, lyst 5. oktober 1928.

b) Statshusmandsservitut lyst 12. september 1950

De i ejendommen påhvilende utinglyste forpligtigelser og eventuel restgæld med hensyn til vej, vand, kloak, elforsyning og lignende overtages af køberen udenfor købesummen. 

6. Erhververen, der er fyldt 21 år, erklærer, at han og hans eventuelle ægtefælle og børn under 21 år efter erhvervelsen af ejendommen ikke vil være ejer eller medejer af tilsammen mere end 2 landbrugsejendomme, hverken ved personlige ejerforhold eller gennem selskaber m.v. 

7. Alle omkostninger ved nærværende handel, derunder udgifter til sælgerpantebrev, indfrielse eller overtagelse af pantegæld, bestles af parterne med halvdelen hver. 

8. På tro og love erklærer sælgeren, at der ham bekendt ikke på ejendommen findes flyvehavre, at de på ejendommen værende brønde ikke lider af vandmangel og at der ikke på ejendommen findes kalvekastning. 

Løgumkloster den 12. november 1969 

Som sælger: Eli Hansen                       sælgers ægtefælle: Anna Hansen 

Som køber: Thomas Rodenberg 

Til vitterlighed om underskrifternes ægthed, dateringens rigtighed og underskrivernes myndighed: Bent W. Lüth, advokat, Løgumkloster.

Forannævnte ejendom er under nummer 447 pr. 1. august 1965 vurderet til ejendomsværdi kr. 80.000 heraf grundværdi 23.000 kr. Ejendommen udgør en landbrugsejendom Art. Nr. 57 Vester Terp er i matriklen noteret som husmandsbrug.

Tønder Amtsstue d. 17. november 1969 Johs. Lassen. Indført i dagbog for Løgumkloster retskreds den 26. november 1969. Dagbog nr. 4087. Lyst som endelig adkomst. Christian Bjerre.  

Køb af aftægt i Løgumgaarde

Landmand Jacob Thomas Rodenberg køber gården, da han selv ejer en gård, der støder op til Elis jord. Pris: 120.000 kr. (se skøde ovenfor). Ingen af de 2 sønner var interesseret i at overtage gården. Den ældste søn, Carsten Hansen (6D) har købt sin svigerfars gård i Perbøl ved Kliplev. En gård på godt 100 tøndeland. Den yngste søn (6E) Niels Hansen er udlært smed og er værkfører hos Johannes Møllers maskinfabrik i Arnitlund ved Over Jerstal og bor selv med kone og barn i Vedsted ved Haderslev.

Eli og Anne Marie flytter herefter til Sognegade 26 i Løgumgaard, hvor de køber et mindre hus af deres datter (6A) Margarethes svigermor, Frida Matzen. Hun har selv brugt huset som aftægtsbolig til sin død for knap et år siden. Eli og Anne Marie sætter huset lidt i stand og flytter ind.

Sognegade 26 består af et mindre badeværelse, forstue, stue, soveværelse, køkken, spisekammer og vaskerum. På 1. sal findes et værelse samt loftrum.

Eli nyder at bo i Løgumgaarde. Her bor landmænd fra lokalområdet, der også nyder deres otium. Han bruger megen tid i den store have. Til sin 70 års fødselsdag får han et brændende ønske opfyldt. Han får nemlig en lille kopi af Dybbøl Mølle, som nu står midt ude på græsplænen.

De sidste år

Eli og Anne fejrer guldbryllup i 1976, hvor han stadig har sine så rødmossede kinder.

Eli Lassen Hansen dør som ægtemand, far, svigerfar, bedstefar og oldefar søndag den 24. juni 1979 i en alder af 76 år. Han bliver begravet onsdag den 27. juni 1979 kl. 14.00 ved Løgumgaarde kirke.

Eli havde mørkt hår og brune øjne. Han var 1,70 m høj. Han gik altid med skjorten i underbukserne. Det skyldes nok, at mændene i gamle dage ikke brugte elastik i underbukserne. For at holde bukser og underbukser oppe brugte man seler. I underbukserne var der en strop hvorigennem man så trak selen, og derefter hæftede selen fast til bukserne med 2 knapper.

VesterTerp sangen

Mel.: Hjem til Danmark 

Vester Terp du vor by, du er lille, men rar

med et landskab, så dejlig, omkring dig du har.

Vi dig elsker i vinter og vår

du er gammel, mangfoldige år.

Langs vejene bag ved hver have og træ,

kryber husene sammen, som søger de læ,

Der er hygge og fred, hvor du end kommer frem

Vester Terp, du vor by og vort hjem.

Hvorend vi i verden nu end drager hen

vi længes tilbage, og kommer igen

til vor by som nok ligger lidt gemt

bagved Vongshøj, men dog ikke glemt.

Hver sommer da står der jo blomster i flor

hver morgen da synger der fugle i kor.

Der er hygge og fred, hvor vi end kommer hen

Vester Terp, du er vor by og vort hjem.

Med marker mod syd og med skove mod nord,

et minde fra fortid, i gravhøje står

der fortæller om tider der gik

og vi gemmer de minder vi fik.

Vi har ingen skole, butik eller slot

for vor by den er liden, men klarer sig godt.

Der er hygge og fred hvor vi end kommer frem

Vester Terp, du vor by og vort hjem.

Til slut vi nu ønsker for dig, lille by

i tider der kommer, vil modtage ny

af de slægter der kommer og går

og dig ærer i fremtidens år.

Den ungdom, der møder, den viser du vej

de færdes i Verden med mindet om dig.

Der er hygge og fred, hvor vi end kommer frem

Vester Terp, du vor by og vort hjem.