Mellemgade

Sket i Mellemgade

I 1930 bliver en motorcyklist kørt ned af et automobil. Motorcyklen for exet forhjulet, mens bilen får en skade på trinbrættet.

Der kommer fortov i 1939 i gadens østlige side.

Mellemgade 1

Foto 2014

Matrikel nr. 594 - Boligareal: 184 m² - Grundareal: 273 m² - Byggeår: 1915 

Ejer 1747-1772 

Jensen, Marten, født i Kongsbjerg, Abild. Søn af Jens Peter Jensen og Maren Jensdatter. Trolovet den 17. okt. 1771 og viet den 15. dec. 1771 i Løgumkloster med 

Brodersdatter, Ellen, født af tidligere ejer.

Børn:

Brodersdatter, Ann Margreth, født den 29. jan. 1747 i Løgumkloster.

Brodersdatter, Ann Margreth, født den 24. maj 1749 i Løgumkloster.

Brodersdatter, Mett Cathrin, født den 24. maj 1753 i Løgumkloster.

Brodersdatter, Ellen. 

Ejer 1772-

Jensen, Marten, født i Kongsbjerg, Abild. Søn af Jens Peter Jensen og Maren Jensdatter. Trolovet den 17. okt. 1771 og viet den 15. dec. 1771 i Løgumkloster med Jensen, Ellen, født brodersdatter af tidligere ejer.

Børn:

Friihes, Clara, født den 6. sep. 1772 i Løgumkloster.

Jensendatter, Marie Christin, født den 6. jan. 1775 i Løgumkloster.

Ejer -1780-97

Jürgensen, Andreas, mølleforpagter, født c1731 i Ballum, som søn af boelsmand, Jørgen Nissen og Maren født, Jørgens/Andreasdatter. Dør den 4. okt. 1795 i Løgumkloster. 64 år. 1 gang gift med

Andreases, Karen, født Nissen i Ballum.

Børn:

Andreasdatter, Anna, født den 27. mar. 1761 i Buntje Ballum. Gift med Jens Waaben. Børn: Nils, Andreas og Karen Waaben.

Andreasdatter, Maren, født den 8. aug. 1764i Buntje Ballum.

2 gang gift i 1764 med

Jürgensen, Anke, født i Ballum. Datter af Nis Nissen og Jelva Margrethe. Hun døde den 9. nov. 1780 i Løgumkloster. 41 år.

Børn:

Møller, Nis Andreasen, tvilling, født den 6. mar. 1767 i Buntje Ballum.

Møller, Karen Andreasdatter, tvilling, født den 6. mar. 1767 i Buntje Ballum.

Møller, Niels Jørgen Andreasen, født den 2. nov. 1768i Buntje Ballum.

Møller, Andreas Jürgensen, -mager. Gift med Dorthea Sofie Quitzau. Quitzau fra Markedspladsen 1a. Børn: Andreas Jürgensen Møller.

Møller, Peter Andresen, guldsmedesvend i Petersborg, Rusland, født den 28. mar. 1771 i Østerende, Ballum og døbt 2. påskedag den 6. apr. i Ballum kirke. Han var ugift i 1795.

Møller, Anna Bothilla, ugift i 1795.

3. gang gift den 4. maj 1781 i Løgumkloster med

Jürgensen, Maren. Datter af Jørgen Christensen Zimmermann og Margrethe Christiansdatter. Ingen børn.

Brændt 1809 

Ejer 1797-1833

Andresen, Anna, født c1761 i Ballum. Datter af Johannes Andresen og Anna Marie Hansdatter. Hun døde den 29. nov. 1828 i Løgumkloster. 82 år.Gift den 18. jan. 1791 i Løgumkloster med apoteker, Just Wilhelm Kämpfmann, født 1748. Dør den 15. aug. 1826 i Løgumkloster. 78 år. Søn af kongelig etat i Alt Gardensleben, Magdeburg, Joachim Christian Kämpfmann og Regina Charlotte f. Schulzen. Han styrer apoteket frem til sin død i Løgumkloster den 9. aug. 1826.  

Børn:

Kämpfmann, Regina Charlotte, født den 29. mar. 1793 i Løgumkloster. Hun blev 1. gang gift den 20. dec. 1810 i Ribe med købmand i Ribe, Jacob Niels Outzen. Søn af birkefoged Nicolai Outzen. Skilt. Børn: a. Just Wilhelm Outzen, født den 2. jan. 1812 I Sankt Katrine Kirkesogn, Ribe; b. Nicolai Christian Outzen, født den 9. aug. 1814 i Løgumkloster. Regina blev 2. gang gift den 10. sep. 1819 i Løgumkloster med sandemand, Peter Hansen. Hun døde den 6. juli 1827 i Løgumkloster.

Kämpfmann, Joahim Christian Wilhelm, født den 29. mar. 1795 i Løgumkloster. 

Ansat beboer: Matthiessen, Elsabe, tjenestepige, født c1771. 

Logerende søstre til apotekeren -1801-32: Kämpfmann, Helena Dorthea, ugift, født c1767. Hun døde den 29. okt. 1832 i Løgumkloster. 69 år. Kämpfmann, Charlotta Christina, født c1752. 

Ejer 1833-1847

Vaaben, Karen, født den 22. aug. 1797 i Løgumkloster. Datter af kniplings- og bestikhandler Hans Nielsen Waaben (1757-) og Anna født Jürgensen (1762-). Hun køber huset, da hun er 36 år gammel. Hendes forældre har ejet huset frem til hendes fødsel i 1797. 

Ejer 1847-70

Hamburg, Jens Hansen, tobaksspinder, født den 26. dec. 1803 i Tønder. Søn af skomager, Johann Christoffer Hamburg og Margaretha Elisabeth f. Hansen. Død den 5. jan. 1896 i Løgumkloster. 92 år. Gift 1. gang den 1. maj 1838 i Løgumkloster kirke med

Hamburg, Karen, født den 27. aug. 1797 i Løgumkloster. Hun døde den 22. dec. 1846 i Løgumkloster. 49 år. Datter af kniplings- og bestikhandler, Niels Hansen Waaben, og Anna, født Jørgensen Abel fra Holmen, Østergade 13. Ingen børn.

Gift 2. gang den 30. juli 1847 i Løgumkloster med

Hamburg, Karen, den 15. okt. 1805 i Løgumkloster. Datter af hyreinderst, Michael Michelsen og og Maren f. Andresen. Hun døde af underernæring marasmus senil den 20. maj 1884 i Løgumkloster. 78 år. Ingen børn overlevede barndommen.

Jens Hansen Hamburg var i perioden 1846-52 sognets fattigforstander. Den 13. okt. 1846 gav han håndslag på at ville røgte dette hverv.

Ansat beboer: Kaftan, Anna Margaretha, tjenestepige, født c1806 i Agerskov. Hun døde den 21. juni 1847 i Løgumkloster. Datter af Johann Peter Kaftan og Mette Marie Enewaldsen.

Herfra flytter de til Mellemgade 4.

Ejer 1870-80

Ibsen, Justus, fragtmand, tobaksfabrikant og cigarhandler, født den 24. nov. 1824 i Løgumkloster og opvokset i Markedsgade 15. Søn af jernhandler, Jens Hansen Ibsen (Abild-) og Abel f. Jepsen (Riis-). Han døde den 11. juli 1912 i Løgumkloster. 87 år.

Gift den 10. maj 1860 med

Ibsen, Kirstine Marie, født den 5. maj 1839 i Vellerup, Agerskov. Datter af gårdmand, Peter Frederik Lund og Sinnet Marie f. Vilsen. Død af tuberkulose den 4. jan. 1879 i Løgumkloster. 40 år.

Børn:

Ibsen, Jensine Marie, født den 18. jan. 1861 i Løgumkloster.

Ibsen, Abeline Petra, født den 11. aug. 1862 i Løgumkloster.

Ibsen, Jens Hansen, født den 24. mar. 1864 i Løgumkloster.

Ibsen. Andrea Catharina Margrethe, født den 6. maj 1866 i Løgumkloster. Døde 2 mdr. gammel.

Ibsen, Justine Marie, født den 8. juli 1870 i Løgumkloster.

Ibsen, Peter Ludwig, født 11. sep. 1872 i Løgumkloster.

Ibsen, Theodor Heinrich Justus, født den 14. jan. 1874 i Løgumkloster.

Ibsen, Theodor Heinrich Justus, født den 8. okt. 1876 i Løgumkloster.

Ejer 1880-1919

Bestmann, Johann Peter, kådner og musikdirektør, født c1840. Han døde den 27. feb. 1917 i Løgumkloster. 77 år. Gift med

Bestmann, Johanne f. Wolborg c1837. Hun døde den 16. jan. 1815 i Løgumkloster. 78 år.

Børn:

Bestmann, Ina Dorothea Ernestine, født d. 14. december 1867 i Løgumkloster. Gift 1891 i Løgumkloster med Johannes Peter Michelsen.

Bestmann, Metha Wilhelmine Auguste, født den 18. jan. 1870 i Løgumkloster.

Bestmann, Johannes Heinrich Theodor, født den 7. aug. 1871 i Løgumkloster.

Bestmann, Friedrich Wilhelm, født den 11. mar. 1873 i Løgumkloster.

Bestmann, August Theodor, født den 6. okt. 1875 i Løgumkloster.

(Han ejer også Markedsgade 1894-1920) 

Lejebolig 1893: Paulsen, Hans. Gift med Paulsen, Anne, født den 2. apr. 1816 i Løgumkloster. Datter af Christen Andersen Winterfeld og Anne Elisabeth, født Schmidt. Børn: 1. Paulsen, Ane. Gift Andersen. 2. Paulsen, Agathe Christine Elisabeth. Gift Petersen i Egernsund. 3. Paulsen, Hans Christian, arbejdsmand i Ø. Terp. 4. Paulsen, Milert Andersen, arbejdsmand i Borg, Brede. 5. Paulsen, Thomas, smed i Apterp, Brede.

Lejebolig 1909: Weihsmann, Richard Theodor, billerammemager, født den 8. feb, 1863 i Landsberg. Gift den 10. juni 1910 i Løgumkloster med Weihsmann, Lydia Pauline Elise, født den 18. aug. 1888 i Wallraff. Dødt i Hildburghansen.

Ejer 1919-34 Marquardsen, Anna, født Simonsen den 12. maj 1850 i Landeby, Løgumkloster.

Lejer 1920-25- Haase, Maggie Andrea, boghandler, født den 16. jan, 1886 i Nr. Løgum. Datter af landmand, Jep Nissen Petersen og Helene, født Hagensen. Hun boede sine sidste år i Tønder, hvor hun døde den 24. feb. 1958 og blev begravet i Løgumkloster. 72 år. Gift med Peter Andreas Haase.

I Maggie Haases bog-, papir- og kunsthandel kan man 1920 også købe frk. Jensine Lorenzen fra Allégade 19’s kunststrikkerier. I 1921 udlejer hun et værelse til Ida Momsen. Ida opretter en systue for børne- og damegarderobe.

Ejer 1934-

Holdt, Emil Johannes, møbelhandler, født den 5. okt. 1876 i Koldkåd, Nr. Løgum sogn, søn af gårdejer Lars Hansen Holdt og Caroline Bekke født c1842. Gift med

Holdt,Margrethe, født den 4. maj 1883 i Landeby, Nr. Løgum sogn, datter af Christian Christiansen Marquardsen og Karen Marie Simonsen.

Børn:

Holdt, Christian, født den 12. dec. 1903 i Løgumkloster.

Holdt, Hans Lars, født 1909 i Løgumkloster.

Holdt, Carla, født 1912 i Løgumkloster.

Holdt, Anna, født 1913 i Løgumkloster.

Holdt, Zita Frida, født 1916 i Løgumkloster.

Ejer 1938 Tychsen, Hanna, viktualier, brød, kager, tvebakker og småkager, hvidkål, rødkål, blomkål, suppeporrer, rababer, persillerødder, kruspersille, selleri, peberrød, salat, rødbeder, chalotter. I 1962 bor hun i en andelsbolig i Nygade 11. 

Ejer 1938 Løgumkloster Flække

Nedrevet og nybygget 1938

Ejer 1938-39 Weismann, Christian, født den 20. okt. 1914 i Hem, Ribe. Gift den 12. ja. 1936 med

Weismann, Anna Rosa, født den 25. dec. 1915 i Hem.

Logerende 1940: Weismann, Anne Marie, født den 6. dec. 1875 i Gram. 

Han var først gårdejer i Hemlund ved Ribe og i 1938-39 har han en pålægsforretning i huset, hvor han bl.a. sælger pålæg, salater, frugt, spise- og kogechokolade, kaffe, margarine, fedt, palmin, mælk, æg og ost. I 1940 flyttes forretningen til Vestergade.

Efter man har fjernet et hus på hjørnet af Mellemgade Markedsgade står hjørnet af huset meget skarpt, hvorfor kommunen giver Schau 200 kr. til at skære et hjørne af huset. Se billede. 

Ejer 1939-57 Schau, Jørgen Hansen, viktualiehandler. 

De er flyttet hertil fra Slotsgade 1. Se mere her. 

Efter hans kones død i starten af 1954 flytter han til Tønder og overdrager forretningen til Johnsen, Ellen Cosmus, født den 8. sep. 1899 i Løgumkloster. Se Markledgade 6. 

Ejer 1957- Christensen, Wilhelmine Erna, født Rahnke den 31. aug. 1915 i Henne. Plejebarn af tidligere ejer.

Beboere 1963-69: Raun, Helge. Gift med Raun, Ingrid, damefrisør, født den 5. feb. 1934 i Løgumkloster. Datter af Quist – Elmeallé 4. Børn: Raun, Erik Juel, født 1962 i Løgumkloster. 

Damefrisørsalon 1963-66

Ejer 1969-1972

Friedrichsen, Hanna Cathrine Højland, fotograf. Se Mellemgade 2.

HANNAS FOTO 1969-72

Ejere 1972-81

Holdt, Günther, fjernvarmebestyrer.

Holdt, Rose, syerske. Hun sælger bl.a. moderne kjolestoffer og børnetøj.

(Se Nørremark 10)

 STOFHUSET 1972-81

Ejere 1981-

Pedersen, Johan. Gift med

Pedersen, Ina.

Tirsdag den 14. apr. 1981 åbner Ina forretningen DEN LILLE BUTIK med lædervarer og brugskunst i huset. Hun sælger bl.a. lædercowboyhatte, gammeldags blæserbælter, kobberkedler, norske tinvaser, messingkedler, keramiske lysestager, kamelskins halspung, keramikgulvvaser og-fyrfade, gammeldagsfåresakse og kanvas tasker samt smykker. Forretningen lukker i aug. 1983. 

DEN LILLE BUTIK 1981-83

Ejer -1996 Jørgensen, Christian

2 ejere 1996-

1. Heisel, Hans Henrik (Se Hotel Løgumkloster)

2. Hansen, Claus

Forretningslejer -2010- Rabøl Jørgensens Begravelsesforretning ved Svend Hedegaard og Rie Rabøl Jørgensen

Ejer 2011-19- ESTATE INVEST A/S 

Lejebolig 1a 

Lejebolig 1b 

-2019- Larsen, Tonni Dan 

Lejebolig 1c

Mellemgade 2

Matrikel nr. 306 - Boligareal: 160 m² - Grundareal: 678 m² - Byggeår: 1909

Ejer 1739-57 Bonifacius, Casper

Barnebarn: Bonifacius, Ruth, født den 10. juli 1783 i Løgumkloster. Kongen eftergiver penge, hun har arvet efter sin farbror i Fredericia.

Ejer 1757-98 Petersen, Peter, bager. Gift den 12. sep. 1757 i Løgumkloster med

Nielsdatter, Maren.

Børn: 

Petersen, Per, født den 23. juli 1758 i Løgumkloster.

Petersen, Ann, født den 20. jan. 1760 i Løgumkloster.

Petersen, Iver, født den 20. juli 1761 i Løgumkloster. Døde den 13. nov. 1763 i Løgumkloster. Døde 2 år gammel.

Petersen, Nicolai, født den 22. juli 1762 ved midnat i Løgumkloster. Han blev uddannet skipper den 3. dec. 1887.

Petersen, Christian, født den 24. feb. 1764 i Løgumkloster. Døde spæd.

Petersen, Iwer, født den 2. juli 1765 i Løgumkloster.

Petersen, Detlew, født den 3. aug. 1766 i Løgumkloster. Han døde den 15. aug. 1766 i Løgumkloster.

Petersen, Anna Hedwig, født den 5. dec. 1767 i Løgumkloster.

Petersen, Nicolai Christian, født den 5. jan. 1769 i Løgumkloster. Døde den 23. aug. 1766 i Løgumkloster. 4 år.

Petersen, Johanna, født den 27. juni 1770 i Løgumkloster. Hun døde den 9. sep. 1770 i Løgumkloster.

Detleffsen, Johannes Detleff, født den 6. maj 1772 i Løgumkloster. Døde 2 år gammel.

Ansatte: Adolph, Hans, bagerlærling, født i Waargaard. Søn af Jep Petersen og Marina Laustdatter. Han døde fattig den 9. okt. 1774 i Løgumkloster. 16 år.

Ejer 1798-1827

Petersen, Peter Dethlef, hvedebrødsbager, født c1759. Han døde den 13. maj 1826. Søn af tidligere ejer. Gift med Petersen, Kirstina Laustesdatter, født c1769 iVesterborg, Janderup. Hun døde den 17. jan. 1827 af blodstyrtning. Datter af inderste, Laue Sørensen og Annasophia.

Børn:

Petersen, Maren, født den 30. juli 1793 i Løgumkloster.

Petersen, Anna Darthea Sophia, født den 16. dec. 1798 i Løgumkloster.

Petersen, Anna Hedvig.

Petersen, Christina.

Ejer 1827-64 Carstensen, Johann, bager, født c1785 i Poppelbüttel, Eiderstedt. Søn af degn, Johann Carstensen og Martha f. Jansen. Gift 12. juli 1818 med

Carstensen, Maren, født Petersen den 30. juli 1793 i Løgumkloster. Datter af tidligere ejer.

Børn:

Carstensen, Peter Detlef, bager, født den 21. sep. 1819 i Løgumkloster. Se næste ejer.

Carstensen, Johann Christian. Han blev bager i Aabenraa.

Carstensen, Martha Magdalena, født den 30. sep. 1821. Hun giftede sig den 12. maj 1848 med snedkermester, Jendre Bertelsen Møller fra Ballum.

Carstensen, Christine Hedewig, født den 17. jan. 1827 i Løgumkloster. Hun blev gift med købmand, Andreas Iwersen fra Tønder.

Lejebolig 1 -1845-: Michelsen, Hans Peter, blikkenslagermester, født c1801 i Løgumkloster. Søn af gæstgiver og gårdmand, Hans Christian Michelsen og Johanna Boisen. Gift den 7. maj 1826 i Løgumkloster med Margarethe Louise Petersen, født c1800 i Rejsby, som datter af brændevinsbrænder, Hans Petersen og Anne Elisabeth Sperling. Hun døde den 20. maj 1872 i Løgumkloster. Børn: 1. Michelsen, Hans Christian. Bosatte sig på Femern; 2. Michelsen, Anna Elisabeth. Hun døde ugift 8. juli 1856; 3. Michelsen, Hans Andreas. Se nedenfor; 4. Michelsen, Johan Friedrich, født den 11. maj 1836. Blev farvermester i Løgumkloster; 5. Dødfødt drengebarn 1843;

Lejebolig 2 -1845-: Thæstensen, Hans, skomager og nattevægter, født c1802 i Landeby. Søn af hjulmager, Jens Hansen og Botilla Maria Hansdatter. Gift 1. gang den 1. maj 1824 i Løgumkloster med Christensen, Anna Maria Dorothea, født 1801 i Løgumkloster. Datter af Hans Christensen og Kare Christiansen. Hun døde den 13. juni 1851 i Løgumkloster. Børn: 1. Thæstensen, Maria Kirstine, tjenestepige i Søndergade 6 i 1845. Gift den 11. jan 1856 med afskediget gendarm, Ole Fredinand Nielsen, født 1826 på den kongelige fødselsstiftelse i København. Søn af fruentimmeret Caroline Nielsen. 2. Thæstensen, Hans Jensen, født c1827 i Løgumkloster. Døde 18 år gammel. 3. Thæstensen, Jens Christian, født c1830 i Løgumkloster; 4. Tæstensen, Carl Friedrich, skomagermester, født den 29. dec. 1831 i Løgumkloster. Se Allégade 14; 5. Thæstensen, Andreas Hansen, født c1834 i Løgumkloster. Lille Libbes svigerfar. Se Markledgade 13; 6. Thæstensen, Nicolai Peter, født c1837 i Løgumkloster. Han legede ved Mølleåen i 1848 og druknede; 7. Thæstensen, Caroline Louise, født c1843 i Løgumkloster;

Gift 2. gang den 10. nov. 1855 med

Hansdatter, Jokobine, født 1821 i Skjern, som datter af husmand, Hans Olsen Birk og Kirsten Nielsdatter.

Ejer 1864-72

Carstensen, Peter Detleff, bager, født den 21. sep. 1819 i Løgumkloster. Søn af tidligere ejer. Han døde den 11. okt. 1899 i Løgumkloster. 80 år. Gift den 10. maj 1853 i Løgumkloster og lyst i Aabenraa med

Carstensen, Cecilia Andrea, født den 26. april 1824. Datter af snedkermester, Niels Jacob Becker og Ingeborg Nielsen. Begge hendes forældre er døde, før hun bliver gift med Peter. Selv døde hun den 11. mar. 1869 i Løgumkloster. 45 år.

Børn:

Carstens, Johan, født den 24. maj 1855 i Løgumkloster.

Carstens, Johan, født den 23. nov. 1856 i Løgumkloster.

Carstens, Niels Jakob Becker, født den 24. jan. 1858 i Løgumkloster. Han flytter til København i 1899.

Carstensen, Niels Burchard, født c1860.

Carstens, Ingeborg Kathrine, født den 13. jan. 1862 i Løgumkloster.

Carstens, Lorenz Johan Lauritz, født den 12. juli 1865 i Løgumkloster.

Carstens, Cecilie Petrine, født den 13. aug. 1867 i Løgumkloster.

Gift 2. gang med Carstens, Christine, født Lassen c1834.

Børn:

Johanne Marie, født den 8. jan. 1870 i Løgumkloster.

Ejer 1872- Erichsen, Paul Christian, Gift med

Erichsen, Marie Anna, født Thaysen den 29. sep. 1829 i Løgumkloster. Hun døde den 8. maj 1895 i Løgumkloster. 75 år.

Ejer -1894

Michelsen, Hans Andreas, blikkenslagermester, født den 9. apr. 1831. Søn af blikkenslager, Hans Peter Michelsen og Margrethe Luise, født Petersen. Han døde af kræft den 19. nov. 1881 i Løgumkloster. 50 år. Gift den 9. apr. 1856 med

Michelsen, Andrea, født den 30. dec. 1830 på Ellum mark, Lkl. Datter af Andreas Knudsen og Else Marie, født Jepsen. Hun døde den 12. maj 1890 i Løgumkloster. 59 år.

Børn:

Michelsen, Johannes Peter, blikkenslagermester, født den 4. feb. 1865 i Løgumkloster. Se næste ejer.

Michelsen, Elise Marie, bestyrerinde af Leoallés plejehjem i Tønder, født den 6. mar. 1960 i Løgumkloster. Hun døde ugift den 21. okt. 1953 i Tønder og blev begravet i Løgumkloster. 93 år.

Michelsen, Margrethe Lovise

Michelsen, Anna Elisabeth,

Michelsen, Petra Christine,

Michelsen, Agnes Jacobine,

Michelsen, Andrea Catharina.

Huset brændte til grunden i 1909

Ejer 1894-1932

Michelsen, Johannes Peter, blikkenslagermester 1888- og medlem af ligningskommissionen 1922-, født den 4. feb. 1865 i Løgumkloster. Søn af forrige ejer. Han døde den 29. okt. 1937 på Aabenraa Sygehus. Gift den 6. maj 1891 i Løgumkloster med

Michelsen, Ina Dorothea Ernestine, født d. 14. december 1867 i Løgumkloster. Død den 9. sep. 1923 i Løgumkloster.55 år.Datter af musiker, Johann Peter Bestmann og Johanne f. Wolborg.

Blikkenslager og installationsforretningen blev grundlagt 1826. Da Johannes overtager blikkenslagerforretningen i 1888, sker der en rivende udvikling inden for mejeribranchen, der giver arbejde til yderligere 12 svende. Det er specielt efterspørgslen af mejerispande, der giver det mere ekstra arbejde. Denne produktion aftager dog i starten af 1900 tallet, hvor produktionen overtages af fabrikker.

Herefter slog han sig på installation af acetylengasværk til belysning.

I 1901 reklamerer H. J. Jørgensen i Vamdrup i Politiken med, at han sælger acetylen-gasværk fabrikeret af Johannes P. Michelsen, Løgumkloster. I annoncen står der, at disse gasværker forener sikker funktion med renlig og bekvem pasning og er forholdsvis billig. Det er beregnet til købmandsgårde, hotelejere, fabriksejere og proprietærer. Michelsen udvikler sit eget acetylengasværk, som han får patent på.

Ovenstående belysningsanlæg bliver dog hurtigt fortrængt af elektriciteten. 

I 1902 bliver Michelsens speciale installation af centralvarmeanlæg og sanitetsanlæg. Han rækker vidt, idet han både kommer i Slesvig, Holsten og kongeriget både privat og i offentlige bygninger. I 1936 har han installeret de første 1500 anlæg. De mange anlæg bærer vidnesbyrd om, at det er solidt arbejde, der bliver udført.      

Johannes fejrer 50 års mesterjubilæum i 1936. Forretningen har da været i familiens eje i 110 år.

Børn:

Michelsen, Johannes Peter, ugift ingeniør, født den 23. juli 1892 i Løgumkloster. Han døde af sine kvæstelser under 1. Verdenskrig den 18. okt. 1918 på et lazaret i Jonaville, Frankrig

Michelsen, Hans Andreas, blikkenslager, født den 26. aug. 1893 i Løgumkloster.

Michelsen, Anne Marie, født den 29. juni 1895 i Løgumkloster.

Michelsen, Erna Margretha Frederike, sygeplejerske, født den 29. aug. 1896 i Løgumkloster. Hun bestod sin sygeplejereksamen ved Städtisches Krankenhaus i Kiel i 1941. 

Michelsen, Käthe Agnes Theodora, sanger og musiker, født den 13. nov. 1897 i Løgumkloster. Optræder på Centralhotellet i 1921 og fra 10. nov. til 31. dec. 1923 tilbyder hun et håndarbejdskursus i hvid og kulørt broderi.

Michelsen, Johanna Andrea, født den 9. dec. 1903 i Løgumkloster. Døde spæd.

Ansatte logerende 1921: Rohrback, Wilhelm, blikkenslagerlærling født den 21. apr. 1902 i Tyskland. Kom til Løgumkloster i 1919. Gift den 4. apr. 1925 i Løgumkloster med Margaretha, Bahnsen, født den 10. dec. 1904 i Løgumkloster. Se Markedsgade 25; Brickl, Jarmes, blikkenslagerlærling, født den 4. apr. 1903 i Tyskland. Kom til Løgumkloster i 1918.

Ansatte logerende 1925: Wobeser, Peter, blikkenslagerlærling, født den 16. juli 1908 i Løgumkloster; Kraft, Oswald, blikkenslagerlærling, født den 28. nov. 1909 i Skærbæk.

Ansatte logerende 1930: Johannsen, Rudolf, blikkenslagerlærling, født den 19. juli 1914 i Emmersbøl. 

I 1938 skærer man 30 cm af husets hjørne for at forbedre oversigtsforholdene på hjørnet Markedsgade-Mellemgade. 

Ejer 1938-72

Bock, Henry, (HENNE) SEVO-købmand (1926-72) og formand for Tennisverein 1934-,født den 30. juni 1901 i Løgumkloster. Søn af fabrikant, Johannes Ludvig Bock, og Maria Petra, født Bastian. Henry døde den 8. maj 1995 på plejehjemmet Solgården i Bedsted.  Begravet i Løgumkloster. 93 år.

Handelsuddannet i 1917 i et stort varehus i Seegeberg, Tyskland. Herefter havde han stillinger i Løgumkloster, Haderslev og Aabenraa indtil han etablerede sig på hjørnet af Mellemgade og Markedsgade.  Henry Bocks motto var: Henry Bock klarer alt. 

Henry var først tobakshandler, men købte det tilstødende nabohus og fik etableret en stor flot købmandsforretning, i flere år Løgumklosters største forretning med kolonial, tobak og isenkram.

I december 1944 får han sin forretningsrude knust først med en rist og ugen efter med en sten. 

Henry betegnes under 2. Verdenskrig som de tyske mindretals største sortbørsgrosserer og var under mistanke for stikkervirksomhed. Fra min ungdom i Løgumkloster husker jeg Henrys købmandsbutik, som der man købte øl efter fyraften.     

Til jul havde han altid en mekanisk dukke i vinduet, som vi børn elskede at stå og kigge på. Den kunne nikke med hovedet.

Henry havde flere sommerhuse på Lakolk på Rømø. Dem lejede han ud til tyske enlige kvinder, som han tog sig kærligt af. Han havde, ifølge sit eget udsagn, kun været i seng med Aje én gang. Og det var på bryllupsnatten.  

Henne troede, at da der kom fartbegrænsninger i æ by, skulle man køre mindst og ikke max 50 km/t. Så Henne kørte altid hurtigt rundt om hjørnerne for hurtigt at komme op på de 50.

En dag Henne skulle til Tønder, stod John Langwadt og blaffe. Han vil gerne med. Henne kørte forbi John og standsede den gamle Volvo 50 meter længere fremme og ruller vinduet halvt ned. Da John nåede hen til bilen siger Henne ud af vinduet:

’Hvis du bliver klippet unge mand, komme do med næste gang’.

En gang da Henne havde været til begravelse i Ravsted, sagde han på vejen hjem. ’Jeg håber ikke præsten siger det samme til mig til min begravelse’. Manden de havde været til begravelse ved, hed Helt og præsten sagde, at manden var født Helt, levede som en helt og døde som en helt. (Hvis han havde sagt det til Henrys begravelse ville det jo være, at Henry var født Bock, levede som en buk og døde som en buk og sådan var det vel).

Da Henry Bock blev begravet ville præsten fortælle at Henne stammede ud af pibefabrikant Bock familien. Så præsten begyndte sin prædiken med ordene: Henry var en Bock (buk), hvorefter alle sad og fniste ned på kirkebænkene, for alle vidste hvad Henne havde bedrevet i sommerhusene på Rømø.

Han blev gift den 27. apr. 1927(8) med 

Bock, Anna (AJE) født den 25. maj 1897 i Ravsted. Hun kom fra Tjellesens kro i Ravsted. Hun var ansat hos faderen, gæstgiver Peter Tjellesen som husholderske frem til 1920. Ingen børn. Hun døde den 21. juli 1977 i Løgumkloster. 80 år.

HANNAS FOTO

Ejer 1973-2014 Lejer -2012-19- Friedrichsen, Hanna Højland, fotograf, født den 22. feb. 1948 i Brede. Datter af gårdforpagter Broder Brodersen og Cathrine Marie, født Højland. Uddannet ved Tonhalle i Tønder. Medlem af den internationale fotosammenslutning COLOUR ART PHOTO. Tildelt utallige diplomer for sin fotokunst igennem sine mere end 40 år (1969-2010) som portrætfotograf.

I 1984 erobrer Hanna guldmedalje samt den eftertragtede COLOUR ART PHOTO MASTER og året efter sølvmedalje i konkurrencen ’portræt i forbindelse med sport, kunst, erhverv eller hobby.   

Børn:

Friedrichsen, Anja

I midten af halvfjerdserne tilbyder Hanna at tage ud til fester at fotografere for herefter at tage hjem og lave billederne. Senere på aftenen kommer hun så ud til festen og folk kan bestille en kopi af de færdige billeder. 

I 1978 var hun udstiller på verdens største fotomesse i Køln med sine lærredsmonterede farveportrætter, som folk verden over var meget betaget for.

Forretningsleje 1985 Friis, Jens, statsautoriseret ejendomsmægler. 

HELSEKOSTFORRETNINGEN

Ejer 2014-19- 

Jürgensen, Kurt, vegatester. Se Åbenråvej 35 

Jürgensen, Hanne Petersen

Lejerbolig 2b -2014-19-

Jürgensen, Rosa Lilly. Se Jørgensgårdsvej 1

Mellemgade 3

Foto 2014

Matrikel nr. 203 - Boligareal: 234 m² - Grundareal: 547 m² - Byggeår: 1975 

Ejer -1817 Mathiesen, Chresten. Han er medejer af nr. 1 fra 1804-09 

Ejer 1817-1820

Kall/Kahl, Jacob Henningsen, krydstoldkontrollør og dannebrogsmand dekoreret den 10. sep. 1884. Søn af oppebørskontrollør på Rømø, Nocolaus Kall og Sophia Dorothea Nicoline Henningsen. Gift den 8. dec. 1848 med

Kall, Emma Nielsine, født Bagge den 9. juni 1873 i Køge.

Jacob blev gift 2. gang den 31. juli 1887 på Fanø med enken efter particulier, Christensen, Levring.

Ejer 1820-23

Henningsen, Henning, mølleforpagter, født c1769. Gift med

Henningsen, Helena Margaretha Petersen, født c1777.

Børn:

Henningsen, Henning Peter, født c1794.

Henningsen, Anna Maria, født c1797.

Henningsen, Gertruth Coecilia, født c1799.

Henningsen, Helena Henriette, født c1802. 

Ejer 1823-24

Gaarde, Carsten, buksemager, født den 31. okt. 1797 i Rurup, Branderup. Gift med Gaarde, Anna Catharine, født Beyer c1814 i Gasse, Skærbæk. De ejer det tidligere Elmeallé 0 i 1840-46.

Ejer 1824-56

Hansen, Christian, høker og handelsmand, født c1776 i Lunde, Randerup, Ribe. Han døde den 30. sep. 1858 i Løgumkloster. Søn af gårdejer, Hans Hansen og Anna Maria. Gift med Hansen, Anne Marie. Født i Dørstrup. Datter af Christian Jeefsen og Mette Botilla.

Børn:

Hansen, Esther Marie. Hun bosatte sig i Zeist i Holland.

Hansen, Anna Botilla Marie. Hun giftede sig med Christian Petersen Koch fra Ellum.

Hansen, Peter Christian. Han blev skomager i Tønder.

Hansen, Metta Botilla, født c1804 i Lunde, Ribe.

Hansen, Hanna Christine, født c1806 i Lunde, Ribe.

Hansen, Hans, født c1805.. Han døde den 31. dec. 1844 af brystsvaghed og sidestik.

Ejer 1856-65

Hansen, Hanna Christine, født c1806 i Lunde, Ribe. Datter af tidligere ejer. 

Ejer 1865-67

Koch, Christian Peter, født den 1. okt. 1799 i Møllegade 1. Søn af husmand og kniplingshandler,Peter Christian Koch og Maria Magdalene.

Ejer 1867-1905

Riis, Marie, født den 11. dec. 1827 i Emmerske. Datter af Niels Andersen og Marie f. Simonsen. Død den 13. feb. 1905 i Løgumkloster. 78 år.Gift den 7. juni 1867 med den 30 år ældre og 70 år gamle skomager, Christian Riis, født den 24. okt. 1797 i Løgumkloster fra Lillegade 9. Hun boede med sin mand i Østergade 14. 

Ejer 1905-44 1. Generation Bock

1. Generation Bock

Bock, Claus Heinrich, pibefabrikant, født den 16. juni 1832 i Hohenwestedt 139 km syd for Løgumkloster. Søn af droschekusk, Ernst Bock og Catharina, født Stürck. (Nr. plade 1922 Æ 501). Han døde den 26. dec. 1898 i Løgumkloster. 66 år. Gift med

Bock, Anna Catharine, født den 20. juni 1833 i Løgumkloster. Hun døde 1916 i Løgumkloster. Datter af bager, kådner og gæstgiver, Niels Lausten Becker og Martha Gotthardsdatter fra Møllegade 16.

Børn:

Bock, Nicoline, født den 15. feb. 1863 i Løgumkloster. Hun blev gift med en savværksejer i Hohenwestedt.

Bock, Johannes Ludvig, pibefabrikant, født den 28. sep. 1865 i Løgumkloster. Gift i Arrild med Marie, født Bastian. 1 barn.

Bock, Anton Claudius, pibefabrikant, født den 1. dec. 1867 i Løgumkloster. Han døde den 25, apr. 1945 i Løgumkloster. 77 år. Blev gift den 25. maj 1893 i Nr. Løgum kirke med Margrethe Marie Helene Mortensen, født den 16. aug. 1869 i Broager. 3 børn. a. Sophus Marius Bock, født den 18. nov. 1899 i Løgumkloster. Han døde den 28. mar. 1901 i Løgumkloster. 1 år gammel.

Bock, Johann Marius, (MAISE), købmand, født den 16. mar. 1870 i Løgumkloster. Han havde alle togtiderne i hovedet og sørgede for at vognene til jernbanetransporterne blev pakket. Han døde den 27. mar. 1920 i Løgumkloster. 50 år. Gift den 25. maj 1895 i Løgumkloster kirke med Bock, Dorothea Sophie Petra, født Mortensen den 1. sep. 1864 i Kogsbøl, Vinding, Svenborg. Datter af snedker, Adam Frederik Theodor Mortensen og Cathrina Marie f. Brodersen. Hun døde den 4. nov. 1928 på Tønder Sygehus og blev begravet i Løgumkloster. Børn: a. Johannes Ludwig Bock, født den 15. mar. 1896 i Løgumkloster; b. Max Claudius Carl Bock, landbrugsmedhjælper, født den 10. juni 1897 i Løgumkloster. Han døde ugift den 31, jan. 1952 på hvilehjemmet ’Strandbo’ ved Aabenraa. 54 år; c. Martha Johanne Kathrine Claudine Bock, født den 21. maj 1899 i Løgumkloster; d. Margrethe Marie Auguste Bock, født den 9. nov. 1901 i Løgumkloster; Se også Markledgade 6.

Bock, Niels Carl, købmand i Sønderborg, født den 19. mar. 1872 i Løgumkloster. Gift med Adelheid Dorothea Christiane (THEA), født Petersden 25. okt. 1868. Bosiddende uden børn i Sønderborg.Se også Markledgade 6. Han døde den 4. maj 1948 i Sottrup, boende i Fuglsang, Ragebøl. 76 år. Thea døde den 11. feb. 1955. 86 år. Begge er begravet i Løgumkloster. 

2 ejere 1944-52 

2. Generation Bock

1. Bock, Andreas Erich, født den 12. sep. 1898 i Løgumkloster. 

2. Bock, Ernst Nicolai Gottlieb, grosserer, født den 21, feb. 1904 i Løgumkloster. Han døde i Århus i 1970. Sønner af fabrikant, Johannes Ludvig Bock og Maria Petra, født Bastian. Gift med Bock, Ninna Esbensen, født den 16. dec. 1911 i Allingåbro. Datter af skrædder og manufakturhandler i Allingåbro, Jens Christian Haugesen og Kirstine. Haugesen døde tidligt af den spanske syge. Se lejebolig -1954. Børn: Bock, Johannes Ernst, født den 31. maj 1936 i Løgumkloster. Bock, Gerhardt Hauge, født den 19. okt. 1938 i Sønderborg.

Sønner af fabrikant, Johannes Ludvig Bock og Maria Petra født Bastian. 

Ejer 1952-69 Bock, Ernst Nicolai, grosserer (se ovenfor) 

Ejer 1969-76 Matthies, Niels, murermester

1. juli 1974 dukkede Niels Matthies op på arkitekt og ingeniørfirmaet Scanvills tegnestue i Allégade 23 og ønskede, at der blev udført tegninger til et nyt byggeri, hvor det ydre skulle minde om det gamle hus. Det gamle hus blev herefter fjernet fra grunden og et nyt opført og stod færdigt i 1975.

Ejer 1976-84 Melsen, Bjarne, lærer

Ejer 1984-90 Andersen, Jan Bo + Kragh, Bente

Ejer 1990-98

Petersen, Ejner Holm

Petersen, Agnes, født den 12. maj 1924. Hun døde den 25. aug. 1998 i Løgumkloster.

Ejer 1998-2020- Beier, Kurt, formand for bredeådal lystfiskerforening og De Danske Forsvarsbrødre Selskabet for Løgumkloster og omegn.

Andresen, Lena Datter af Magnus (Lille Max fra Møllekroen) og Grethe Andresen. 

Mellemgade 4 Først Lügumkloster Pfeifenfabrik senere LØGUMKLOSTER BOGTRYKKERI

Foto 2014

Matrikel nr. 205 - Bygningsareal: 529 m² - Grundareal: 303 m² - Byggeår: 1910

Ejer 1870-1897

Hamburg, Jens Hansen, tobaksfabrikant, født den 1. jan. 1804 i Tønder. Søn af skomager, Johann Christoffer Hamburg og Margarethe Elisabeth f. Hansen. Gift med Hamburg, Karen, født den 27. aug. 1797 i Løgumkloster. Datter af kniplings- og bestikhandler, Niels Hansen Waaben, og Anna, født Jørgensen Abel fra Holmen, Østergade 13.

Lejer -1897

Lügumkloster Pfeifenfabrik

blev grundlagt i 1859 af Claus Heinrich Bock i Vestergade. Efter en brand i Mellemgade i 1910 blev den store fabriksbygning opført på brandtomten i 1911. Der var både butik, produktion af piber og pibedele af træ og horn, med seks svende, bogholdere, pakkefolk, lagerfolk, kuske og tjenestefolk samt beboelse for indehaveren, mens der i gården var hestestald med plads til 6 heste og en smuk karet. Schöne Pferde, schöne Pferde, sagde Bock altid om sine fire heste, som i 4 spand trak kareten, når Bock tog på forretningsrejse.

Afsætningen af piber gik strygende, og familien blev ret stærke i tegnebogen. På et tidspunkt var der op til 40 ansatte i handelshuset. Fabrikken lå først i Vestergade 1, men i 1897 flyttede man det hele til Mellemgade. Ud mod gaden blev der opsat inskriptioner, hvor der stod

Gott mit uns

C. H. Bock Söhne

Produktionen af piber omfattede specielt de lange piber. De var op til 1 meter og 27 centimeter lange, og hovederne var i enten træ eller porcelæn pyntet med diverse illustrationer f.eks. kejser Wilhelms kontrafej, en med kongen af Danmark, en med et sølvbryllupsmotiv, en med en hjort med højt gevir og en med 2 egetræer malet på porcelænshovedet. (Se nedenfor) Af andre piber var der f.eks. en Renner pfeife der var 60 cm lang, en Glückswein. Ud over mundstykker til piberne lavede man mundstykker til cigarer forsynet med navn. F.eks. fik café Bauer, der lå på hjørnet af Friedrichstrasse og Unter den Linden i Berlin leveret mundstykker fra Bock i Løgumkloster. Café Bauer var det verdenskendte kaffested som selveste Malene Dietricht sang om. Hendes mest kendte sang er nok: Vor der Lanterne.

De korte piber var mere til hverdags- eller udebrug f.eks. ’æ sprej moch pif’ sprede møj piben, der var kort i skaftet, da den var lettere at holde i munden. Nogen pibehoveder havde meterlange flerfarvede duske.

Sønnerne Johannes og Anton indgik nu i firmaet på lige fod med den gamle C. H. Bock og sønnerne ville ikke nøjes med pibefabrikationen. De udvidede varelageret, til også at omfatter galanterivarer, legetøj, punge, tandbørster, tegnebøger og andre læderting, synåle og stoppenåle, og knive og gafler, spadserestokke af ungarsk eg og med elfenbenshåndtag, kasino- og kabinettobak , cigarklippere, fyrtøj af Wienerfabrikat, piske  og meget meget mere til. Man solgte bl.a. fra 1925 et patenteret lugejern, der var et stykke stål påsat et skaft (pendulhakker). Det blev opfundet af en sønderjyde.  

Hver dag pakkede man de sortmalede og guldbelagte hestevogne trukket af et flot spand sorte heste, med de store kufferter fyldt med de mange varer, der skulle fordeles til forhandlerne i hele Tyskland, ja helt til Berlin.

I 1920 oprette man endog en filial i Flensborg, og forinden havde man forhandlere i både Hamborg, hvor man havde agent Regeler siddende og i København, Johnson Larsen. Og som de første i byen fik de telefon, vernsprecher med telefon nr. 1, de sendte reklamepostkort ud til samtlige forhandlere med et billede af forretningshusene og bag på stod renommeret fabrikat, altid det nyeste og det hele stod selvfølgelig på tysk, da det var her deres største marked lå.

Ovennævnte 2 egetræer, som var illustreret på nogle af porcelænspibehovederne, stod faktisk i Løgumkloster på pladsen foran Hotel Stadt Hamburg. Den ene eg for Slesvig/Sønderjylland og den anden for Holsten. De skulle altid høre sammen, de 2 hertugdømmer, det var bestemt af kong Christian den 1. i Ribeaftalen. Men den ene eg gik ud. De dansksindede i Lügumkloster tog dette som godt et forvarsel for, at de 2 hertugdømmer snart ville blive skilt fra hinanden.

I 1914 blev den Østrigungarske tronfølge Ferdinand skudt i Sarajevo og snart var Tyskland i krig med England og Frankrig i vest og den russiske Zar i øst. 1. Verdenskrig var en realitet. Lügumklosters raske mænd skulle alle i krig for kejser Wilhelm, om de var tyske eller danske af sind. 4 års krigstjeneste og Tyskland går neden om og hjem.

Genforeningen med Danmark i 1920 var egentlig et minus for Bocks handelshus, da forretningen nu lå i Danmark og hovedmarkedet i Tyskland. Det besværliggjorde handelen, men den fortsatte dog trods denne gene men nu under navnet  

Løgumkloster pibefabrik

De lange piber gik af mode og omsætningen faldt drastisk.

Overnævnte tekst er forfattet ud fra Frode Kristoffersens radioprogrammer om Lügumkloster Pfeifenfabrik.

3 ejere 1897-1925

1 Bock, Anton Claudius, købmand og pibefabrikant, født den 1. dec. 1867 i Løgumkloster. Han døde den 25. apr. 1945 på Løgumkloster Sygehus. Gift den 23. maj 1893 i Nr. Løgum med

Bock, Margrethe Marie Helene, født den 16. aug. 1869. Datter af Andam Frederik Theodor Mortensen i Broager og Catharine Marie, født Brodersen.

Børn: Se Markledgade 18

2. Bock, Johannes Ludvig, købmand og pibefabrikant, født den 28. september 1865

3. Bock, Claus Heinrich, købmand og pibefabrikant

3 Ejer 1925-

1. Bock, Andreas Erich, købmand og pibefabrikant, født den 12. sep. 1898 i Løgumkloster. 

2. Bock, Ernst Nicolai Gottlieb, købmand og pibefabrikant, født den 21, feb. 1904 i Løgumkloster. Gift med Ninna. Datter af skrædder og manufakturhandler i Allingåbro, Jens Christian Haugesen og Ane Kirstine Jensine Haugesen. Se lejebolig -1954.

3. Bock, Johannes Anton, købmand og pibefabrikant,født den 13. sep. 1902 i Løgumkloster. 

Sønner af fabrikant, Johannes Ludvig Bock og Maria Petra født Bastian.

Løgumkloster Bogtrykkeri

Bogtrykker Hans Brag var opmærksom på bygningen, da produktionen af piber stagnerede, og han selv var i bekneb for plads i Markedsgade 25. Derfor købte han i 1956 Mellemgade 4 og udgav herfra Løgumkloster Avis frem til 1980. Da blev produktionen af Løgumkloster Avis flyttet til industriområdet i Løgumkloster.
I stueetagen blev der i nogle år drevet købmandsforretning af Henry Bock, senere Mellemgade 2.
I dag bliver lokalerne i stueetagen brugt af Løgumkloster Lokal­historiske Forening, mens resten af huset er privar beboelse for Günther Brag. 

Forretningslejer 1940-: Jacobsen, Julius, dentist/tandlæge, født den 29. sep. 1892 i Sønderborg. Han kom hertil fra Sønderborg. Han er flyttet hertil fra Møllegade 23, hvor han kun har haft klinik i få måneder. 

Gift den 26. juni 1936 med

Jacobsen, Ellen, født den 21. feb. 1904 i Esbjerg.

Forretningslejer -1942-c53: Nydam, Marie, tandlæge. 

Lejebolig -1954: Haugesen, Jens Christian, manufakturhandler i Allingåbro. Han døde tidligt af den spanske syge. Gift med Haugesen, Ane Kirstine Jensine, manufakturhandlerske i Løgumkloster, født den 9. jan. 1882 i Gjesing. Datter af skrædder, Niels Møller Esbensen og Petrine, født Jensen. Hun flyttede efter mandens død til Løgumkloster, hvor hun døde efter kort tids sygdom den 16. mar. 1954 i Løgumkloster. 72 år. Begravet i Løgumkloster.

Ejer 1956-70

Brag, Hans, bogtrykker, født den 16. mar. 1896 i Sønderborg. Søn af kaptajn, Peter Brag (1826-95) og Kathrine Kirstine Marie Warburg. Han overtager bogtrykkeriet efter sin svigerfar den 1. nov. 1950. Han døde den 20. aug. 1982 i Løgumkloster. 86 år.

Gift 18. maj 1924 i Løgumkloster med bogtrykkerens datter

Brag, Sophie Marie, født den 17. sep. 1901 i Løgumkloster. Datter af bogtrykker, Peter Bockhoff Bahnsen og Margrethe Cathrine f. Matz. Død efter længere tids sygdom den 9. dec. 1958 i Løgumkloster. 57 år.

Børn:

Brag, Hans Peter, født den 1. mar. 1925 i Skt. Jørgensgade 33 i Sønderborg.

Brag, Günther, født den 22. maj 1938 i Sønderborg. Se næste ejer.

Fra 1930 til 1950 driver Hans Brag et bogtrykkeri Sønderborg, hvorefter familien flytter til Løgumkloster, hvor han overtager svigerfarens bogtrykkeri. I 1958 dør hans kone, Sofie. Han driver bogtrykkeriet frem til 1960, hvor sønnen, Günther overtager den daglige ledelse. Men Hans Brag fortsætter dog stadig i firmaet, der ud over almindelige bogtrykkersager udgiver 2 ugeaviser, nemlig Løgumkloster avis og Digeposten, som senere bliver slået sammen til én avis.

I starten af 1970’erne, hvor han har 50 års jubilæum som bogtrykker, skriver avisen Vestkysten bl.a. følgende om Hans Brag: ”Med sin håndværksmæssige dygtighed, den beskedne stilfærdige fremtræden forstår man, at det ikke er tilfældigt, at trykkeriet bl.a. er i stand til at udgive aviserne ’Løgumkloster Avis' samt ’Digeposten’, der dækker storkommunerne Løgumkloster, Bredebro og Højer.” 

Lejebolig bror til husejer: 

Brag, Niels Peter Warborg, skibsfører, født den 17. jan. 1892 i Sønderborg. Bror til husejer. Gift den 21. okt. 1923 i Løgumkloster med

Brag, Amalia Matzen, tjenestepige hos købmand Jørgensen i Østergade 8, født den 15. aug.1897 i Tornskovmark, Nr. Løgum sogn. Datter af ugift tjenestepige, Ida Grubert.

Børn: Brag, Christine Cathrine , født 23. dec. 1923 i Løgumkloster. 1953 bosiddende i Løgumgård. Gift 8. mar. 1953 i Nr. Løgum med bygmester Niels Mikkelsen Hansen, født den 28. sep. 1918 i Døstrup, som er kommet tilbage til Danmark fra Kansas i USA. Efter brylluppet flyver parret over det store ocean til Kansas, hvor Niels fortsætter sit byggearbejde. Nok lidt af en sensation i 1953.

Ansat sætterlærling: Jørgensen, Gunnar, sætterlærling. Han får ros ved bogtrykkercentralskolen i Kolding i 1967.

Ejer 1970–2019- 

Brag, Gynther, bogtrykker og redaktør af Løgumkloster Avis senere Digeposten 1961-2008 født den 22. maj 1938 i Sønderborg. Præliminæreksamen fra Løgumkloster kommuneskole i 1954.

Günther har gjort et kæmpe arbejde for Løgumkloster i hans mange år som erhvervsdrivende i byen.

I sine unge år var han med til at stifte Løgumkloster Jazzklub i 1958 med stiftelsesfest den 15. marts kl. 20.00 på Hotel Løgumkloster. Her sidder han i bestyrelsen fra 1960-. Han bliver årets klokker 1974, var stifter og delt formand for snustobaksforeningen (Det brune Neisgaff) 1978-, stifter og formand for ølskumspusterforeningen, primus motor i Løgumklosters 800 års byjubilæum i 1973, medlem af refugiets vennekreds, bestyrelsesmedlem for Museet Holmen.

Günther dannede whiskyklubben sammen med Ander Bork Hansen, har været formand for Made Granden, bestyrelsesmedlem i Anders Bork Hansens mindefond, redaktør af Løgumkloster Hyggejul, medlem af Klokkeordenen af 1974-86, ordstyrer og Prior 2 i den ’nye’ Klokkeorden af 2012, æresmedlem af knallertklubben PUK. I en 3-årig periode var han formand for Løgumkloster Handelsstandsforening og overmester i Odd Fellow logen nr. 70 i 2 år.

For sin indsats for gøglere og gøgler præsten Anders Bork Hansen modtog han gøglerkorset i 2017.

Günther har samlet på skohorn – menneskets bedste ven. I samlingen er et skohorn, der har tilhørt den danskfødte kejserinde Dagmars mand, Zar Alexander af Rusland. Parret besøgte ofte kongehuset i København og ved afrejse til Danmark benyttede Zar Alexander skohornet til at få sine støvler på. Han glemte det imidlertid i sine store støvler og rejste med skohornet til København. Noget havde naget ham på hele rejsen, og da han fandt ud af at det var skohornet blev han vred og kastede det bort. En kammerpige samlede det op og tog det med hjem. Efter en årrække havnede det hos en dame i Tønder og senere her hos Günther.

Søn af forrige ejer.

I 1961 overtager Günther trykkeriet og udgivelsen af Løgumkloster Tidende efter sin far. I 1995 afhændede han halvdelen af virksomheden til sønnen Stefan, som også overtog den anden halvdel i 2002. I 2008 blev virksomheden solgt til Den Sydvestjyske Venstre-presse. Gift i 1962 med

Brag, Dagmar Bothilde, medhjælpende hustru i trykkeriet, medlem af klosterbadets bestyrelse -1980-, født den 22. april 1941 i Vester Terp, Nr. Løgum. Datter af Albert Bernhardt Friedrichsen og Kathrine Marie f. Lorenzen. (TINNE) fra Løjtved. Hun døde den 5. maj 2006 i Løgumkloster. 65 år.

Børn: 

Brag, Stefan, bogtrykker, født den 28. maj 1964. Stefan overtog familievirksomheden som han solgte i 2008. 

Brag, Hans Peter, bogtrykker, født c1965. Konfirmeret 1979. Gift med norske Nina. Peter tog til Schweiz, hvor han blev ansat i en virksomhed, som han efter få år overtog og effektiviserede og solgte for gode penge efter en 14 års periode i landet. Han er nu 2018 indehaver af et turistcentrum i Randsverk i Norge. 

Brag, Lisette, bogtrykker 

Æ Majgrande, beskrevet under Møllegade, er en grande der siden 1808 er holdt i hævd. Gynther var mangeårigt medlem. Han fortæller, at med alle de øl, snaps og mere end 20 topunds, man sætter til livs på den årlige generalforsamling tager det et par dage inden man er normal igen. Således skete det engang for Gynther, at i stedet for at møde kl. 7 nede i trykkeriet var klokken sneget sig op til 10.30 før han kom ud af fjerene. Da han står og sunder sig på badeværelset åbner Dagmar døren for at se til krapylet, hører Gynther kirkeklokkerne og spørger nysgerrigt Dagmar: 

Ve do hvem det er død? 

Hvorefter Dagmar knottent siger: Det æ da godt, det it æ dæ!

Læs Gynthers oplevelse omkring akvariefisk i Vindmøllegade 14.

Løgumkloster Rædselskabinet

Mellemgade 5

Matrikel nr. 282 - Boligareal: 124 m2 - Grundareal: 99 m2 - Byggeår: 1880 

Ejer -1921 Blindeforsorgen i Kiel

Det var belgieren, Leonhard Simonon, der stod for undervisningen af de blinde i Kiel. Han blev suppleret af en anden lærer, en organist, 3 damer og en kurvemager. Eleverne blev undervist i fagene „Tasten und Probieren“ og i „Schreiben und Lesen“. Da Simonon var fra Belgien, brugte han det brailleske punktskrift, som ellers først blev almindelig brugt i Tyskland i starten af 1900’tallet.

Den brailleske punktskrift er det mest almindelige og internationale blindeskriftsystem.  Systemet blev videreudviklet af franskmanden, Lous Braille fra et militært punktskriftsystem, som blev brugt til at kommunikere en skrevet ordre uden at skulle bruge lys for at kunne læse den.

Alfabetets bogstaver er ophøjede punkter, der føles med fingerspidserne. Systemet består af 6 punkter i 2 lodrette rækker. Det giver 64 mulige kombinationer. Senere har man udviklet et 8 punktssystem, der giver 256 mulige kombinationer. Systemet svarer til ASCII-tabellen, der definerer en transformation mellem grafiske tegn og binære værdier.

Fra 1863 blev kurvemageren suppleret med en børstebinder, en måttemager, en snedker samt en væver. Pigerne fik også mulighed for at lære at strikke, hækle, brodere, filte og spinde.

I 1867 gik der 30 elever på skolen, men i løbet af de næste 5 år faldt elevtallet til under det halve på grund af massive prisstigninger. Det var derfor kun de bedrestilledes børn, der kunne komme på skolen. Efter 1872 blev skoleopholdet betalt med offentlige midler, så derfor kunne Andreas Friedrich Jensen, der var søn af en daglejer også komme på skolen.

Andreas lavede fortrinsvis kartoffelkurve og roekurve til de lokale landmænd og flettekufferter til folk, der skulle ud at rejse. Med tiden lavede han også flettevarer til folk i Hamborg og København for som sønnerne Bock, der boede på den anden side af gaden, sagde:

" Vi kan lige så godt tage Andreas kurvevarer med, når de alligevel tager ud med vore varer. Det giver os god reklame, for Andreas' kurvevarer er første kvalitet."

Ejer 1921-42

Jensen, Andreas Friedrich, blind kurvemager, født 4. nov. 1860 på Emmerskebjerg. Søn af daglejer, Lorenz Jensen og Maria f. Christiansen. Han lærte kurvemager faget på blindeinstituttet i Kiel. Han kom til Løgumkloster fra Kiel i 1885. I 1935 fejrede han 50 års kurvemagerjubilæum. Døde den 25. nov. 1941 i Løgumkloster. 80 år. Døde den 25. nov. 1941 i Løgumkloster. 80 år. Gift den 4. nov. 1898 i Løgumkloster med

Jensen, Bolette Margrethe, født 12. jan. 1871 i Knebel på Mols. Datter af arbejder, Niels Jensen og Birte Katrine f. Sørensen. Hun kom til Løgumkloster fra Århus i 1890. Døde efter flere års svaghed den 21. juli 1931 i Løgumkloster. 60 år. Hun havde taget ophold på et hvilehjem på Rømø, men var vendt hjem da hun ikke kunne tåle klimaet derovre. 

Andreas Jensen sælger i forretningen i 1920 rejsekurve, vaskekurve, armkurve og rebvarer m.m.

 Andreas lavede fortrinsvis kartoffel kurve og roekurve til de lokale landmænd og flettekufferter til folk, der skulle ud at rejse. Og med tiden lavede han også flettevarer til folk i Hamborg og København; for som sønnerne Bock, der boede på den anden side af gaden, sagde kunne de lige så godt tage Andreas kurvevarer med, når de alligevel tog ud med deres egne varer.

Børn:

Dødfødt tvilling, født den 1. juli 1899 i Løgumkloster.

Jensen, Niels, tvilling, født den 1. juli 1899 i Løgumkloster. Han døde 15 minutter efter fødslen.

Jensen, Lorenz, telegrafarbejder, født den 4. juni 1900 i Løgumkloster.

Jensen, Berta Cathrine, født den 10. sep. 1901 i Løgumkloster. Se næste ejer.

Jensen, Hans, født den 10. feb. 1905 i Løgumkloster. Tvilling. Døde 1 dag gammel.

Jensen, Johanne, født den 10. feb. 1905 i Løgumkloster. Tvilling. Døde 1 dag gammel.

Jensen, Niels, født den 24. mar. 1906 i Løgumkloster.

Jensen, Johannes Ingwart, født den 17, juli 1908 i Løgumkloster.

Ejer 1942-76

Rasmussen, Bertha Cathrine, (BERTHA KÅREMACHER) kurvemager, født den 10. sep. 1901 i Løgumkloster. Datter af tidligere ejer. I 1934 tilbyder hun sammen med Johanne Pedersen gratis væverkursus. Hun flytter senere til Markedsgade 37. Gift den 20. dec. 1952 i Løgumkloster med enkemand og gårdejer, Karl Marius Rasmussen, født den 11. juli 1890 i Dalby, Odense. Søn af husmand, Niels Peter Rasmussen og Mathilde Sofie Cecilie, født Madsen. Han døde 1969 i Løgumkloster.

Forretningslejer 1952- Jepsen, Catharine Marie Caroline, kurvemager, født Burgwald den 1. mar. 1912 i Løgumkloster. Datter af se Storegade 11c. Privat bor hun til leje på Jernbanevej 4. Hun bibeholder navnet: A. Jensens kurveforretning. 

Ejer 1976-80 Christensen, Ragna Thorbjørn, sygeplejerske.

Huset blev totalrenoverede i 1977 af Matthies & Petersson ApS 

Ejer 1980-2021- Hansen, Annika Nolsøe. Gift medHansen, Peter Iversen, overassistent, født den 23. dec. 1947 i Løgumkloster. De bor Fasanvej 1.

Mellemgade 6

Foto 2017

Matrikel nr. 593 - Boligareal: 458 m2 - Grundareal: 99 m2 - Byggeår: 1897 

Lejebolig 1906-c47: Baumann, Peter, murer, født den 11. apr. 1851 i Olderburgerkühl, Heligenstedten. Søn af indsidder, Johann Baumann og Cathrina, født Engelbrecht. Gift 1. gang den 6. feb. 1886 i Løgumkloster med Baumann, Elisabeth Christiane, født den 7. okt. 1865 i Bevtoft. Datter af Hans Jensen Gaarde og Johanne Margaretha, født Bøcken. Hun døde i barselssengen den 30. aug. 1896 i Løgumkloster. 31 år.

Børn: 1. Baumann, Johan Carl, født den 13. juli 1886 i Løgumkloster. 2. Baumann, Johan Carl, født 21. juni 1888 i Løgumkloster. 3. Baumann, Hans, født den 30. juni 1889 i Løgumkloster. 4. Baumann, Anna Margretha, født den 16. aug. 1890 i Løgumkloster. 5. Baumann, Johanne Christistine, tjenestepige, født den 29. juni 1992 i Løgumkloster. Den 19. sep. 1919 får hun Marie Helene Baumann i Løgumkloster. Faderen ukendt. Senere bliver borgerlig viet den 2. nov. 1924 af sognefogeden i Nr. Løgum og først kirkelig viet den 1. maj 1927 i Nr. Løgum kirke med fodermester, Jan Gorczynski, født den 1. mar. 1888 i Polen. 6. Baumann, Emil Christian, født den 24. maj 1894 i Løgumkloster. Se Jørgengaardsvej 7. 7. Baumann, Friedrich Wilhelm, født den 8. aug. 1896 i Løgumkloster. Han døde 1 dag gammel.

Gift 2. gang den 12. dec. 1897 i Løgumkloster med Baumann, Anne Marin, født den 21. juni 1867 i Straskowo, Posen, Polen. Datter af arbejder, Michael Konieczka og Marianna, født Vierteck. Hun døde boende på Jørgensgårdsvej den 26. jan. 1948 i Løgumkloster. 80 år.

Børn: 8. Baumann, Elisabeth Christine, født den 17. nov. 1898 i Løgumkloster. 9. Baumann, Marie Margrethe, født den 31. aug. 1900 i Løgumkloster. I 1925 var hun tjenestepige hos gårdejer Lorenzen Lars i Landeby, Nr. Løgum. 10. Baumann, Bertha Ingeborg, født den 28. mar. 1903 i Løgumkloster. Døde spæd. 11. Baumann, Sophie Cathrine, født den 22. mar. 1905 i Løgumkloster. Døde spæd. 12. Baumann, Peter Andreas, tjenestekarl og senere invalidepensionist, født den 20. nov. 1907 i Løgumkloster. I 1940 er han daglejer hos Jakob Peter Andreas Matzen i Løjtved. 13. Baumann, Ingeborg Christine, , tjenestepige på Holmen i 1925, født den 25. feb. 1910 i Løgumkloster. Hun får Peter Baumann født 19. apr. 1928. Faderen ukendt. Peter døde 1 år gammel. 14. Baumann, Marie, født den 19. sep. 1919 i Løgumkloster.

(Familien har også boet på Jørgensgårdvej 24a i 1921)

2 Ejer -1925

1. Bock, Johannes Ludvig, fabrikant født den 28. september 1865.

2. Bock, Anton Claudius, født den 1. dec. 1867 i Løgumkloster.

Sønner af Claus Heinrich Bock og Anna Cathrine født Beiken

3 Ejer 1925-

Bock, Johannes Anton, købmand, født den 13. sep. 1902 i Løgumkloster.

Bock, Andreas Erich, født den 12. sep. 1898 i Løgumkloster.

Bock, Ernst Nicolai Gottlieb, født den 21, feb. 1904 i Løgumkloster. Han boede her med familien fra 1963-67-

Sønner af fabrikant, Johannes Ludwig Bock og Marie Petra Bastian.

Lejebolig 1940 Gregersen, Laurits Kirkegaard, murerarbejdsmand senere landarbejder, født den 15. juli 1915 i Lonborg, Ringkøbing. Gift med Gregersen, Caren Andrea Friderike, født den 19. sep. 1915 i Alslev, Højst.

Børn: Gregersen, Aksel Kirkegaard, født den 26. nov. 1937 i Vester Højst. 

Lejebolig 1948-c52: Honoré, Erik, malermester, født den 4. sep. 1924. Døde den 7. nov. 2006 i Løgumkloster. Gift med Honoré, Inger, tandteknikker, født den 16. dec. 1924. Døde den 2. aug. 2010 i Løgumkloster. Se Koldkådvej.

Forretningslejer+beboelse -1960-66- Petersen, Niels Hansen, købmand, født den 28. feb. 1907. Gift med Petersen, Anne Kathrine, født Hansen. 

Børn: Petersen, Bent Ove Hansen, født den 18. aug. 1946 i Gråsten. 

Ejer 1969-2000

Matthies, Niels Heinrich, ingeniør og murermester, født den 17. juli 1909 i Løgumkloster. Søn af murer Villy Martin Hermann Mathies og Anne Margrethe, født Thimsen fra Østergade 30.  I sidste halvdel af 1970erne lavede Niels et samarbejde med arkitekt, Bent Petersson og sammen oprettede de Matthies & Petersson ApS, arkitekt og ingeniørfirma. Se mere i Slotsgade 18. Han døde den 28. sep. 1982 i huset på Dravedvej 1. 73 år. Hans legeme var testamenteret til anatomisk institut i Århus. Gift den 24. dec. 1941 i Steenakker Zeel i Belgien med

Matthies, Germania Cecilia, født D’haese den 30. juni 1916 i Belgien.

Børn:

Matthies, Willi, født den 29. juli 1943 i Løgumkloster.

Matthies, René, født den 1. sep. 1953 i Tønder. Døbt i Løgumkloster.

De byggede hus og boede på Dravedvej 1.

Beboer -1961 Johnsen, Christian Cosmus, købmand senere bestyrer af Brugsforeningen, født den 10. jan. 1870 i Nordborg sogn. Døde den 31. dec. 1961 i Løgumkloster. 91 år. Se Markledgade 6. Hans kone døde allerede i 1924.

Beboer -1969: Baumann, Peter Andreas, tjenestekarl og senere invalidepensionist, født den 20. nov. 1907 i Løgumkloster. Søn af murer, Peter Baumann og Anne Marin Konieczka. Han bliver fundet død i sit hjem i 1969.

Lejebolig -1973- Weirauch, Ella, kontorassistent

Lejebolig -1974- Hansen, Frode, bogholder Se Vænget 17

Beboere -1979-: Bøgen, Kristine, økonoma; Hansen, Hans Peter, kommuneassistent, Søn af Jørn Hansen og Cecilie fra Vester Terp Fælled. Gift den 4. aug. 1979 i Lem, Ringkøbing med Hansen, Lisbeth, født Lambeck. Datter af Svend Lambeck og Anne fra Lem.

Lejebolig 1983 Jørgensen, Metha. Børn: Jørgensen, Niels-Jørn, født c1969

Lejebolig 1985 Lorenzen, Gunhild, født den 5. mar. 1935.

Ejer 2000-08 Andersen, Kell. Se Markedsgade 3. 

Ejer 2008-18 Paulsen, Michael 

Lejebolig 2. sal tv. -2016-20: Agerholm, Else Kristine, født 1940. Hun døde den 3. sep. 2020 i Løgumkloster. Begravet i Emmerlev. 80 år.

Lejebolig 2. sal th.

Lejebolig st. th. -2016-19: Bruhn, Inga Marie Jensen 

Lejebolig 1. tv. -2016-19-: Jørgensen, Metha 

Lejebolig 1. th. -2016-19-: Madsen, Mona Vibeke 

Lejebolig st. tv.

-2016-: Schmidt, Per Sindberg 

-2019- Damm, Nikolaj Wollesen

Ejer 2018- Visby Ejendomme ApS

Mellemgade 7

Matrikel nr. 98 - Boligareal: 210 m2 - Grundareal: 254 m2 - Byggeår: 1820

Ejer 1894-1904

Ebbesen/Ibsen, Nicolai, snedkermester, født c1823 i Løgumkloster. Søn af Jens Hansen Ibsen og Abel, født Jessen fra Markedsgade 15. Gift (Guldbryllup) den 26. maj 1848 i Løgumkloster med

Sørensen, Jacobine Christine, født den 2. juli 1822 i Vestergade 17a. Datter af gårdmand og brændevinsbrænder Rasmus Sørensen og Mette Wind.

Børn:

Ibsen, Jens Hansen, født den 5. jan. 1852 i Løgumkloster. Gift i Chicago. 2 børn.

Ipsen, Metha Amalie, født den 5. feb. 1854 i Løgumkloster. Gift med agent Hellas i Chicago.

Ipsen, Caroline Margrethe, født den 5. jan. 1857 i Løgumkloster. Gift i Altona med togfører, Johannes Westmann. 1 søn.

Ibsen, Rasmus Heinrich, født den 17. feb. 1860. Han døde 25 år gammel i Løgumkloster.

Ibsen, Andreas Theodor, født 1963 i Løgumkloster. Han døde den 31. jan. 1864 i Løgumkloster. ½ år gammel.

Ibsen, Nicoline Jacobine Christine, født den 12. sep. 1865. Gift den 2. maj 1890 i Løgumkloster med Carl Gustav Kohlhage, født den 14. okt. 1859 i Sterkrade, Oberhausen. 4 børn: Jacobine Sophie Johanne, født den 7. feb. 1891 i Løgumkloster.

Se også Østergade 8.

Ejer 1904-10 Paulsen, Hans, gårdejer i Alslev

Ejer 1910-18 Kristensen, Kristen Mølgaard, træskomager og daglejer. Gift med

Kristensen, Juline Marie, født Jepsen.

Børn:

Kristensen, Welbert, født den 2. maj 1909 i Løgumkloster.

Ejer 1918-23

Thier, Johannes Carl Friedrich, glarmester, født den 5. dec. 1884 i Løgumkloster. Gift den 22. sep. 1912 i Løgumkloster med

Quitzau, Sophie Magdalene, født den 22. mar. 1889 i Løgumkloster. Datter af skomager, Matz Hansen Quitzau og Mette Cathrine, født Holm. Hun døde på sygehuset i Tønder efter længere tids sygdom den 13. feb. 1954 og blev begravet i Løgumkloster. 64 år.

Børn:

Thier, Johan Ernst Friedrich, født den 6. dec. 1916 i Løgumkloster.

Thier, - Nicolai, født den 11. sep. 1918 i Løgumkloster.

Thier, Herbert, født den 24. nov. 1929 i Løgumkloster. 

Thier havde automobil frem til 1922, hvor han satte den på auktion. Nr. plade:Æ506. 

Ejer 1923-35 Udlejningsejendom. Familien bor ikke selv i huset Roost, Hans Christian, sadelmager. Gift med Roost, Marie Henriette Pauline, født Probst.

Børn:

Roost, Marie Henriette Pauline, født den 25. sep. 1891 i Løgumkloster.

Roost, Hans Christian, født den 8. juni 1893 i Løgumkloster.

Lejer 1923-35 Ejer 1935-78

Drexel, Hermann Hans Christian, skomagermester og brandmand, født 5. feb. 1900 i Aabenraa. Han døde under besøg hos en af børnene den 13. jan. 1963 på Københavns amtssygehus i Glostrup og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 62 år. Søn af slagtersvend, Ernst Johannes Herman Drexel og Maren Christensen, født Holm. Gift den 15. juli 1923 i Løgumkloster med

Drexel, Wilhelmine Pauline, (MINSE) født den 15. dec. 1898 i Løgumkloster. Hun fylder 70 år i 1968. Datter af sadelmager, H. C. Roost og Marie Henriette Pauline f. Probst, Markledgade 5.

Børn:

Drexel, Erna Pauline, kontorassistent, født den 11. sep. 1924 i Løgumkloster. Gift 2. juledag i 1947 i Løgumkloster med snedker, Johannes Petersen, født den 17. okt. 1918 på Rigshospitalet i København. Bosiddende på Bogfinkevej 23 i København. Søn af tjenestepige, Jensine Kristine Henriksen.

Drexel, Hans Jürgen, født den 8. feb. 1926 i Løgumkloster. Bosiddende i København.

Forretningslejer 1969-82 Karla Simonsen starter forretningen mode nyt i 1969 i Mellemgade. Tlf: 4 37 09. Se Vænget 32. I 1979 er forretningen ejet af Karla og Jens Damgård.

I 1980 flyttes forretningen midlertidigt til Brags trykkerilokaler på den modsatte side af gaden, mens der bygges om.

MODENYT 1969-82

Ejer 1978-82 Christensen, Jens D.

Ejer 1982-93 Lyngø, Henning, tandlæge. Gift med Lyngø, Zenia. Se Allégade 28.

BLOMSTERFORRETNING 198?-?

Drevet af

Zenia Lyngø og dyrlæge Møllers kone

Ejer 1993- Popp, Steen,

Ejer 2008-20- Petersen, Grethe Riddersholm

Mellemgade 8, 10, 12, 13, 14 og 18

Mellemgade 8 1. sal (Tidligere Storegade 9) Ejerlejlighed nr. 6 Matrikel nr. 2185 Bygningsareal: 107 m² Byggeår: 1991

Ejer -1994 Tømrerfirmaet Jan Drøhse

Ejer 1994- Jan Drøhse

Ejer 2018- Jan Drøhse Holding Aps

Lejebolig -2018-19- Navntoft, Pernille Diana

Mellemgade 10 (Tidligere Storegade 9) Ejerlejlighed nr. 4 Matrikel nr. 2185 Bygningsareal: 76 m² Byggeår: 1991

Ejer -1994 Tømrefirmaet Jan Drøhse

Ejer 1994- Jan Drøhse

Ejer 2018- Ejerforening Lagt sammen med Storegade 9a

Lejebolig 2019 Toft, Diana

Lejebolig 2019 Petersen, Heidi Rubow

Mellemgade 12 (Tidligere Storegade 9) Ejerlejlighed nr. 7 Matrikel nr. 2185 Bygningsareal: 153 m²

Ejer 1991- Institutionen Ungdomsboligerne ”Stengadehuset”

Ejer 2018- Ejerforening Lagt sammen med Storegade 9a

Mellemgade 12 1 th

Mellemgade 12 2 th

Mellemgade 12 1 th (Ejerlejlighed)

Mellemgade 12 2 th (Ejerlejlighed)

Mellemgade 12 1 tv

Mellemgade 12 2 tv

Mellemgade 12 1 tv (Ejerlejlighed)

Mellemgade 12 2 tv (Ejerlejlighed)

Mellemgade Matrikel nr. 2205 Bygningsareal: 312 m² Grundareal: 266 m² Byggeår: 1912

Mellemgade 14 (Tidligere Storegade 9) Ejerlejlighed nr. 5

Matrikel nr. 2185 Bygningsareal: 78 m² Byggeår: 1991

Ejer -1994 Tømrefirmaet Jan Drøhse

Ejer 1994-2018 Jan Drøhse

Ejer 2018- JAN DRØHSE HOLDING ApS

Mellemgade 18 (Tidligere Storegade 9) Ejerlejlighed nr. 3 Matrikel nr. 2185 Bygningsareal: 70 m² Byggeår: 1991

Ejer -1994 Tømrefirmaet Jan Drøhse

Ejer 1994-2018 Jan Drøhse

Ejer 2018- JAN DRØHSE HOLDING ApS

Lejebolig -2018 Hansen, Tove, født den 18. jan. 1944. Hun døde den 19. apr. 2018 i Løgumkloster. 

Mellemgade 13

Foto 2012

Matrikel nr. 2205 - Bygningsareal: 312 m2 - Grundareal: 266 m2 - Byggeår: 1912 

Biografbestyrer 1920 Hansen, Martin Forestilling lørdag, søndag, mandag

Biografbestyrer 1920 Reinholdt, Frederik Peter Jensen Se Markledgade 6.

Biografbestyrer 1921-1924: Bundgaard, M Se Markledgade 6.

Biografbestyrer 1924-28: Peter Borg

Biografbestyrer 1928-50 Anton Theodor Haase (Se Garveriet i Garvergade 1936-)

Biografdirektør 1951-66 Holger Langwadt

Biografdirektør 1967-69 Friis, Johannes

Biografbestyrer 1969- Leif Skov, Haderslev

Biografbestyrer Alfred Fromm

Biografbestyrer -1975-95 J. C. Mortensen

Biografsalen da den lå bag Markledgade 6.

Biografen lå først i en bygning bag Hotel Royal, Markledgade 6. Der var ind og udgang fra Alléen. Først man kom ind var der billetsalg og toiletter, herefter var der en dør ind til biografsalen. Billetlugen var et hul i døren som man lukkede op, når man skulle ind til kassen. Herfra kunne mangennem et lille vindue se ind i biografen.

Børnene ventede ude i forrummet og blev først lukket ind, når filmen startede. Når først børnene havde passeret den store ’Dres’, der stod i døren, gav det altid noget skubberi blandt drengene. Var der ikke plads til alle på bænkene kunne der sættes ekstra klapstole ind. Biografen kunne rumme 143 personer, men af og til nåede man på de 160, en tætpakket biografsal, hvilket nok i vore dage ville få brandmyndighederne op i det mørkerøde felt. 

Gulvet havde et let fald ned mod lærredet, så de forreste pladser var absolut de bedste. Der var 8 til 10 rækker som ikke var særlig stabile og belysningen var temmelig dunkel og manuel betjent. Varmen kom fra en kakkelovn i det ene hjørne så man kunne vælge at have det for varm eller fryse.

Der var kun et filmapparat til at vise filmen, så der var 5-6 pauser undervejs, når der skulle skiftes film. I pauserne solgte unge mennesker chokolade de gik rundt med på store bakker. Filmrummet lå et højtliggende rum, som man kom op i ad en udvendig trappe. Det var Heise Schmidt (Cykelhandler og radioreparatør og -forhandler i Østergade 1), der betjente filmapparatet.  

Knækkede filmen, hvad den ofte gjorde, tog det derfor noget tid inden lyset blev tændt. Det gav altid noget ballade i salen. Nede foran lærredet stod et klaver, som blev brugt, når der blev vist stumfilm.

På loftet over biografen var der et stort rum. Her holdt man duer, som ofte gav baggrundsmusikken til eftermiddagsforestillingerne. I et hjørne havde staldkarlen sit værelse og adgangen hertil var ad en udvendig trætrappe. I en lade der stødte op mod laden var der stablet tørv og flauer (datidens brændsel) fra gulv til loft.  I den ene side af laden var det åbent ud til møddingen og her lå et das (gammeldags toilet), hvor der lå gamle telefonbøger og aviser til læsestof og til brug som toiletpapir. Efter tørveladen kom så en hestestald og en vognport og ud mod gårdspladsen lå endnu et das. Derefter et vaskerum med en stor gruekedel og baljer af forskellig slags. Vaskedagen var en tidskrævende opgave den gang. Alt foregik ved håndkraft, tøjvask, tøjrulle og derefter ophæng på snore i den store gårdsplads. Der var noget at se til for Hotel Royal havde også gæsteværelser på 1. sal. Især i mærkensdagene var der mange gæster. Da var hestestalden fyldt op med heste.

Den restaurerede biografsal står færdig i starten af 1925. Langs væggene er anbragt paneler og ovenover disse er der udspændt lærred. Der er kommet vinduer i salen og anbragt en ventilator i loftet. Træbænkene der står midt i salen kan let flyttes til side, så den lille sal kan bruges til andre formål, skriver Løgumkloster Tidende i januar 1925.

Billetpriser 1940:

Voksne 1. kr.

Børn og lærlinge 50 øre

Den sidste forestilling i den gamle biograf var onsdag den 16. juli 1947. Filmen der blev vist hed ’Det begyndte med Eva’. Der deltog 54 i afskedsforestillingen. Ikke flere nok fordi salen ikke var blevet vedligeholdt siden ombygningen i 1925. – Loftet faldt ikke ned, hvad nogen frygtede. 

I starten af 1943 køber Haase et stykke grund af læge Højholt, hvor han påtænker at opføre en ny biografsal. Den tanke kommer han dog hurtig fra, idet landbohjemmet samtidig kommer til salg. Her ser Anton Haase muligheder for at bygge den om til biograf. Biografen får adressen Mellemgade 13. Landbohjemmet bliver med hjælp fra arkitekt Skodborg ombygget til biograf og står dog først færdig i 1947 på grund af manglende byggematerialer efter krigen. Så den store åbningsdag bliver først lørdag den 19. juli kl. 20.00 med indgang fra Klostergade.

Indvielsesfilmen er farvefilmen ’Zigeunerpigen’.

Priserne er følgende:

Loge 1,70 kr.

1. Plads 1,50 kr.

2. plads 1,20 kr.

Børn 65 øre.

Den nye biograf blev bygget med plads til 206 polstrede stole. Haase købte de 200 bedste stole fra Fredericia Bio, der var bombet af tyskerne under 2. Verdenskrig. Has Bang & Olufsen blev der købt en ’ny’ filmfremviser som kunne tage store spoler, så man kun skalle holde én pause. Til opvarmningen af salen købte Haase et luftvarmeanlæg som udsendte den varme luft fra bagvæggen og suget ud i riste i gulvet. Brændet bestod hovedsaligt af brunkul, som J. W. Madsen (Tønderlandevej 9) i 2 læs hentede hjem fra brunkulslejren i Søby i Midtjylland. Som supplement blev der købt 15-20 m³billigt brændsel fra skovauktionen i Draved Skov. Det var Anton Erichsen (Klostergade 9) der sørgede for at varme salen op. Antons kone Maren sørgede for rengøringen.    

Her var der ud mod Storegade et glasskab, hvor man kunne se, hvad der gik i biografen og ved indgangspartiet var der 2 glasskabe indbygget i murene på hver side af døren. I det første rum var der toiletter, billetsalg og kiosk.

Biografejer Haase var en stor, tyk mand, som i det daglige ikke beskæftigede sig ret meget med driften af biografen. Personalet, som bestod af to-tre mennesker, så ham ikke ret tit. Filmoperatøren – ham som kørte fremvisningsapparatet var stadig Haise Schmidt fra Østergade 1).  Senere blev det elektriker Ferdinand Jepsen (Klostergade 27).

Arbejdet som billetkontrollør var et godt og nemt job som bestod i at kontrollere billetter og vise folk til deres plads. Efter forestillingen skulle udgangsdørene åbnes. Billetkontrollørerne fik set rigtig mange film, og hvis biografsalen ikke var helt fuld, og det var den ikke ret ofte, kunne man som billetkontrollør, i det skjulte, let lade en kammerat eller kæreste komme gratis ind og se filmen.

Børnene kom selvfølgelig rigtig meget i biografen. Der var børneforestilling hver lørdag og søndag kl. 16, hvor der blandt meget andet blev vist Zorro, Tarzan, Gøg og Gokke og hvad de alle hed.

Om aftenen var der voksenbiograf.  Der blev hovedsageligt vist danske, svenske, amerikanske, franske og engelske film. Men ingen tyske. Nogle var gode og spændende og andre var mere romantiske og kedelige. Men især George Formby-film, vakte stor jubel blandt byens yngre.

På et tidspunkt valgte biografejer, Haase at sætte en tysk film på programmet. Det fik igen stemningen, mellem det at være dansk og tysk i Løgumkloster til at blusse op. Det blev til en del snak og uro i byen. Mange mente ikke, det var passende overhovedet at vise tyske film.

4 drenge fra byen var meget optaget af at fordømme biografejer, Anton Haase for at vise den første tyske biograffilm efter krigen. De syntes, at der skulle foretages en hævnagtig handling mod Haase. De fandt derfor på, at bestille en ligkiste hos en ligkisteforhandler i Tønder. Bestillingen blev foretaget telefonisk. Kisten blev leveret med en fragtmand, og det vakte stor tumult blandt folk i byen. Haase fik et slagtilfælde, og blev behandlet på det lokale sygehus.

Sagen blev omtalt i den lokale avis og blev herefter politianmeldt.  Et par betjente kom den lokale politibetjent, Johansen til assistance for at få opklaret sagen. De 4 drenge blev indkaldt til forhør hver for sig på politistationen i Elmeallé. Afhøringen foregik på den måde, at Johansen stillede spørgsmålene. Da han på et tidspunkt direkte spørger: Har du overhovedet noget med sagen at gøre, kom svaret på det reneste sønderjysk: – ”Er do da tumbe, det ku æ da alle find o”. Det fik både Johansen og den anden tilstedeværende civilbetjent til at forsøge at skræmme, ved højtråbende at formane om, at man skulle opføre sig ordentlig og ikke beskylde dem for at være ’tumbe’. Det havde en vis virkning, men ikke nok til, at nogen røbede noget om kendskabet til sagen. Sagen blev aldrig opklaret, og der faldt ro om den efter nogen tid. (Historien har jeg fået fortalt af en af de 4 drenge)   

Holger Langwadt overtager jobbet som biografbestyrer efter sin morfar, Anton Haase. Biografen ombygges i forbindelse med den endelige lukning af Landbohjemmet i 1955. Samtidig indkøber Holger 2 ’nye’ Bang & Olufsen filmfremvisere af Ringkøbing Bio til 19.000 kr. Hermed kunne man helt undvære pauser. Der blev samtidig investeret i et nyt billetsystem. Det bestod af et ark med 206 afrivningsbilletter. Man brugte et ark per forestilling, og det blev lettere for Holger tælle op, når han skulle betale forlystelsesafgift, som i øvrigt udgjorde med end 1/3 af billetprisen. Løgumkloster fik med ombygningen den mest moderne biografsal i miles omkreds. Fra 1955-60 overtog Johan Jepsen filmforevisningen efter sin far Ferdinand. Han oplærte slagter, Ketelsen, som tog over efter ham.

I mange år står Heinrich Speck (Allégade 23) for billetsalget. Når der f.eks. blev vist Morten Korch - ’De røde heste’ var der 2 forestillinger per aften. Speck var vaks ved havelågen. Han udviklede sig til at kunne sælge over 400 billetter på 20 minutter. Ved telefonbestilling havde Speck en aftale med fru Niemann om at hun lytte med når folk bestilte billetter. Så kunne hun hurtig være klar med den næste i telefonkøen.   

Lille Libbe havde sin egen plads i biografen – 5. række nr. 14. Når Speck cyklede hjem til Allégade passerede han Lille Libbes hus i Markledgade. Lille Libbe stillede sig op i døren og råbte ’Speck i aften’ og så vidste Speck, at han hellere måtte lægge 5. række plads 14 til side. En enkelt gang glemte han det, hvorefter hun spillede tosset i biografen, indtil der var blevet byttet rundt, så hun kunne få sin plads.

I 1975 udskiftes filmfremviserens 40 år gamle kulbuelys med xenonlamper.

I 1995 frasælger Søren Hattesen, Storegade 12 biografbygningen til Løgumkloster kommune, hvorefter Løgumkloster kommune året efter sælger biografen videre til Institution Løgumkloster Biografteater - DEN GAMLE BIOGRAF

Ejer 1995-

DEN GAMLE BIOGRAF

Administrator 1995-2012- Axel Christensen, Markedsgade 7a.

Administrator -2019- Ellen Margrethe Reimer, Verster Terp

’Det brune neisgaff’

Mandag den 24. sept. 1973 tog en 'lille' forening i Løgumkloster sin begyndelse. Foreningen bestod den gang kun af 2 formænd samt ét menigt medlem. Foreningens formål var at lave en forening for alle, der satte pris på at få sig en god snus tobak.

Den ene formand var Henrik Ludwig Hagensborg, skrædder i Østergade – først i form over middag og herefter klartænkende og tolerant, som han beskriver sig selv i en af foreningens blade ’Snøk op’. Om den anden formand skriver samme Hagensborg, at Günther Brag er underfundig og lun. Sådan møder jeg også Günther Brag, da jeg besøger ham og hans kabinetter på toppen af Mellemgade en dag i 2012. Det første menige medlem var slagter, Hugo Möller.

Ideen til ’Det brune Neisgaff’ fik H. L. Hagensborg på en tur til Østrig. Hagensborg smuglede dengang 10 dåser snus med hjem, og Günther Brag blev helt vild med snus. På foreningens første generalforsamling kommer det i et morsomt indslag frem, at Günther Brag i flere år er gået fra den ene generalforening til den anden uden at blive valgt til en eneste bestyrelsespost. Derfor besluttede de 2 at lave en forening, hvor Hagensborg og Brag er formand på skift og valgt på livstid. 

Af ”MEDLEMSTATUTTER for DE SNUSFORNUFTIGE”

Betegnelsen ’De snusfornuftige’ står for medlemmer af landsforeningen DET BRUNE NEISGAFF, der har sæde i den 800 årige sønderjyske by, Løgumkloster. Danmarks fornemste og sydligste kultur- og kurby, byen med de 36 foreninger.

Byen var ellers kendt for sine 36 beværtninger, men postmester Christoffersen, fædrene ophav til den kendte Frode Christoffersen, har kunnet tælle de 36 foreninger. Den ældste af disse foreninger var den dengang 165 årige ’Æ Mai’grand, den yngste, Klokkebrødrene og den mest vanvittige – Det brune neisgaff.

Foreningen 10 paragraffer var følgende:

§1 Optagelse kan alle, der sætter pris på en god pris tobak, en tår for tørsten og hyggelig snak uden sladder.

§2 Medlemmerne har pligt til altid at kunne byde på en pris på venskabsvis, og må bøde en bod på en flaske godt øl, når vennen ej med en pris snus kan vederkvæges.

§3 Medlemmerne har pligt til at agitere for snusens udbredelse blandt såvel kvindfolk som mandfolk, og dermed for sund snusfornuftig bevarelse.

§4 Medlemskabet er livsvarigt, når kontingentet 15 øre er indbetalt. Dette indmeldelseskontingent kan dog pristalsreguleres, når hovedbestyrelsen træffer bestemmelser om sådant. (Ved indmeldelser pr. brev skal foruden kontingent vedlægges porto for medlemsbevisets tilbagesendelse).

§5 Bestyrelsen (Hovedbestyrelsen) består af 2 mand, valgt på livstid og kan ikke styrtes af menneskeværk. I tilfælde af anden naturlig afgang, kan den resterende bestyrelse indsætte et udvalgt medlem.

§6 Formand og næstformand skifter post ½ månedlig, og er ved den konstituerede forsamlings første møde vedtaget som følger:

Fra den 1. til den 15. i måneden beklædes formandskabet af bogtrykker Günther Brag, Mellemgade 4, 6240 Løgumkloster.

Fra den 16. til den 30. i måneden beklædes formandskabet af skræddermester, H. L. Hagensborg, Lunden 32, 6240 Løgumkloster. (Hvor måneden har 31 dage holdes sabbat.)

I omvendt rækkefølge beklædes næstformandsposten.

Henvendelser til bestyrelsen, skal altid ske til formanden, hvorfor ovenstående datoer må overholdes.

§7 Det er medlemmernes pligt (se §2) altid at have en dåse snus (SNUFF el.lign.) med sig i lommen el. i tasken, for egen velbefindendes skyld, samt for at kunne agitere for nydelsens udbredelse, og komme en snusfornuftig ven eller veninde til hjælp.

§8 Alle medlemmer har ret til at tegne sig med bogstavforkortelsen: M. DbN. (Medlem Det brune Neisgaff) og som man gerne ser ved indbyrdes korrespondance.

§9 Medlemmer som er passionerede snuser, og som går ivrigt og aktiv ind for udbredelsen af denne passioneret snusfornuftighed, tildeles titlen som cand. snuff.

§10 Ved konkurrencer, bymæssig og på landsplan, kan opnås titler som bymester, landels- eller landsmester, ligesom dr. og prof. titler kan opnås ved et dragsindsnusning på henholdsvis 20 og 30 cm længde.

De snusfornuftiges hilsen

Man hilser hinanden ved at føre tommelfingeres håndrod op mod næsen, som om man ville tage en snus.

Et medlemskab giver dem følgende fordele:

Mulighed for lungekræft og hjertekarsygdomme.

Stressede mennesker mere fart.

Øger pulsslaget med 20 %.

Forøgelse af hårvæksten i næsen og dermed et mere personligt ansigt.

Fremmer kønsdriften.

Ret til at pille næse. 

Sådan fremstilles snus

Til snustobak anvendes fede og kraftige tobaksblade, som ofte dyrkes specielt til dette brug. Tobaksbladene bliver behandlet med en specialfremstillet sauce, der kaldes ’bejdse’. Bejdsens fremstilling er normalt en fabrikshemmelighed, men en del af de stoffer der indgår, er f.eks. salt, salmiak, te, kaffe, afkog af tobaksblade, rosiner eller svesker, sød vin, enebær, anis, nellike og vanilje. Når bladene er blevet bejdsede lader man dem gære. Der findes snus, hvor denne gæring kan tage flere år. Herefter tørres tobakken ved jævn varme og males til pulver. Dette pulver er snus og kan inden pakningen igen fugtes med bestemte miksturer. 

Det brune Neisgaff vokser sig hurtigt stor, meget stor. Snart er flere af de kendte i Løgumkloster med i foreningen. Den breder sig det første år op igennem Jylland, men når snart til Fyn og Sjælland og resten af Europa.

Der foregår rigtig mange aktiviteter i foreningen, og de 2 formænd må tidligt i foreningens historie og gentagne gange præcisere over for medlemmerne, at det for dem kun er en fritidsbeskæftigelse, at de begge har et arbejde at passe ved siden af.

Brag holder godt styr på økonomien og ethvert overskud går videre til velgørende formål bl.a. Røde kors. Af nedenstående uddrag fra foreningens blade, kan man få sig et indtryk af foreningens utallige aktiviteter.

Snustobaksforeningens første medlemsblad ”Snøk–op” udkommer allerede i marts 1974. Samme år blev jeg selv blev medlem af Det burne Neisgaff.

Mange henvender sig telefonisk til formændene og foreningens blad ’Snøk op’ er fyldt med skrivelystne medlemmer, der har rigtig mange gode idéer. 

En af disse henvendelser kommer i juli 74 fra en smuk ung kvinde fra Tønder.

Hagensborgs kommenterer henvendelsen med

En smuk og frodig kvinde fra Tønder har prøvet at opnå medlemskab ved at sende rabatmærker fra Brugsen. Hun bliver nægtet medlemskab, men da hun kommer kravlende helt fra Tønder på sine bare knæ og er i besiddelse af snus, bliver hun tilgivet. 

Der afholdes bestyrelsesmøde den 1. juli 1974, hvor formand og næstformand er til stede. Kassebeholdningen er nu på 800 kr. Under mødet indtages 14 g snus og 2 glas samarin. Bestyrelsesmøderne foregår hver den 15. i måneden - lige før aftensmaden. 

Historisk spadseretur og efterfølgende generalforsamling d. 1. sept. 1974 på Hotel Løgumkloster, hvor der deltog 200 medlemmer. Det samlede medlemstal er nu oppe på 1750. 

Spadsereturen startede på Markedspladsen, hvor borgmester, Peter Nissen bød velkommen til de over 200 fremmødte. Først gik turen op forbi handelshuset til (snustemplet) - de nybyggede offentlige toiletter. Videre gik tur til en lade i Klostergade, hvor Jens Rosendahl fortalte, herefter Grædemuren i Mellemgade, hvor man kunne få sig et ordentligt snøk på snusmaskinen for bare 1 kr. Videre gik turen til lille Libbes hus i Markedsgade, hvor Hagensborg berettede om Libbes liv og levned og herfra direkte til vandtårnet, hvor Christian Schmidt havde forslag til tårnets anvendelse. Han forestillede sig et øltårn med direkte øl-ledning til brandstationen i det gamle elværk i Allégade. Herfra gik turen videre til Goliats hus i Vindmøllegade, til Møllegade, hvor Jørgen Hee Welling fortalte om udskænkningsstedet ’Drei Mädelhaus’. Turen sluttede på æ Made ved møllen. 

Den efterfølgende generalforsamling foregik hos lille Jensen på Hotel Løgumkloster. Her bød formanden H. L. Hagensborg velkommen. Der var bl.a. afbud fra 2 prominente medlemmer, nemlig Andreas Roost, der var på studietur i Tyskland og vores mand i Bonn, Frode Christoffersen.

Foreningens historie blev resumeret og punktet valg af formænd var da også hurtigt overstået, da Hagensborg og Brag er valgt på livstid. Flere medlemmer kom med vanvittige forslag og generalforsamlingen sluttede med valg af dirigent. 

Under overskriften Heltidsjob eller Hobby præciserer de 2 formænd allerede i november 1974 deres besøgstider. Der bliver daglig konsultation fra kl. 16-17 og formændene foretrækker skriftlige henvendelse. (I nødstilfælde telefonisk). Overholder man ikke reglerne vanker der bøder på 2 dåser snus. 

Medlemstallet er november 74 på 2000 medlemmer og inden årsskiftet steget til knap det dobbelte. 

Snusfestivalen 1975 blev afholdt den 8. marts i Klosterhallen. Festivalen startede kl. 19, hvor borgmester Peter M. Nissen byder velkommen til de 800 medlemmer, der er mødt op i brune klæder, brun som snus. Derudover 30 fra pressen, både avis, radio og TV.

Menuen, der er sønderjysk brunkul, en sammenkogt ret bestående af hvidkål, flæsk og oksekød. Desserten bliver brun som chokoladebudding. Det er ’Store Kro’ fra Fredensborg med Ronald Larsen og frue, der står for maden. Under og efter maden er der flere underholdende indslag.

Der laves en ny konstruktion i bestyrelsen idet Simon Lund indtræder som formand, og Hagensborg ophøjes til præsident. Bestyrelsen bliver herved til et triumvirat, i et demokratur. Herefter er der snuskonkurrencer for både mænd og kvinder. Præmierne som bl.a. går til Huggo Möller og Henning Hansen begge Løgumkloster er sponsoreret af Assens Tobaksfabrik. Der bliver herefter snust og danset til kl. 2. 

En Islandsk avis skriver bl.a. følgende i 1975 under overskriften: Neftóbakið örvar

Það er betra að snúa sér við eftir hnerra en öfugt. Þannig er eitt aðalorðtak danska neftóbaksklúbbsins ,,Det brune Neisgaff".

Kannski dálitið slæmt fyrir konurnar i félaginu, en þær eru margar, s.s. borgarstjórinn i Abenrö og frv. ráöherrann Camma Larsen-Ledet, sem ber titilinn cand. snuff. Það er hægt að hækka i tign og verða dr. snuff og prófessor snuff, ef menn vinna nægilega i þágu málstaðarins. Neisgaff er suður-józka og þýðir nös. Aðalstöðvar „Det brune Neisgaff" (Brúna nösin) eru i Lögumkloster. Þar ræður rikjum forsetinn, H.L. Hagensborg, og formennirnir tveir, Sigmond Lund og Giinther Brag, sem skiptast á að gegna störf um. 

Fra 1976 tilbyder Hagensborg at komme i loger og foreninger og holde en times foredrag om snusen . Pris: Benzin til bilen og et måltid mad. 

I august 76 laves under mottoet: Gå aktivt ind i kampen mod stress – ved at være passiv - ’Drivertklubben’, der er en underforening til ’Det brune Neisgaff’. Der kræves medlemskab af ’Det brune Neisgaff’, der optages kun mandfolk, der er hvilende medlemmer (passive). Der afholdes ingen arrangementer kun udnævnelser af æresmedlemmer. Kontingentet er 1 kr. 

Maj 1977 er medlemstallet oppe på 20. 000 medlemmer. Formændenes arbejdstid præciseres endnu engang.  

Der afholdes Snusfestival i Herninghallerne i 1978. 

Da foreningen nedlægges er der mere end 80.000 medlemmer.

Der Nordschleswiger skriver i en artikel om Helmut Schmidt i 2008 i forbindelse med hans 90 års fødselsdag bl.a. følgende:

»Schmidt-Schnauze«, wie er liebevoll, aber auch gefürchtet genannt wurde, hatte auch viel Humor:
Der Tabakschnupf-Verein »Det brune Neisgaff« in Lügumkloster verlieh ihm einst ehrenhalber den Doktortitel (»snusfornuftig«, ha, ha). Behauptet wird, dass es»ein Stück Lügumkloster« gewesen ist, das einst bei ei­nem Mit­-tag­essen beim Bundeskanzler der hol­ländischen Königin Beatrix in die Suppe fiel.