Catrine Marie Jensine Knak

5

Catrine Marie Jensine Knak

Cathrine Marie Jensine Knak er født onsdag den 14. september 1887 på Ringgade 27 i Magstrup som ægte datter af (10) Rasmus Jensen Knak og (11) Anne Kjestine Frisch. 2 måneder gammel bliver hun døbt i Magstrup kirke.

Fadder: Ellen Marie Knak, Simmersted. Peter Fuglsang, Magstrup. Anne Overbæk, Magstrup.

Cathrine har 3 bedsteforældre, da hun bliver født nemlig (20) Jens Jensen Knak, der dør da hun er 2 år, og (21) Ellen Marie Knak, født Nørgaard der dør, da hun er 15 år og (23) Anna Dorothea Frisk, født Thuesen der dør da hun er 17 år.   

Barndom i Magstrup

Cathrine bor sammen med sin familie, som ikke har ret mange penge. De er meget dansksindede og rettroende mennesker. Derfor går Cathrine til frivillig kristendomsundervisning en gang om ugen. Hun går kun i skole hver 2. eller 3. dag.

De dage Cathrine ikke er i skole arbejder hun hjemme på gården. En af hendes opgaver er at gå dagen lang og græsse køerne ved grøftekanterne. En eftermiddag hun går med køerne bliver det pludselig gråvejr. Himmelen blev helt sort og snart begyndte et bragende tordenvejr. Et lyn slog ned i en af køerne som øjeblikkelig faldt død om. Cathrine blev forfærdelig bange, også for at komme hjem og fortælle om hændelsen. Ingen forstod hendes frygt. Hun trøstede sig hele natten hos sin lille puddelhund, Spitz som fulgte hende overalt.

Efter 7. kl.

Efter Cathrine er færdig med 7. klasse ønskede skolemesteren i Magstrup, at hun ønskede hendes lærere, at hun skulle på Breckmanns Missionsskole. Det måtte hun ikke, og i stedet blev hun som 13 årig sendt ud for at tjene. Rasmus havde ikke råd til at have en ung tøs gående uden at tjene penge.

Palmesøndag 1902 bliver hun konfirmeret i Magstrup kirke.

Tjenestepige og mødet med August

I de følgende 10 år er hun tjenestepige 3 forskellige steder, nemlig hos: Møbelhandler Adolfsen, Kreaturhandler Madsen og Rektor Spannut alle Haderslev. Mens hun er ansat hos rektor Spannut går lyset pludselig ud i hele boligen. Der bliver sendt bud efter en elektriker fra Waldemar Christensens installationsforretning. Det er den unge montør August Beim, der netop er kommet tilbage til Haderslev fra et installatørarbejde i Hamborg, der kommer. Cathrine ser her August for første, men absolut ikke sidste gang. For fredagen mellem jul og nytår, den 29. december 1911 bliver Cathrine (24 år) gift med montør August Friedrich Wilhelm Beim (21 år) i Magstrup kirke.    

Efter brylluppet

En uge efter brylluppet rejser Cathrine med sin brudgom til slottet Crampe i Pommern hvor August er blevet montør på er elektricitetsværk. Her bor de sammen frem til den 4. august 1914, hvor August bliver indkaldt til krigstjeneste af Den Tyske Stat.

August i krig og Cathrine rejser hjem

Da August først i december måned kan se at krigen trækker i langdrag, beder han Cathrine at rejse hjem til Haderslev i Nordtyskland. Cathrine pakker alt, hvad de ejer og har (møbler, potter og pander m.m.) ind i en godsvogn og får det hele transporteret til Haderslev Jernbanestation. Cathrine og datteren (4a) Ester Beim på knap 2 år rejser i forvejen for at modtage al bagagen i Haderslev. Fra stationen får hun al bagagen transporteret videre til forældrene i Magstrup.

Tilbage i Magstrup

Her bor hun og datteren de første par år. Mens Cathrine går som daglejer hos de lokale bønder i Magstrup var lille Ester hjemme hos (10) Rasmus og (11) Ane Kjestine Knak, Esters bedsteforældre. Da Ester ikke bliver ordentlig passet i Magstrup, mens Kathrine er på arbejde beslutter hun i 1916 at flytte til en lejlighed på Lindedalen 8 i Haderslev.

Lejligheden på Lindedal i Haderslev

August skriver hjem til Cathrine at de I skyttegravene er plaget af lus.

Lejemålet var en lille 2 værelses lejlighed. Den bestod af stue, soveværelse og køkken med et lille spisekammer. De opholdt sig mest i soveværelse og køkken. Stuen blev kun benyttet i helligdagen, såsom jul, påske og pinse, og når der var inviteret gæster.

Her bor hun sparsomt og lever af rengøringsjob på et kontor hver aften, den krigsrente hun får fra Den Tyske Stat og så strikkede kun soldaterstrømper til 80 pfennig parret . Der var lige netop til kost og husleje. Der var kakkelovn til koks og briketfyring – også i soveværelset, og komfur i køkkenet, hvorpå Cathrine kogte maden. Dog mest kun om vinteren for så var køkkenet dejligt varmt. Det var svært at få råd til koks til brændeovnen så derfor gav gasmesteren i Østergade hende lov til at sanke spildt koks rundt om gasværket. (8) Friedrich Wilhelm Beim, Cathrines svigerfar, var ansat som gasmontør på gasværket i Haderslev, så når der ikke var mere spildt koks, var gasværksarbejderne ”uheldige” med en vogn og så var der igen noget at samle for Cathrine. Om sommeren var det gasapparatet der benyttedes. Belysningen var gas og petroleumslamper.

Der var ”dass” i gården. Spanden blev tømt en gang om ugen af natvognmændene. Dog kunne det knibe om vinteren, da var de ofte bundfrosne, så måtte man selv se, hvordan man fik dem tømt.

Storvasken foregik i vaskehuset. Der var gruekedel til kogning og pumpe til skylning. Inde i lejligheden var der dog rindende vand. Lejligheden var ikke stor, men der var rart at bo for Cathrine og lille Ester. Der var nemlig et godt naboskab og for børnene store frie områder. Alt det der nu er bebygget var marker, enge og små lejede kolonihaver, hvor børnene kunne tumle sig frit og frem for at var det det risikofrit. Derudover var der fjorden. Havnen var den gang ikke så lang. Der var nærmest som et lille stykke strand, hvor mødrene mangen sommereftermiddag sad med deres håndarbejde, mens børnene soppede i vandkanten. Æ klejnbahn var lidt af en risiko, da toget kørte over en ubevogtet baneoverskæring lige i nærheden af, hvor de boede. Men der løb dog altid en togbetjent med en klokke foran toget. 

Cathrine, der som andre mødre var hjemmegående, havde nok at lave. Hver uge blev der gjort lørdagsrent – gulve blev vasket, vinduer pudset, tæpper banket osv. for ikke at tale om hovedrengøringen. For da blev alt endevendt. Enhver skuffe blev skuret, alt sæbet af, tøj og sengetøj hængt til luftning og banket og børstet og gulvet skuret og ferniseret, og alt dette skete de sidste par uger før pinse, så det hele stod blankt pinsemorgen. 

Så var der den månedlige storvask. Den gav arbejde til flere dage, alt undertøj og sengetøj var hvidt, meget af det skulle stives og stænkes og stryges. Derudover syede Cathrine det meste af deres tøj selv, lige fra chemmisser, benklæder og underkjoler der var forsynet med festoner eller hjemmebroderede eller hæklede borter til kjoler, Augusts skjorter og senere også han arbejdstøj. 

I 1917 mister hun sin far (8) Rasmus Knak ved en brand i laden ved Starup præstegård. 

I 1922 boede følgende familier på Lindedalen nr. 8: 

August vender hjem fra krigen

I 1918 vender August atter hjem fra krigen. De næste 5 år bor de sammen på Lindedalen 8 men i 1923 flytter familien til Gåskærgade 46 i Haderslev. Året efter føder Cathrine en lille svagelig dreng. Han bliver en måned senere hjemmedøbt og får navnet (2) Svend Rasmus Willy Beim. Det viser sig dog snart, at han overlever sin svagelighed og bliver sund og rask.

I 1925 boede følgende familier på Gåskærgade nr. 46: 

I 1929 boede følgende familier på Gåskærgade nr. 46:

Klostret 17

I 1931 køber August og Cathrine Klostret 17 i Haderslev. Her bor de første år i stueetagen i gadehuset. Cathrine har fra barns ben lært at være meget sparsommelig. Som barn husker min far, at alt mad skulle bruges. Intet måtte gå til spilde. De gamle småkager fra julen blev lagt på brødet i Augusts og børnenes madpakker. Både på toilettet og når der skulle vaskes grøntsager. blev vandet brugt igen og igen. En lille kilde i haven blev flittigt brugt.

Når Cathrine gik i byen for at handle skulle, hun altid gå til de forretninger, hvor omsætningen var dårligst. Det forlangte August. Han sagde altid, at man skal holde hånden over de svage og fattige. Det betød desværre så for Cathrine, at hun aldrig fik nogle faste indkøbssteder. Efter Augusts død i 1956, handler hun meget i Osteklokken.

Om aftenen sidder familien og spiller kort eller læser højt for hinanden. Ester er nu 28 år og telefonistinde på telefonstationen og Svend en skoledreng på 16 år.

I 1940 bygger de et stort hus i haven. Der var kælder under hele huset, hvor der var garage, værksted, fyrrum, vaskerum, spisekammer og et rum med direkte adgang til haven. Kælderen blev under 2. Verdenskrig brugt som beskyttelsesrum. I stueetagen ca. 3 meter over grunden var 2 stuer, køkken, badeværelse og en entré. På 1. sal et stort soveværelse samt 2 store 2-delte børneværelser til Svend og Ester. Her flytter hele familien ind samme år.

Ester flytter hjemmefra

Året efter, den 14. nov. 1941 bliver (4a) Ester Anna Wilhelmine Beim, der er født den 15. nov. 1912 i Schwellin, konfirmeret den 10. apr. 1927 i Gammel Haderslev kirke, gift i Hospitalskirken i Haderslev med bogholder, Franz August Hansen, der er født den 7. nov. 1910 i Skibbrogade 140, hvorefter familien flyttede til Gravene 5 i Haderslev. Da de blev gift boede han på Allégade 4a. Han er søn af kontorist og købmand senere sten- og billedhugger, Mathias Hansen og Anna Marie Ingeburg, f. Hilske/Hilzke afhængig af hvilken præst der skriver det. Franz blev døbt 1. juledag og konfirmeret søndag den 21. mar. 1926 i Vor Frue Kirke.

Barn:

Kurt Beim Hansen, født den mar. 1943 i Haderslev. 

Franz Hansens forældre og søskende:

Mathias Hansen, født den 27. dec. 1883 i Rens, Tønder Amt. Gift med Anna, født den 19. mar. 1889 i Tønder. Børn: Franz August Hansen. Se ovenfor. Curt Günther Hansen, født den 10. juni 1913 i Haderslev. Ernst Günther Hansen, født den 7. maj 1918 i Haderslev. Inge Hansen.

Svend flytter hjemmefra

Franz og Ester og flytter over gården til den lejlighed i gadehuset, hvor hun boede samen med familien året forinden. 1½ år efter flytter Svend til København for at læse til dyrlæge.

Udlejning af lejligheder

August og Cathrine bor nu alene tilbage i det store hus i haven. De andre huse er delt i 9 lejligheder. 

I 1943 boede følgende familier på Klostret nr. 17: 

I gadehuset har følgende personer bl.a. boet:

Frem til slutningen af 60’erne  var 1. sal og kælderen delt i 2 lejligheder.

I mellemhuset har følgende personer bl.a. boet: 

I det røde hus har følgende personer bl.a. boet:

Ejerliste og vurdering - Klostret 17 fra 1769 til 2003

Klostret 17: I 1769 består huset af 8 fags langhus i bindingsværk. Vest for huset ligger kørervejen til Haderslev Dam og mod øst gangen til Lorentz Callesens have. Frem til 1769 ejes huset af Mathias Diensen.

Fætter Kurt bliver født

I den 9. marts 1943 bliver Cathrine bedstemor til Kurt Beim Hansen, som er søn af Ester og Franz Hansen. Han bliver døbt samme dag på Amtssygehuset, der ligger i Gl. Haderslev sogn.

Haderslev Elektro

August's sygdom og død

Mens Svend læser på Den Kongelige Veterinærskole i København besøger Cathrine og August ham kun en gang. De bor på Missionshotellet og betragter turen, som en stor rejse.

I 1954 bliver August syg. Cathrine 67 år gør alt for at August skal have det godt. Han bliver svagere og svagere og hun må hjælpe ham med mere og mere. Hun gør alt for at passe og pleje ham. Hun køber bl.a. en behagelig lænestol til August, som han kan sidde i. Året efter, den 24. juli 1955 afgår August ved døden. Cathrine bliver boende på Klostret 17. Hun fortsætter med sin sparsommelighed og udlejning af lejligheder.

Efter et par år slår hun et par af lejlighederne sammen. Mellemhuset og 1. sal i gadehuset bliver til hver ét lejemål. Huslejen er meget lille.

Cahrines kræftsygdom

I begyndelsen af 60érne får hun en kræftsygdom i tungen. Det betyder for hende, at hun får sværere ved at spise.

Kræften i tungen tager til og med tiden går det også ud over talen. Hun får svært ved at holde på mundvandet, når hun taler, men på trods af sin høje alder og sit handicap, klarer hun selv både madlavning og rengøring.

Fritiden

Søstrene Knak

Hun besøger ofte familien i Løgumkloster. Hun leger med børnene og hjælper til med det huslige. Hun elsker at spille kort. Hun spiller gris, og gør alt for ikke selv at vinde. Hjemme i Haderslev spiller hun bl.a. kort med søsteren (10b) Ellen Marie Hansen. Hun elsker at give gaver til andre, men bryder ikke særlig meget selv, om de gaver hun får.

Ulykken!

I havehuset hvor Cathrine boede, var der en meget stejl og snæver ¼-svings trappe, bygget i beton. En mandag formiddag hvor Cathrine er på vej ned i kælderen, slår hun en koldbøtte ned af den farlige trappe. Da hun bor alene, er der ikke nogen til at hjælpe hende. Hun ligger her fuldstændig forslået i flere timer, indtil datteren Ester fra gadehuset kommer for at se til hende. Ester sender Cathrine i ambulance til sygehuset. Cathrine er meget afkræftet og svag, da hun ankommer til sygehuset. Familien kommer hurtig på besøg, da der er melding om at hun er meget afkræftet. Lægerne fortæller min far, at han ikke skal regne med, at hun kan kende ham, men da Cathrine hører hans stemme på gangen, kalder hun med lav stemme: ”Nu kom min søn!”

Cathrine dør efter et par dage på Haderslev Sygehus. Hun dør den 6. december 1969. 3 dage efter bliver hun begravet fra Assistentkirkegårdens Kapel.

Snyderiet

Efter begravelsen finder arvingerne hendes personlige papirer frem. Af disse fremgår det, at Cathrine igennem årene har snydt familien med sin alder. Hun dør som 82 årig, men sagde før sin død, at hun var 81. Gad vide hvilket år og af hvilken grund, hun har sprunget et år over. Det kan være et af krigsårene under 1. Verdenskrig, hvor August var ved fronten, og derfor væk hjemmefra, men de fleste vil nok gætte grunden til snyderier i at, hun var 3 år ældre end sin mand, August. Med snyderiet blev det jo kun til 2 års forskel. Det nagede hende nemlig, at hun som ung 24 år gammel, havde giftet sig med en ung knøs på 21. 

Eftermæle

Til Cathrines begravelse skrev og oplæste min far, (2) Svend Beim følgende eftermæle:

Mor er ikke mere iblandt os, men vi har minderne om hende, mange gode minder, der i dag står så stærkt som nogensinde, for os børn. Hun var stærkt præget af sin opvækst på landet og af lidelsen, hun har gennemgået, særlig i den tid,  da far måtte deltage i 1. Verdenskrig, og hun måtte undvære ham i 4 år. Og da han så kom hjem, mistede de alt, hvad de havde sparet sammen. Sparsommelighed var en af de dyder, der var stærk hos mor, en dyd hun forlangte og opdragede os til. Som barn strikkede og syede hun alt tøj til os og kun ved højtidelige lejligheder, blev det købt færdigsyet.

Mor spurgte altid, om det var nødvendigt eller ej og efter samme devise, har hun levet til sin død.  Mor har altid været flittig, vi børn har set hende i gang, så længe vi kan huske. Vi fik kolonihave for at være selvforsynende og altid  var hun ved fars side, når der skulle arbejdes. Ja selv i en høj alder broderede og syede hun.

Da kræfterne aftog koncentrerede hun sig om sit hus, som hun holdt mønstergyldigt. Som mor var hun ufor --- og hun har i fars tid altid været det --- hvorom hele familielivet drejede sig. Sine børn og børnebørn omfattede hun med en kærlighed så stor, at hun helst så os knyttet så stærkt til sig som muligt, derfor havde hun lidt svært ved at vænne sig til den tanke, at der også kom andre ind i vores liv. Hun ville gerne knytte os og hjælpe os. Da jeg læste i København, løb hun byen rundt for at skaffe det, hun mente jeg manglede og skaffede mange gode ting til mig. Hun glædede, sig når hun kunne give det fra sig og var stolt over, det gik godt.

Mors liv har været en blanding af sorg og glæde, men den største sorg ramte hende i 1955, da far døde. Det var et slag hun aldrig overvandt.

For sygdom har mor været forskånet, indtil hun for et par år siden fik en lammelse i tungen, en sygdom, som langsomt udviklede sig. Og det var lige så meget tanken om at blive hjælpeløs, der pinte hende, som det var sygdommen i sig selv. Mor frygtede altid, hun skulle have hjælp behov, for lige så god mor var til at give, lige så svært havde hun ved at modtage. Men det ønske, at kunne klare sig selv hele livet fik hun opfyldt.

Til slut vil jeg sige tak - først til Ester, som har været hende en god hjælp og til familien, til husets beboere, venner og med et ære være mors minde, vil jeg bede jer, rejse jer med mig.

Fru Catrine Beim, Klostret 17, Haderslev er død 82 år gammel. Hun var enke efter overmontør, der døde i 1955. En datter er gift med bogholder Franz Hansen, Klostret, Haderslev, mens sønnen, Svend Beim, er dyrlæge i Løgumkloster. Begravelsen finder sted fra Assistentskirkegårdens Kapel tirsdag den 9. december kl. 14.

Dannevirke den 8. december 1969

Dødsfald:

Catrine Beim. Klostret, Haderslev er død efter et fald i sit hjem sidste mandag. Hun var enke efter overmontør August Beim der døde for 14 år siden. Fru Catrine Beim efterlader sig en datter, der er gift og bosat i Haderslev og en søn, der er dyrlæge i Løgumkloster.