Elmeallé

I 1925 beslutter byrådet, hvad de nye gader i Løgumkloster skal hedde. Beboerne - murermester Bøgh, skræddermester Klinge, vognmand Quist, skorstensfejermester Wraamann, forhenværende lærer Frank, postbud Christiansen, Frandsen og Nielsen fra ordensmagten samt Jens Paulsen beklager sig over, at deres gade er kommet til at hedde Smedegade, selvom der ikke længere bor en smed i gaden. De foreslår i stedet byrådet, at den skal hedde Elmeallé, da der på begge sider står store Elmetræer. Efter byrådet har været i Smedegade for at kontrollere, om der stod Elmetræer i gaden, tages beboernes beslutning til efterretning.

I 1929 får beboerne i gaden lavet en ordentlig opkørsel fra Møllegade. Samme år sker der et trafikuheld i den anden ende af gaden - ved udmundingen til Koldkådvej/Rådhusstræde. En bil kører en pige ned på cykel. Der sker dog kun materiel skade.

I 1930 bliver Elmeallé kloakeret på en efterbevilling.

1939

Byrådet beslutter at slukke gadelyset kl. 24 for at spare på strømmen. Alle gadekryds er dog oplyste.

Befrielsen 4. maj 1945 og de første dage derefter 

En dreng fra gaden fortæller:

Vi boede ved krigsafslutningen i 1945 i et hus i Elmeallé, sammen med to tvangsindkvarterede, syge tyske soldater. Min søster og jeg skulle om aftenen den 4. maj 1945 undtagelsesvis sove i mine forældres soveværelse i stueetagen i stedet for på husets første sal i vort sædvanlige fælles soveværelse. Mine forældre havde fået besked på, at vi skulle opholde os i husets stueetage og holde alle vinduer og døre åbne, da der var fare for, at de to broer ved Mølledammen ville blive sprængt i luften af de tyske tropper. Man frygtede, at fjenden, vores venner, de engelske soldater, måske snart ville komme sydfra og indtage byen. Broerne skulle så sprænges for at hindre eller sinke englændernes videre fremrykning op igennem Sønderjylland.

Dagene forinden var broerne blevet minerede af de tyske soldater med en mængde

dynamitpatroner, som var anbragt i en hel masse borede huller i broerne. Vi børn og desuden

mange nysgerrige voksne havde fulgt mineringsprocessen med stor interesse, uden at vi dog

havde gjort os tanker om den virkning, sprængningen af broerne ville få. De lå jo ganske nær

husene i Møllegade, Møllehuset og Møllekroen, Pors’s renseri, Nørbys bilværksted med

benzintankene, der dog sikkert var uden benzin i tankene, Schrøders smedeværksted, huset

mellem de to broer og forhuset til den gamle vindmølle. - Jeg følte, at der var dramatik og

fare i luften, fordi mine forældre og mange voksne tog situationen med stor alvor. Jeg fandt

det derimod spændende, da der jo ellers sjældent skete noget særligt i vor lille by. Alvoren i

situationen var jeg som stor dreng slet ikke opmærksom på. Før min søster og jeg var faldet i søvn, blev der pludselig en værre tumult. Mine forældre og de 2 tyske soldater, der ofte lyttede til radioen, havde netop fået en vigtig meddelelse over den illegale BBC London.

Her er London BBC - sender til Danmark…

5 minutter inde i udsendelsen kommer så den historisk vigtige meddelelse:

... I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.

Hør hele udsendelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=QWpWMqy-7Xo

(Hold Ctrl knappen nede og klik med musen)

Der blev en værre råben og stort spektakel og mange mennesker kom ud af deres huse for at snakke sammen, om det man lige havde hørt i den engelske radio. Det tog lang tid før alt igen blev roligt og vi kunne sove.

Næste dag, og efterfølgende dage var alt forandret. Ingen var længere frygtsomme overfor de tyske soldater og alle fulgte med glæde og muntre tilråb, at de tyske soldater nu fjernede alle dynamitpatronerne igen. Patronerne (lyserøde cylindriske ca. 25 cm lange stænger) blev knækket midt over og smidt ud i vandet, hvor de svømmede ovenpå. I bassinet mellem broen ved møllen og gitteret hvorigennem vandet løb ind til møllehjulet, husker jeg tydeligt, at vandoverfladen var helt dækket af et lyserødt lag af dynamitpatroner, som var for store til at kunne løbe med vandet gennem gitteret. Alle glædede sig højlydt over, at dynamitten nu ikke længere kunne gøre skade. Vi børn syntes jo, at det var rigtigt spændende at se de tyske soldater arbejde på den måde, og at de tydeligt viste, at også de var glade for, at der nu ikke længere var fare på færde.

Der var skabt en helt ny situation. I massevis af tyske soldater strømmede til. Gennem byen og undervejs kastede de noget af deres soldaterudstyr fra sig langs vejene. Jeg så mange våben – geværer og pistoler blive skilt ad og derefter smidt ud i Mølledammen.

Efter nogle dage skulle de to syge tyske soldater tilbage til deres hjem i Tyskland. De kom så vidt vi husker fra Ruhrdistriktet. De virkede meget anspændte, triste og opgivende fordi de sagde, at de ikke vidste, hvordan det gik deres familie. Mine forældre havde forsynet dem med bl.a. brød, smør, æg, skinke, pølser og ost, for at de kunne klare sig under den lange tur hjem, som de skulle tilbagelægge til fods. Ingen af os vidste på det tidspunkt, at de ved grænsen måtte aflevere det hele igen til de danske frihedskæmpere, som kontrollerede trafikken ud af landet. Jeg syntes, at det var synd for dem, fordi de så så ynkelige og triste ud. Jeg ved, at mine forældre senere hørte fra dem, men jeg husker ikke, hvad de berettede.

I tiden, der fulgte oplevede jeg også, at mange af byens yngre mennesker pludselig optrådte med frihedskæmperarmbind på. De gjorde ikke noget særligt positivt indtryk på mig, fordi jeg syntes, at de opførte sig hoverende og storsnudede. Især husker jeg, at jeg så nogle af disse unge mennesker afhente en gammel tysksindet dyrlæge, som boede i en stor villa på Markledgade mellem skolen og sygehuset. De drev ham foran sig med en pistol i hånden og ville have ham til at kravle op på ladet af en lastbil. Da han ikke kunne det, skældte de ham ud med grove og voldsomme skældsord og slog på ham. Andre, som allerede var på lastbilen, gav ham en hånd og hjalp ham op. Denne optræden fandt jeg helt unødvendig og uværdig overfor en gammel og hjælpeløs mand, uanset om han var tysksindet eller ej.

1947

Elmetræerne i nordsiden af Elmeallé fældes.

1952

Gadens beboere ansøger kommunen om at få udbedret vejen samt at få lagt fortov i gaden.

1960

Gaden bliver asfalteret.

2a

Ejer -1845-

Jensen, Lorenz Friedrich, guldsmed, født 1790 i Oslo, Norge. Søn af købmand, Jørgen Friedrich Jensen og Margaretha Lassen. Lorenz voksede op hos tobaksspinder Hans Christian Jensen i Tønder. Han døde den 27. nov. 1849 i Løgumkloster. 59 år. Gift 1. gang den 21. dec. 1823 i Løgumkloster med

Petersen, Anne Marie, født 1797 i Sønderborg. Datter af murermester, Herrmann Petersen og Anna Maria Friedrichsen. Hun døde i barselssengen 6. feb. 1826. 29 år. Hun var 1. gang gift med hyreinderste og guldsmed, Jens Jensen Petersen, søn af møllersvend Peter Martinsen og Annadorothea Herrmannsdatter.

Hendes barn: Petersen, Annadorothea, født c1819.

Børn:

Dødfødt drengebarn.

Jensen, Margaretha, født c1824. Hun blev gift med Thiel, Heinrich. (Se Elmeallé 0a)

Friedrichsen, Lorenz, født den 4. feb. 1826. Dødfødt.

Friedrichsen, Lorenz, født den 17. mar. 1828 i Løgumkloster. Dødfødt.

Gift 2. gang den 9. dec. 1829 i Løgumkloster med

Jensdatter, Anna Margarethe, født c1793 i Nørbølling, Folding. Datter af kådner, Jens Christensen Thye og Maren Iwersen. Hun døde på fattiggården den 26. aug. 1859 i Løgumkloster.

Børn:

Jensen, Marie. Gift i Flensborg.

Logerende 1841-:

Johannsen, Niels (GERDSEN), amtsskrædder, født den 20. juni 1770 i Løgumkloster. (Se Markedsgade 1)

Lejer -1845-

Jensen, Anna Catharine, enke, født c1761 i Borre. Ål sogn. Datter af Jens Jensen. Hun døde den 19. apr. 1845 i Løgumkloster. 89 år. Hun havde en faderskabssag med Iwer Erichsen fra møllen. 

2b

Matrikel nr. 222

Boligareal: 149 m²

Grundareal: 144 m²

Byggeår: 1877 Ombygget 1993

Beskrivelse 2020: Ejendommen er opført i røde mursten

og med tagdækning af fibercement. Ejendommen er i

stueplan indrettet med indgang, bryggers, badeværelse,

værelse, soveværelse, køkken og stue. Førstesalen er

indrettet med lille repos og to værelser. Køkkenet er

indrettet med lyse skabselementer og mørk bordplade.

Badeværelset er indrettet med skabselementer i træ og

med hvid vask. Gulvet i stuen og køkkenet er

trægulv/laminatgulv. På badeværelset er der klinker på

gulvet. I værelserne er der gulvtæppe. Ved besigtigelsen

blev der konstateret følgende hårde hvidevarer: ovn,

kogeplade, emhætte, køleskab, vaskemaskine og

tørretumbler. Da grunden kun er 144 m² er der ingen

have til ejendommen, men alene en lille indgang.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

Ejer 1933-1956 Herefter lejer frem til 1959.

Larsen, Andreas Peter (PETER HJULER), karetmagermester, født den 10. sep. 1884 i Løgumgård, Nr. Løgum. Søn af smedemester, Jens Peter Larsen og Anna Marie født Petersen. Han blev allerede enkemand i 1937. Selv dør han efter længere tids sygdom den 13. maj 1966 på Tønder sygehus og bliver begravet ved Løgumkloster kirke. 81 år. Gift den 17. apr. 1924 i Løgumkloster kirke med

Larsen, Nielsine Marie, født den 3. dec. 1892 i Hønkøs, Egvad sogn, ved Aabenraa. Datter af købmand, Nicolaj Frederik Petersen og Marie Cathrine, født Aabling, Markedsgade 7. Hun døde den 24. maj 1937 i Løgumkloster. 44 år.

Børn:

Larsen, Marie Kathrine, født den 2. nov. 1924 i Løgumkloster.

Larsen, Jens Peter, født den 9. jan. 1927 i Løgumkloster. Han døde den 8. juni 1935 på St. Ansgars klinik i Aabenraa. 8 år.

Larsen, Karoline, sygeplejerske, født den 6. sep. 1928 i Løgumkloster. Hun blev uddannet sygeplejerske på Gram sygehus i 1952. Hun blev gift og boede Vænget nr. 30, der ligger lige til venstre for Forsamlingshuset.

Larsen, Jens Peter, født den 16. maj 1937 i Løgumkloster. Han døde 2 dage gammel på Løgumkloster sygehus.

Fra 1932- ejer Andreas en del af Drei Mädel Haus, Møllegade 12.

Ejer 1956 Lejer 1956-57-

Hansen, Hans Christian, tidligere gårdejer i Koldkåd, født den 28. juni 1877 på Teglgaard, Nr. Løgum. Konfirmeret i Altona. Søn af teglbrænder Peter Bonnichsen Hansen og Louise Conradine Amalie, født Brockmann. Han døde den 29. okt. 1964 i Løgumkloster. Begravet ved Nr. Løgum kirke. Gift den 1. maj 1901 i Nr. Løgum kirke med

Hansen, Hanne, født den 9. juli 1875 i Nr. Løgum. Datter af gæstgiver og kromand Christian Johannsen og Hanne Petersen Top. Hun døde den 2. jan 1960 i Løgumkloster. 84 år. Begravet ved Nr. Løgum kirke.

Børn:

Hansen, Christian, født den 22. sep. 1906 i Nr. Løgum. Han døde den 26. jan. 1994 i Koldkåd, Nr. Løgum. Gift den 7. juli 1934 i Arrild med Anna Riggelsen, født 16. dec. 1906 i Roost, Arrild. Hun døde den 5. aug. 1994 i Koldkåd, Nr. Løgum.  

Ejer 1956-73-86

Petersen, Nicolai Jensen (STORE LAI), da han var stor og meget tyk, husmand og entreprenør, født den 14. mar. 1898 i V. Terp, Nr. Løgum. Søn af tjenestekarl Hans Petersen og Johanne Eline Marie, født Matthiesen. Han døde den 30. maj 1973 i Tønder. Begravet i Løgumkloster. Gift den 27. dec. 1920 i Løgumkloster med

Petersen, Ida Marie, født den 20. feb. 1900 i Løgumkloster. Datter af Snedker- og hjulmester Blaschke, Christen Paul og Anna Catharina, født Rossen, Søndergade 3. De nåede at bliver skilt, før hun døde den 1. dec. 1933 i Løgumkloster. Kun 33 år gammel.

Børn:

Petersen, Hans, født den 27. feb. 1921 i Løgumkloster.

Petersen, Anne Christine, født 5. okt. 1926 i V. Terp, Nr. Løgum. Gift Snitgaard. Hun døde den 29. apr. 2010 i Esbjerg.

Petersen, Anton, født den 17. dec. 1927 i Nr. Løgum

Gift borgerligt 2. gang den 9. juli 1939 i Brøns med

Petersen, Amalie Karoline, født den 7. jan. 1905 i Brøns. Datter af arbejdsmand, Jesper Matthiesen Lund og Sinnet Marie, født Sylvester. Hun var 1. gang gift den 22. okt. 1926 med Jonas Heinrich Tramm, født den 23. feb. 1901 Stedesand, Syd Tønder Tyskland.

Hun var kørestolsbruger og får kommunens tilladelse til at få udskiftet et vindue med en dør i gavlsiden mod øst, men jeg kan ikke huske at have set døren. Hun døde den 12. juni 1981 i Løgumkloster. 76 år.

Hendes Børn:

Tramm, Dorothea, født den 9. jan. 1927 i Brøns.

Tramm, Andreas Jeppesen, født den 29. jan. 1929 i Søndernæs, Brøns

Tramm, Jona, født den 28. aug. 1935 i Brøns.

Børn:

Petersen, Peter, født den 23. mar. 1940 i Brøns.

Petersen, Gerda, født den 10. sep. 1941 i Brøns. Gift Jensen. Hun døde den 7. april 1997 i Løgumkloster.

Ejer 1986 Testrup, Arne

Ejer 1986-2020

Brix, Hans Joachim Andersen, konditor og min bedste legekammerat gennem min barndom, født 6. juni 1957 på Tønder Sygehus.  Gift med

Brix, Ursula, født Beck den 25. mar. 1958 i Ø. Højst. Se hendes forældre i Munkeparken 5.

Børn:

Brix, Maria. Gift den 23. maj 2015 i Nr. Løgum med Kenny Østergaard Rohde. Søn af Erling Rohde og Helle Voss Hansen.

Ejer 2020-21-

Hansen, Niels Kjær, født den 28. juli 1964 i Højst.

3

Matrikel nr. 1249

Boligareal: 108 m2.

Grundareal: 505 m2

Værelser: 4

Byggeår: 1964 Bygget af Henning Jensen,

Skærbæk. 

Elmeallé 3 var have til Elmeallé 2.  

Grundejer -1956 Larsen, Andreas Peter.

Se Elmeallé 2b

Grundejer 1956-63 Hansen, Johanne,

Koldkåd.

Ejer 1963-67 Nørby, Jacob,

autoforhandler. Se Møllegade 20

Ejer 1967-81 Erichsen, Cathrine.

Vindmøllegade 17.

Lejebolig 1969-71

Tästensen, Heinrich Carsten, bæltefabrikant,

født den 14. mar. 1937 i Løgumkloster.

Se ved Dammen 28.

Lejebolig 1971- ?

Ejer 1981-92

Marquardsen, Johanne Margrethe, født den 15. dec. 1913 i Løgumkloster. Se hendes forældre i Allégade 17. Hun døde den 4. mar. 1994 i Løgumkloster 80 år.

Ejer 1992-10

Madsen, Svend Åge Juhl, gårdejer, født den 20. februar 1925 i Stakroge. Han døde 28, februar 2010 i Løgumkloster. 85 år. Svend Aage blev gift den 13. nov. 1953 med

Madsen, Dagny, født den 19. april 1934 i Øster Lindet, Rødding. Hun døde den 17. august 1997 i Løgumkloster. 63 år.

Børn:

Madsen, Kaj Juhl, født den 27. august 1954 i Øbjerg, blev gift med Agnete Westerberg, født den 2. marts 1949.

Madsen, Bent Juhl. Gift med Hanne Roager Lauritsen.

Madsen, Tove Juhl, født c1958. Gift med Georg Meier.

Madsen, Inga Juhl. Gift med Bent Vagn Hansen.

Madsen, Sonja Juhl. Gift med Clavs Meldgård Jensen.

Ejer 2010

Lagoni, Rita Dorothea

Ejere 2010-23-

1. Lagoni, Christian
2. Lagoni, Ulla Petersen socialrådgiver senere hypnotisør og hypnoterapeut - Klosterhypnose

Ulla skriver om sig selv på hjemmesiden: Kloster-Hypnose følgende - Jeg hedder Ulla Lagoni og er 57 år. Gift og har 2 voksne sønner, hvoraf den ene periodevis bor hjemme.

Jeg er socialrådgiver med efteruddannelse som familieterapeut i systemisk og kognitiv terapi. Efterfølgende har jeg bl.a. erhvervet mig diplomuddannelse i Børn og Unge, samt er blevet Cool Kids vejleder i forbindelse med angstbehandling.

Er nu uddannet NGH certificeret hypnoterapeut, certificeret 5 Path og 7 Path hypnoterapeut v/Karen Westh Nielsen.

Det har dog været noget af en udfordring, både at skulle passe mit arbejde, og så have en privat praksis som hypnoterapeut efter arbejdstid. Undskyld til jer, der har fulgt mig og som har oplevet ventetid i min praksis p.g.a. dette. Det har jeg så gjort noget ved!

De bor i Mølleparken 301

4

Matrikel nr. 623

Boligareal: 168 m2. Tagetage 85 m2 Garage 34 m2 – Garage

1975 23 m2 – Kælder 36 m2

Grundareal: 633 m2

Byggeår: 1931

Ejer 1925-38

Quist, Martin Jensen, vognmand, født 16. juni 1895 i Gjelballe

skov, Skanderup, Ribe amt, søn af arbejdsmand, Peter Quist

Mortensen og Else Marie Jensen. Præsten skriver ved hans dåb,

at faderen bar barnet, hvilket sikkert var meget usædvanligt på den

tid. Forældrene er gift i Sejrskov kirke i 1888. (Han har også boet i

Storegade). De sidste år boede han på Bredebrovej 3. Fra 1. jan.

1958 overtager han en inspektørstilling omfattende 13 sogne og

kommuner, heriblandt Løgumkloster for landets ældste private

livsforsikringsselskab HAFNIA samt for skadeforsikringsselskaber

Danske PHØNIX. Han døde den 4. aug. 1965 på neurologisk afdeling på Århus kommunehospital og bliver begravet

ved Løgumkloster kirke. 70 år. Martin var sammen med konen, Frieda samt 3 børnebørn i Århus for at aflevere en datter, der skulle indlægges på Århus kommunehospital. På vej hjem kører han i krydset Tous vej – I. P. Jacobsens vej i Åbyhøj sammen med en anden bil, og ved sammenstødet pådrog han sig alvorlige kvæstelser, mens Frida fik

hjernerystelse og brud på det ene ben. 2 af børnebørnene blev indlagt med mindre kvæstelser,

mens det 3. barn slap uskadt. Få dage efter ulykken døde Martin Quist af sine kvæstelser.

Gift den 6. apr. 1926 med 

Quist, Frieda, født Rademacher den 14. aug. 1903 i Flensborg. Hun døde

den 22. nov. 1986 i Løgumkloster. 83 år. 15 år gammel flyttede hun til

Danmark og blev pige i huset i Kolding. Her lærte hun at læse og skrive

dansk. Senere kom hun til Tinglev og videre til Løgumkloster, hvor hun fik

arbejde på Landbohjemmet. Her finder hun Martin Quist senior og de

flytter sammen i en lejlighed i Storegade 4. Igennem alle årene er hun en

flittig medspiller i firmaet Quist. Under Verdenskrigen 1949-45 var hun en

kærlig plejemor for de mange hollandske og tyske flygtningebørn der kom til byen.

Børn:

Quist, Else, født den 19. jan. 1927 i Løgumkloster. Se Søndergade 11.

Kvist, Marie, vaskeriarbejderske, født den 24. aug. 1928 i Løgumkloster. Præsten har skrevet hendes efternavn Kvist, men mener vel Quist. Gift 1955 i Løgumkloster med gravemester, Jørgen Bent Kock, født den 5. dec. 1926. Børn: Se Vestergade 7.

Quist, Martin, vognmand, født den 29. mat. 1930. Se Koldkådvej 5.

Quist, Ingrid, født den 5. feb. 1934 i Løgumkloster. Gift med Helge Raun. Se Slotsbanken 6.

Quist, Dagmar, født den 28. sep. 1942 i Løgumkloster. Bosiddende i Palermo i Italien.

Quist, Erna, født den 16. mar. 1949 i Løgumkloster. Bosiddende i Nr. Løgum.

Bilens udvikling i Danmark og Tyskland.

De første biler eller rettere selvkørende vogne blev produceret af Carl Benz og Gottlieb Daimler og sat i handel i 1885. Godt 10 år senere kom den første selvbevægelige vogn til Danmark. Den første rutebil kørte mellem Nykøbing og Nykøbing Falster i 1903.

Tysklands første rutebil kørte allerede i 1895 mellem Netphen og Ziegen. Den havde 8 sæder, 5 HK og kørte 15 km/t. Den gang var Sønderjylland jo tysk.

Men da Martin Jensen Quist fik sin førte rutebilrute, var vi heldigvis lige blevet danskere igen. Det var i starten af året 1921. Quist var da midt i tyverne og klar til at køre Løgumkloster-Tønder. Det var på en postlicens, så han fik fortalt, at der skulle betales et indskud på 3000 kr. til rutebilselskabet, som garanti for de pakker, han kørte med. Senere viste det sig, at pengene var blevet brugt til udbetaling på en rutebil, og da han forlod firmaet kun 4 måneder senere, mistede han endog 1000 kr. i arbejdsløn.

I september 1921 startede han sin egen rutebilrute mellem Løgumkloster og Tønder. Han erhvervede sig en Hansa Lloyd. Den vejede knap 3 ½ tons, var med 18 siddepladser, havde 2 HK og kunne køre hele 40 km i timen. En flot bil efter tidens standard. Den havde massive gummihjul, udendørs tudehorn, og chaufføren fik al den friske luft sommer og vinter, han kunne trække, for der var ikke sideruder ved chaufførsædet. Det var derfor selvfølgelig lettere at orientere sig, når regnen eller sneen piskede på frontruden, for vinduesviskerne, de var endnu ikke opfundet.

Chaufføren havde mange gøremål. Ud over kørsel med passagerer kørte de f.eks. med reservedele til mekanikerne, medicin samt diverse andre pakker. Hertil kommer jordemoderen og andre vigtige personer, der ikke havde bil. Og når der var ventetid i Tønder, ja så var Quist forsynet med diverse dosmersedler fra folk i Løgumkloster, der lige

skulle have lidt tøj med hjem fra byen, det være sig både herre- og damebeklædning, der

skulle måske hentes en pakke på toldkontoret, hentes pas eller lyntogsbilletter eller bare

købes ind i de lokale forretninger. I løbet af 1960’erne aftager denne service dog meget, da

folk begynder at forvente at køreplanen overholdes. 

Under 2. Verdenskrig var der benzinrationering, så da du skulle Quist fylde brændsel på

generatoren. Sækkene med træ på rutebilens tag var en tung vægt at køre med, så det sled

gevaldigt på gummihjulene. Bussen var samtidig altid overfyldt, – man havde dengang ikke

noget imod at sidde i flere lag, og nogen tilbød endda at sidde på køleren eller taget, men det

ville Quist ikke have, for det var for farligt. Nogle rutebilchauffører gav folk, der betalte ekstra førsteret til at komme med, men

det ville Quist heller ikke være med til. Som han altid sagde: ’Lige ret for alle’. Kun en enkelt gang har

han afvist 2, der gerne ville med. Det var 2 tyske soldater, der skulle fra eksercergården i Tønder til Abild. Ikke fordi de var tyskere, men fordi rutebilen var overfyldt og et par unge soldater godt kunne gå de få kilometer til Abild.

I 1932 bliver der tinglyst en tankstation på grunden til benzin og diesel, med klausul om fornyet tinglysning i 1952.

I 1936 søgte Quist koncession på en rute mellem Bredebro og Rødekro, efter at togforbindelsen den vej var blevet nedlagt. Det fik han ikke lov til, og i stedet blev den delt mellem flere rutebilselskaber. I stedet fik han turen mellem Løgumkloster og Bredebro, som han kørte i 20 år, men den blev ikke på noget tidspunkt en guldgrube. Derimod var oprettelsen af aktieselskabet Tønder-Kolding ruten, hvor Quist gik i samarbejde med 2 andre rutebilselskaber en yderst fornuftig disposition. Ruten fik med tiden flere og flere afgange. Der blev koordineret med togtrafikken, så folk kunne regne med at rutebilen var på pladsen, når de stod af toget.

Opture og nedture har nok præget rutebilselskaberne gennem mange år. Jeg husker fra engang i starten af 70’erne, at vi alle måtte en tur ud af bussen for at skubbe Quist’s gamle bus op af en bakke ved Jerl Hede. Men humøret har altid været højt i bussen, når Martin Quist junior, sad ved rattet. En lille mand med sine røde seler fortalte vittigheder og anekdoter så hele bussen skreg af grin.

I 1993 planlagde jeg en erhvervslejrskole for 53 elever og 4 lærere fra Borup skole på Sjælland, - sammen med Martin Quist junior. Martin lånte en bus hos Jens Peter og var helt fantastisk til at finde de mest relevante virksomheder, men også give eleverne en god indføring i det kulturhistoriske Sønderjylland. 

Lejebolig 1. sal 1959-66

Larsen, Andreas Peter, karetmagermester, født den 10. sep. 1884 i Løgumgård, Nr. Løgum. Gift den 17. apr. 1924 i Løgumkloster kirke med

Larsen, Nielsine Marie, født den 3. dec. 1892 i Hønkøs, Egvad sogn, ved Aabenraa.

Se mere i Elmeallé 2b

Lejebolig 1925-1928

Christiansen, Anton Thorvald, bagersvend i Svendborg, men i Løgumkloster var han frugthandler, handels- og vognmand, født den 20. juli 1889 i Skelby, Præstø. Søn af arbejdsmand og indsidder, Anders Christiansen og Marie Børjeson. 12 år gammel bor han sammen med forældre og søskende i Gunderslev, Øster Flakkebjerg, Sorø. 21 år gammel arbejder han som bagersvend hos bagermester Peter Madsen i Horn ved Svendborg. Han døde den 20. juni 1933 i Nr. Løgum. 43 år. Gift 1917 med Christiansen, Lina Frida, født Ritter den 23. nov. 1895 i Nienburg an der Weser i Tyskland. Da hendes mand Anton døde tidligt, stod hun alene med 5 ukonfirmerede børn. Det tog hårdt på hendes nerver og helbredet blev så dårligt, at hun måtte indlægges på Løgumkloster Sygehus. Herfra blev hun overført til Augustenborg sindssygehospital. I Augustenborg fik hun lungebetændelse og døde den 30. maj 1937. Begravet i Nr. Løgum. (Dødsattest nr. 18 den 3. juni 1937). Børnene stod nu alene og var kun 19, 16, 11, 10 og 9 år gamle. Men gode mennesker i Løgumkloster tog sig af dem.

Børn:

Christiansen, Gerd Thorvald, lærer i Gånsager, født den 5. maj 1918 i Hamborg. Han deltog i 2. Verdenskrig som SS Panzer übergrenadier, blev såret og døde 16. april 1943 kl. 17.10 (dokument) af infektion efter amputation af ben i Ebersbach iSachsen. Begravet i Løgumgård. Gift den 12. april 1941 i Løgumkloster med Roost, Eline Marie, født den 29. jan. 1921 i Løgumkloster. Datter af Andreas Jepsen Roost og Kathrine Nielsine, født Mathiesen fra Markledgade 8. 

Christiansen, Valborg Frieda, bl.a. tjenestepige hos Lauritz Erichsen i Vestergade 29, født den 20. juli 1922 i Tønder. Hun døde af et hjerteanfald den 20. juli 1995 i Nr. Løgum. Gift med Hans Mathiesen Petersen, født den 21. feb. 1914. Søn af Hans Petersen og Johanne Eline Marie Petersen, født Mathiesen. Han døde af et hjerteanfald den 19. jan. 1979 i Nr. Løgum. 64 år. Børn: a., Petersen, Gerd Christiansen, VVS-mester i Sønderborg, født 1943 i Hamborg. b. Petersen, Margit. (Se ved Dammen 20). c. Hansen, Ulla Helga (Se Vibevej 8). d. Petersen, Edel, født den 27. okt. 1953 i Løgumgård, Nr. Løgum. Gift Lauridsen. Bosiddende i Tønder.      

Christiansen, Harrald Heinz Werner, smedesvend i Sønderborg, født den 20. okt. 1925 i Løgumkloster. Døbt

1928 i Nr. Løgum. Han blev plejebarn hos Hans Christian Kier i Vestergade 27. Gift med Elly.

Christiansen, Helga Inga, født den 2. dec. 1926 i Løgumgårde. Helga Inga blev hjemmedøbt på tysk i 1928

samtidig med 2 af sine søskende af pastor Boyens fra Løgumkloster, skriver præsten i Nr. Løgum. Helga Inga

bliver som sine søskende sat i pleje hos gode folk i Løgumkloster. Helga Inga bliver først sat i pleje hos

forpagter Martin Meyer, der bor sammen med sin mor på sine forældres store gård (Store Åved) lidt vest for

Løgumkloster. Han drukner sig selv i 1935, hvorefter Helga Inga kommer i pleje hos Niels Frederik Schmidt,

som dengang boede med familien på 1. sal i Hotel Postgården i ´det tyske hjørne' i Vestergade i Løgumkloster.

Helga Ingas storebror, Harald Heinz Werner og lillesøster, Hilda Lina er i øvrigt i pleje hos Kier, der fra 1937

ejer Store Åved.

Helga meldte sig frivilligt til Landdienst, som indebar, at hun et år arbejdede som frivillig medhjælp enten i en

husholdning eller på en gård. Den broche/nål, hun bærer, er kendetegnende netop for Landdienst. Hun blev efter

krigens slutning sat i krigsfangenskab i Neumünster, hvor hun udførte tvangsarbejde og døde den 16. dec. 1945 i

Bad-Bramstedt. En niece (Valborgs datter) se Vibevej 8.

Christiansen, Hilda Lina, født den 18. maj 1928 i Løgumgård, Nr. Løgum. Hun blev plejebarn hos Hans Christian

Kier i Vestergade 27. Hun døde af blodprop i lungerne i juni 1921 på plejehjemmet i Broager. 91 år.

De kom hertil fra Jørgengårdsvej 4

Lejere 1. sal -1938

Hübschmann, Bergholdt Petersen, tidligere slagtermester, født i 10. marts i 1859 i Allerup, Toftlund. Søn af den meget dansksindede gårdejer i Allerup, Peter Tode Hübschman og Anne Marie, født Schmidt. I sine unge år rejste han til Amerika for at undgå den tyske militærtjeneste. En sygdom drev ham dog hjem til Løgumkloster, men han opholdt sig mest nord for grænsen. Alligevel blev han fundet i hjemmet af den tyske gendarm og måtte i tysk militærtjeneste.  Han dør den 23. okt. 1938 i huset her. 79 år. Gift med

Hübschmann, Anne Cathrine Marie, født den 24. sep. 1869 i Rurup, Branderup. Datter af gårdmand Hans Hansen Rossen og Karen Marie født Green. Hun døde kun en måned efter manden, nemlig den 30. nov. 1938 i huset. 69 år.

Sammen fik de 8 børn: 2 sønner er bosiddende i Amerika, 1 datter bor i Tyskland, mens 2 sønner og 1 datter bor i København, 1 datter i Haderslev og 1 i Christiansfeld.

Børn:

Hübschmann, Bernhard Alfred, født den 23. feb. 1891 i Allerup, Toftlund. Han døde den 1. feb. 1962 i København. Han blev uddannet smed i 1911. Efter krigen flyttede han til København, hvor han blev uddannet mekaniker i 1925 og klejnsmed i 1928. Han flyttede fra Løgumkloster i 1925 til Lynette Alle, København. Gift 1. gang med Marie Hacker. Ægteskabet blev opløst ved dom af 28. jan. 1922 i Mecklemburg Schwerin. Gift 2. gang den 29. juni 1928 i København med Ella Rigmor Anna Nielsen, født 1905. Han mødte til session i 1911 i Tønder, og deltog i 1. Verdenskrig fra 1914. Han blev meldt savnet den 29. okt. 1914 og senere den 10. juni 1915 meldt såret.

Hübschmann, Peter, født den 9. sep. 1892 i Arnum, Højrup. Han døde den 29. jan. 1894 i Højrup.

Hübschmann, Hans Hansen, født den 15. aug. 1894 i Arnum, Højrup. Han døde den 17. aug. 1963 i Haderslev.

Hübschmann, Anne Margrethe, født den 2. juni 1896 i Arnum, Højrup. Gift den 4. mar. 1923 i Løgumkloster med købmand, Matthias Jensen, født den 15. maj 1895 i Hoptrup. Søn af boelsmand, Friedrich Jensen og Anne Marie, født Skøtt.

Hübschmann, Karen Marie, født den 13. apr. 1898 i Arnum, Højrup.

Hübschmann, Elsabe, født den 30. mar. 1899 i Tønder. Gift den 29. aug. 1926 i Løgumkloster med mekaniker, Hans Asmus Hendrick Møller. Se Markedsgade 13.

Hübschmann, Hans Jørgen, født den 17. jan. 1904 i Løgumkloster. Han ejede madegrandebrev 17 i 1850.

Hübschmann, Erik Martinus, født den 18. juni 1908 i Løgumkloster.

De er flyttet hertil fra Vestergade 25.

Ejer 1938-41

Schmidt, Johann, vognmand. Se Klostergade 7.

Logerende 1940: Grün, Andreas, ugift chauffør, født den 10. okt. 1912 i Aventofte.  Søn af bager Jürgen Bernhard Grün og Christine Caroline, født Boysen. I -1921-25- boede han i Emmerlev og omkring 1930 i Nr. Løgum. Han døde den 13. april 1990 i Bredebro.

Ejer 1941-44 Quist, Martin Jensen, vognmand, født 16. juni 1895 i Gjelballe skov, Skanderup, Ribe.

Quist får huset i en byttehandel med Johan Schmidt, der i bytte får Klostergade 7. Se i øvrigt ovenfor.

Ejer 1944-85

Christensen, Laust Hansen, (Æ TUBORG MAND) cementstøber, senere vognmand og Tuborg depotbestyrer -1958-68-, født den 27. sep. 1908 i Harknag, Ballum. Søn af Hans Peter Christensen (Brede1876-) og Christiane Margrethe, født Engel (Emmerlev1871-). Døde den 15. juni 1967 i Tønder og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 58 år. Statstidende_2004_196 Gift den 13. maj 1932 med

Christensen, Clara, født den 8. nov. 1910 i Randerup. Datter af landbruger, Knud Andersen (1873-) og Nikoline Ulrikke, født Schødt. Hun døde den 20. aug. 2004 på De Gamles Hjem i Løgumkloster. Statstidende_2004_196

Børn:

Christensen, Hans Peter, født den 16. okt. 1933 i Løgumkloster. Efter

Præliminæreksamen i foråret 1950 fra Løgumkloster kommuneskole, kom han, på

forældrenes foranledning i automekanikerlære hos Jens Nielsen i Løgumkloster i 4 år.

Læretiden afsluttedes med en svendeprøve, som han først kunne bestå efter et måned

langt ophold på Jysk Teknologisk Institut i Århus. Grunden hertil var, at lærestedet,

som så mange andre, ikke var godkendt til at uddanne lærlinge, og derfor krævedes

det, at han skulle have en supplerende uddannelse i f.eks. pladearbejde, dreje- og

fræsearbejde, smedearbejde med forskellige former for hærdning og håndfilearbejde

med mere. Opholdet blev for mange af de jyske drenge et meget interessant og

lærerigt ophold blandt en broget flok andre lærlinge, på samme alder, i samme fag og

fra hele Midtjylland. Alle boede i en boligbarak, gammel tyskerbarak, hvor det gik særdeles livligt til i fritiden. Der blev drukket mange øl og eleverne kom til at kende Århus, som jo var en storby i forhold til lille Løgumkloster. Under læretiden var han en overgang billetkontrollør i Løgumkloster biograf.

Christensen, Christa Margrethe, kontorassistent i Holbæk, født den 4. juli 1937 i Løgumkloster. Konf. 1952 af pastor Bork-Hansen. Gift den 5. okt. 1957 i Løgumkloster kirke med bankassistent i Holbæk, Erik Schmidt, født den 14.

sep. 1936 i Tønder. Søn af uddeler, Niels Arthur Schmidt og Marie Frederikke, født Schmidt.

Efter konfirmationen i 1923 kom Laust ud at tjene ved landbruget. Her fik han en nyrelidelse, som gjorde, at han måtte på hospitalet og derefter et år på rekreation på Rens Efterskole. Herefter var han igen medhjælper på landet, indtil han blev gift med Clara, og de flyttede til Kloster. Her boede de i en lejlighed på 1. sal i en bygning på Kalhavevej, som man kaldte

Hvide Sande. Mens de boede på Kalhavevej, begyndte Laust at støbe beton til bl.a. fliser.

I 1935 flyttede de til en lejlighed på 1. sal på Jernbanevej 4 i et hus, som senere tilhørte

fagforeningen SID og lå tæt ved den blinde klaverspiller, Jegge Madsen.

Laust var nu blevet ansat som arbejder og chauffør på De Vestslesvigske Trælastforretninger i Markedsgade 32. De havde lagerplads på Jernbanevej. De bor kun kort i lejligheden på Jerbanevej 4, da de omkring 1936-37 flytter til Østergade 14 i en lejlighed hos murermester, Villy Matthies, herefter 1937-44 i Østergade 12, hvorefter de flyttede hertil den 1. november 1944 flytter de til Elmeallé 4. Her boede familien indtil Clara flyttede til en lejlighed i Mellemgade 6. Efter nogle år her kom Clara på

’De gamles hjem’ på Åløkkevej.

Efter nogle år hos Vestslesvigsk Trælasthandel gik han i samarbejde med en halvbror, Peter Christensen, som boede i en stor hvid villa på Tønderlandevej. De søgte i fællesskab om koncession på fragtruten Røde Kro til Bredebro, og de delte det sådan, at Laust kørte Røde Kro til Kloster, og Peter kørte Kloster til Bredebro. Da samarbejdet ophørte fortsatte Laust sin fragtrute til Røde Kro og Åbenrå og undervejs, fik han desuden jobbet som depotbestyrer for Tuborg. Han døde allerede som 59-årig af sukkersyge, som man dengang ikke kunne behandle, som nu.

Lejebolig på 1. sal -1983

Westergaard, Christian, smedemester, født den 14. dec. 1910 i Toftlund. Gift med 

Westergaard, Meta Kjestine, født Søegaard. Se Østergade 9.

Ejer 1985-2023-

Andersen, Carl Gottlieb

Andersen, Jytte

Børn:

Andersen, Emma

Elmeallé 5

(Smedegade 5)

Matrikel nr. 640

Boligareal: 184 m2.

Grundareal: 715 m2

Værelser: 5

Byggeår: 1926

Grundejer -1925 Løgumkloster flække.

Ejer 1925-61-83

Wraamann, Hans Nikolai (4), skorstensfejereksamen fra

Teknologisk Instituts Skorstensfejerfagskole i København i

1925, skorstensfejermester og æresmedlem af

Løgumkloster brandvæsen, født den 22. feb. 1879 i

Sønderborg. Søn af Wraamann, Hans Nicolay (3) og Anna

Maria Ida, født Ohlsen. Han døde den 22. apr. 1954 i

Løgumkloster. 75 år. Gift den 2. feb. 1923 i Løgumkloster

med

Wraamann, Catharina Louise, født den 23. jan. 1893 i Enge, Leck sogn. Datter af gæstgiver, Gregers Carstensen og Caroline Catharina f. Johannesen. Hun oprettede en varmerullestue i 1939 og fortsatte med at rulle tøj for folk helt frem til slutningen af 1960’erne. Døde den 1. juli 1985 i Løgumkloster. 92 år.

Børn:

Wraamann, Hans Nikolai (5), født den 7. september 1923 i Løgumkloster. Se Nørremark

10.  

Wraamann, Gynther, skorstensfejer i Sønderborg, født den 23. januar 1925 i

Løgumkloster. Gift den 6. apr. 1947 i Løgumkloster med husassistent, Ester Eskesen, født

den 28. juli 1924 i Henne sogn, Ribe. Børn: a. Lone Luise Wraamann, født den 10. sep.

1947 i Løgumkloster. b. Bjarne Wraamann, født den 7. mar. 1954 i Sønderborg.

Wraamann, Walter, bagermester, født den 22. august 1928 i Løgumkloster. I 1935 falder

han med en flaske som går i stykker. Hans underarm bliver så ilde tilredt af glasskårene,

at han må indlægges på Løgumkloster sygehus og få syet sårene sammen. Han var bagersvend i Abild (1954) senere i Tønder og mange år bager i Markedsgade 3. Blev gift med Madsen, Mary Ebbesen. (se mere under Markedsgade 3).

Logerende familie1922-

Wraamann, Anna Maria Ida, pensionist, tidligere rullekone, født d. 16. august 1842 i Sønderborg. Datter af skomagermester Jacob Jürgen Ohlsen og Anna Botille Lund. Ved hendes 90 års fødselsdag var en slægtning fra Als på besøg hos hende. Ved afrejsen overtalte han hende til at tage med ham hjem en tur. Om denne tur fortæller Anna Wraamann med stor begejstring, da Bahnsen fra Løgumkloster Avis besøger hende for at skrive en artikel om hendes høje alder. Det var stort for hende, bare det at køre i en bil. På turen genså hun sit kære Sønderborg, som hun næsten ikke kunne kende og den nye bro over Alssund. I 1934-35 er hun byens ældste. Døde i den 26. marts 1926 i Løgumkloster. Gift den 5. okt. 1866 i Sct. Marie kirke Sønderborg med

Wraamann, Hans Nicolay (3), dampskibsreparatør og senere Skorstensfejer, født den 16. jan. 1839 i Sønderborg. Han var søn af Hans Nicolay Wraamann (2) og vaskekone Cecilia Cathrine, Küsten (Sønderborg 22. juni 1807-). Hun var datter af Hans Christian Küster og Anna Maria født Schmidt. Cecilie var alene med deres 7 børn, da hendes mand, Hans Nicolay Wraamann (2) døde den 18. aug. 1901 i Løgumkloster. 62 år. Hans Nicolay Wraamann (2) var igen søn af Hans Nicolay Wraamann (1) og Anna Margaretha født Møller. 

Børn:

Wraamann, Hans Jacob, født den 22. feb. 1868 i Sønderborg

Wraamann, Cecilie Amanda, født den 2. jan. 1874 i Sønderborg.  

Wraamann, Anna Emilie, født den 7. nov. 1875 i Sønderborg. Gift skibskok, Hans Peter Petersen. Hun døde den 23. mar. 1935 i Sønderborg. 59 år.

Wraamann, Hansine Cathrine, født den 18. mar. 1877 i Sønderborg

Wraamann, Hans Nikolai. Se ovenfor.

Wraamann, Mathilde Birgitte, kogejomfru i Haderslev og telefonist, født den 26. juli 1882 i Sønderborg.

Øvrige beboere:

Kraft, Waldemar Wilhelm, født den 13. juni 1907 i Brunde, Rise sogn. Se Jernbanevej 4.

Kraft, Otto Bernhardt Georg, skorstensfejerlærling født 24. juli 1912 i Skærbæk. Otto og Waldemar var begge sønner af Andreas Julius Kraft og Bertha Johanne født Jablonvsky.

Lejebolig -1930-

Lauritzen, Magdalene, husassistent, født den 26. juli 1907 i Ellum, Løgumkloster. Datter af arbejdsmand Paul Nielsen Lauritzen (Arrild 1879-) og Anna Maria, født Rosenbladt (Lgkl.1881-Ajstrup1945).

Lejebolig -1940-42-

Uldal, Jes Peter, rutebilchauffør, født den 7. mar. 1908 i Toftlund. Han døde af et hjerteanfald den 15. dec. 1977 i Gram. 69 år. Søn af arbejder, Peter Johannsen Uldal og Anne Marie Matie, født Jensen. Gift den 4. nov. 1933 i Jels med Uldal, Helga, husholderske, født den 11. juli 1910 på Kolbysgård mark i Hundstrup, Thisted. Hun døde den 28. jan. 1996 i Gram. 85 år. Datter af husmand Ole Kristian Andersen og Ottoline, født Nielsen.

Børn:

Uldal, Oda Marie, født den 4. feb. 1936 i Toftlund. Gift 1. gamg med Ingvar Coridon Petersen og 2. gang den 24. aug. 1983 i København med Ib E. A. Nilsson.

Uldal, Carlo Andersen, født den 23. sep. 1937 i Toftlund. Han døde den 2. maj 2019 i Struer. 81 år. Carlo blev kremeret og efterfølgende spredt ud i Limfjorden, fra skoleskibet Marilyn Anne den 28 juni 2019

Uldal, Stella Andersen, født den 12. sep. 1942 i Løgumkloster. Hun døde den 27. dec. 1983 i Gram. 61 år.

Uldal, Flemming, født den 15. apr. 1949. Han begik selvmord i mar. 1964 i Gram. 14 år.

Husets lejlighed på 1. sal nedlægges.

Ejer 1983-2016

Jepsen, Hans, agronom, født den 29. okt. 1916 i Hjerting, Haderslev. Søn af gårdejer Peter Jepsen og Magrete Annette, født Poulsen.

I 1948 var Hans landbrugskonsulent i Bylderup Bov. 1960-66 leder af kartoffelpakhuset i Tønder. Han blev konsulent for Løgumkloster og omegns landboforening fra 1948, hvor han afløste konsulent Nissen fra Bylderup Bov. I 1966 køber Hans Jepsen gården Vestermølle af Andreas Friis. Gift den 23. juli 1948 i Ejby kirke med

Jepsen, Gudrun, født den 2. okt. 1920 i Ejby, Odense. Datter af gårdejer, Casper Hermann Madsen og Marie Kathrine, født Rasmussen fra Smedsholm, Ejby. Hun døde den 21. sep. 1990 i Løgumkloster.

Børn:

Jepsen, Peter, født den 4. mar. 1949 på Løgumkloster sygehus.

Jepsen, Jens Jørgen, født den 3. apr. 1955 i Løgumkloster.

Familien er flyttet hertil fra Grænsevej 2.

Ejere 2016-17

Petersen, Lennart mekaniker. Søn af Leif Petersen, der står som nr. 3 fra venstre på mit konfirmationsbillede. Leif er fra Søgård og søn af Bodil og Paul Petersen.

Petersen, Maria

Ejer 2017-23-

Petersen, Lennart

Elmeallé 6

Matrikel nr. 1617

Boligareal: 74 m2.

Grundareal: 359 m2

Byggeår: 1870

Adressen har også været Allégade 9a, Elmeallé 4a (-1975)

og Elmeallé 6 (1975-).

Nybygget 1911

Ejere 1870-71 Se ejere af Allégade 9.

Det er først fra 1971, at huset for eget husnummer og ejer.

Ejer 1971-2023

Rammer, Anna Christel Frederikke, hjemmehjælper, født den 2. juli

1934 i Bedsted. Hun døde den 8. feb. 2023 i Løgumkloster. 88 år. Datter

af Gottlieb Bertelsen Poulsen og Meta Marie, født Feddersen. Gift 1. gang

den 8. dec. 1951 i Løgumkloster kirke med arbejdsmand, Tage Kjær

Petersen,  født den 30. maj 1925 i Holbæk. Søn af Ane Kristine

Petersen.

Børn:

Petersen, Carl Ewald, født den 6. juni 1952 i Løgumkloster. Har taget navneforandring til Rammer. Han døde den 23. maj 2020 i Løgumkloster. 67 år. Gift med Annelise Rammer

Gift 2. gang med

Rammer, Svend Hansen, født den 2. dec. 1928 i Arrild. Søn af Simon Hansen Rammer, født den 5. maj 1898 i Føvling og Sara Kirstine født den 20. juli 1901 i Arrild.

I 1966 boede familien Rammer i lejebolig i Storegade 13.

Karl Schmidt Christensen, Fabriksvej, Vojens (Markledgade 17) skriver følgende mindeord den 13. feb. 2023 i Jyske Vestkysten om Christel Rammer, Løgumkloster:

En stærk personlighed, et stort menneskeligt og kloster-historisk fyrtårn blev slukket sidste onsdag.

Christel blev 88 år og var klar i hovedet til det sidste. Ingen kunne som hende huske historiens gang i Kloster fra anden verdenskrigs afslutning og til nutiden. Når vi sad i den lille hyggelige stue med udsmykning fra et langt liv, og Christel fik tændt godt op i en lille smøg og rystede asken af i det store askebæger, ja så kunne hun huske alt om de fleste i Kloster, spændende historier.

Christel havde arbejdet flittigt gennem mange år startende som servering til tørstige sjæle, hvor der var kontant afregning, hvis de lystige krogæster blev lidt for nærgående. Senere som rengøringsassistent på skoler og institutioner.

Hun var meget taknemmelig men kunne også sige sin ærlige mening, hvis der var noget hun ikke var enig i.

Christel ville klare sig selv til det sidste, der skulle “sysles og støvsuges” og laves mad - kun en fald-alarm fik hun som hjælp til sidst, da hun var lidt usikker på benene.

Gode venner og familie holdt øje med hende dagligt, og vi er mange, der sørger over tabet af vor gode Christel. Æret ære hendes minde.

I kærlig erindring.

Ejer 2023-24 Anonym

7

Matrikel nr. 622

Boligareal: 129 m2.

Grundareal: 202 m2

Byggeår: 1927

Ejer 1925-35

Frank, Peter Heinrich Frank, autodidakt lærer, født d. 1. maj

1859 i Rinkenæs. Søn af gartner, Julius Vogelbusch Frank. Peter

tog første del af sin eksamen ved selvstudie 1884. Fra 1881- var han

præparandlærer i Genner. Herefter var han først 2. lærer i Døstrup

1884 - 1885, førstelærer i Vester Terp 1885-92 og lærer i Øster

Terp 1892 til 1920. I 1887 bestod han anden og sidste del af sin

lærereksamen. Peter døde af en blodprop den 3. maj 1931 på Tønder

sygehus. Hans begravelse fra Løgumkloster kirke foregik på dansk ved

sognepræsten, men jordpåkastelsen foregik på tysk af pastor Simonsen. Gift den 2. maj 1884 i Rinkenæs med

Frank, Eüke Christine Margrethe, født d. 28. juni 1853 i

Spragebøl i Leck sogn. Datter af Jacob Brodersen og Helene

Christine født Lorenzen. Hun. 29. oktober 1935 døde i Løgumkloster.

3 børn:

Frank, Helene Marie, født den 13. sep. 1887 i Vester Terp, Nr. Løgum. Gift den 3. apr. 1923 i Løgumkloster med landmand, Heinrich Christian Schwarten, født den 15. okt. 1893 i Westervelt. Søn af Johan Hinrich Friedrich Schmarten og Sophie Catharina Maria, født Steen.

Frank, Julie, født d. 14. juli 1893 i Øster Terp, Bedsted sogn. Hun boede stadig hjemme i 1925.

Frank, Frieda, født den 17. juli 1896 i Ø. Terp, Bedsted. Gift den 5. apr. 1927 i Løgumkloster med gårdejer, Jens Boysen Matzen, født den 8. juli 1891 i Løjtved, Nr. Løgum. I 1925 var han forpagter og hun husholderske på Flesborg.

Peter Frank var meget tysksindet så flere beboere i Ø. Terp skole var utilfredse med hans tysksindede undervisning. De oprettede derfor i 1918 en midlertidig dansk skole i et lille hus på Visbjergvej 47, men opgav efter et år. Ved genforeningen tog Peter Frank sin afsked og flyttede til Løgumkloster. Den danske stat valgte herefter at pensionere ham, kun 61 år gammel.

I begyndelsen af 1900, hvor Sønderjylland stadig er på tyskernes hænder, fik Frank en sag på halsen. Han fuskede og manipulerede med nogle oplysninger i forbindelse med en folketælling om, en familie var tysk eller dansksindet, hvilket skulle fremgå af papirerne, altså hvorvidt personerne i en husstand havde det danske eller det tyske sprog som modersmål.

Tællerne var i de fleste tilfælde tysksindede, således også i Ø. Terp, hvor det var den tysksindede skolelærer, Peter Frank, der dengang stod for folketællingen.

Episoden gik i første omgang ud på, at gårdejer Andreas Brodersen, Øster Terp personligt af lærer Frank havde fået et tællekort, som Brodersen derefter udfyldte og leverede tilbage til lærer Frank. På kortet havde Brodersen på tro og love sat kryds i rubrikken ”Dansk som modersmål” for samtlige 10 personer, der opholdte sig på hans gård. Et par dage efter så Brodersens børn kortet ligge på skolens mødding, og det viste sig da, at lærer Frank for de 9 personers vedkommende havde overstreget ordet "Dansk" og med sin let genkendelige håndskrift havde skrevet ordet "Tysk" med rødt i stedet for. Derpå havde han skrevet et nyt kort og smidt det gamle ud.

Brodersens børn blev sendt tilbage efter kortet og sagen blev i 1911 fremlagt på den tyske rigsdags i Berlin af rigsdagsmand H. P. Hanssen, der klagede over det konkrete tilfælde af misbrug i Øster Terp:

Han sagde: »Ifølge de fra dansk side i dagspressen, såvel som i rigsdagen fremsatte og med vægtigt materiale underbyggede klager, ikke sjælden af partilidenskaben har ladet sig forlede til misbrug, resulterede i, at et ikke helt ubetydeligt antal personer, som notorisk har dansk som modersmål, desuagtet er blevet opførte med tysk modersmål på folketællingskortene.»

Det er måske derfor Frank noterer sig selv og familien med dansk som modersmål i 1925 i Løgumkloster. Man formoder i øvrigt at dette absolut ikke er et enkeltstående tilfælde.

I 1922 er han vikar for Kolberg, der er på 6 ugers matematikkursus i København.

Ejer 1935-42

Jürgensen, Asmus Wilhelm, lærer på den tyske privatskole, født den 2. okt. 1902 i Mohrkirch osterholz, Angel, Tyskland. Gift den 25. juni 1931 i Nr. Løgum med

Jürgensen, Maren Cathrine, født den 21. nov. 1911 i Nr. Løgum. Datter af gårdejer Wind

Børn:

Jürgensen, Peter Heinrich, født den 11. apr. 1932 i Sønderskov, Holbøl.

Jürgensen, Asmus Wilhelm, født den 2. nov. 1933 i Sønderskov, Holbøl.

Jürgensen, Ingelene, født den 24. apr. 1937 i Løgumkloster.

Jürgensen, Lis, født den 8. juli 1938 i Løgumkloster.

Asmus tog lærereksamen i 1924. I 1930 deltog han i et kursus på Askov Højskole som forberedelse til ansættelse i det tyske skolevæsen i Sønderjylland, hvor han fra 1931 og frem til den tyske kapitulation i 1945 var ansat på de tyske privatskoler i først Sønderhav og Løgumkloster og senere i Bovrup.

Asmus skrev i en årrække propagandistiske tekster til fordel for de tysksindede i der Nordschleswiger (NSW) under dæknavnet ’Asmus von der Heide’. Han var medlem af NSDAP og på opfordring af bl.a. Jens Møller og Peter Larsen blev han fast medarbejder på ’Unser Stimme’ i (NSW).  Efter at Asmus i maj 1943 overtog posten som leder af partiets presse- og propagandatjeneste efter Rudolf Stehr, anlagde han flere hårde angreb mod danske personer, institutioner samt den jødiske del af befolkningen.

Asmus blev interneret den 5. maj 1945 i Fårhuslejren, og ved byretten i Aabenraa blev han i efteråret 1948 idømt 10 års fængsel. Landsretten nedsatte dommen til 7 år, men i 1950 blev Asmus benådet og udvist af landet som tysk statsborger. Asmus bosatte sig herefter i nærheden af Flensborg, gjorde karriere som lærer, foredragsholder og forfatter og markerede sig straks i Schleswig-Holsteinische Heimat-Bund (SHHB), der var blevet stiftet i 1947 som en grænse-politisk kamporganisation. Asmus blev senere medlem af kommunalråd, amtsråd og i perioden 1954-58 sad han i Landdagen i Kiel som repræsentant for (SHHB).

Kilde: Dels efter en artikel skrevet af Henrik Skov Kristensen i ’Hvem var hvem 1940-1945’ af Hans Kirchhoff, John T. Lauridsen og Aage Trommer.

Ejer 1942–48

Jensen, Mathias Peter, fiskehandler, chauffør og slagter, født den 3. mar. 1903 på Tohede i Nr. Løgum. Søn af parcellist, Jens Nielsen Jensen og Grethe Marie født Ebsen. Han døde den 10. juni 1969 i Augustenborg. Begravet i Løgumkloster. 66 år.

I 1925 bor Mathias hjemme hos forældrene på Tohede, Nr. Løgum. I 1930 bor de på Degnemose Allé, Brønshøj nordvest for København, hvor han var transportarbejder hos Hansens arbejdstøj og hun var arbejdsløs. I 1940 boede de i Møllehuset i Møllegade, hvor han var chauffør. Han får stjålet sin bil fra garagen i 1965. Dagen efter ringer tyven til Jensen og fortæller, hvor den står. Den har da kørt 150 km og er løbet tør for benzin. 

Gift 1. gang den 22. mar. 1929 (skilt efter 1940) med

Jensen, Hulda Nora Olivia Christine Marie, født den 1. okt. 1901 ved Stranden i Vor frue sogn i

Kalundborg. Datter af arbejdsmand Alfred Christian Hansen og Ellen Anne Marie, født Andersen. Hulda døde

1986. Fra den 1. maj 1917 bor Hulda på Jagtvej 145, hvor hun arbejder i Beværtningen. Herfra flytter hun

den 8. aug. 1917 til Vesterbrogade 41, hvor hun arbejder som tyende på Hotel Temperance. Den 27. apr. 1918

flytter hun fra Bjelkes Allé 50, 4. sal, hvor hun er tyende, til Heimdalsgade 12A, 1. sal, hvor hun er tyende hos

Christiansen. 1. maj 1918 flytter hun til Frejasgade 5, 1. sal, og er tyende hos Carlslund. 1. nov. 1918 flytter

hun til Helsingborggade 10B, stuen, og er tyende hos Schou. 1. maj 1919 flytter hun fra København højst

sandsynligt til Sønderjylland. For den 1. mar. 1920 flytter hun fra Sønderjylland til Nyhavn 10 i København,

hvor hun er tyende i en café, hvorefter hun flytter til Løgumkloster. 1. maj samme år flytter hun tilbage til

Sønderjylland. Efter 22 dage i Sønderjylland flytter hun til Landemærket 15, 4. sql i København og 1. juli flytter hun til Badstuestræde 7, 3. sal, hos Aschinger. Frem til den 19. maj 1921 bor hun igen på Nyhavn 10, da hun denne dag flytter til Ingerslevsgade 174, 4. sal, og er tyende hos Hansen. Den 19. juni 1923 flytter hun fra Haderslev til Holsteinsgade 11, stuen og er tyende. Hun var 2. gang gift den 14. juni 1926 på borgmesterkontoret i Herning med husmand Jacob Jens Peter Jeppesen Lund, født den 16. sep. 1900 i Agerskov, Bording sogn. Han døde den 27. sep. 1927 i Agerskov. 1. gang gift 1929 med ovennævnte Mathias Peter Jensen og 4. gang gift den 26. feb. 1950 i Brøndum (vidne ved brylluppet var hendes bror Lars Peter Hansen, Svinget 4) med vognmand Jacob Boye Sørensen, født den 1. maj 1869 i Fredericia. Søn af arbejdsmand Theodor Sørensen og Else Marie, født Jacobsen. Han var 1. gang gift med Johanne Jensen Wonge, der døde 1. maj 1947.

Mathias blev 2. gang gift med

Jensen, Anni Agathe Marie, født den 25. juli 1902 i Padborg, Bov sogn. Datter af arbejder Hans Peter Matthiesen og Marie Cathrine, født Clausen.   

Hendes børn: To døtre, Gerda og Gurli, der begge bor i Amerika og en plejesøn, der bor i Århus. 

De flytter herfra til Allégade 6. De har også boet i Møllegade 19 i 1940.

Mathias havde sin slagterbutik i lejede lokaler hos Tästensen på hjørnet af Allégade og Vindmøllegade (Vindmøllegade 18),

I 1947 er der brand i husets tagkonstruktion. De 2 børn på 4-5-årsalderen, der var alene hjemme legede med tændstikker. Ilden havde fået fat i et markedstelt og nogle sække, der lå på loftet og derfra gik der ild i taget. Wraamann i nabohuset havde set røg komme ud af tagrygningen, og havde derfor alarmeret brandvæsenet. Da de kom ind i huset, var de 2 børn kommet ned fra tagetagen og havde søgt skjul i køkkenet. 

Ejer 1948-51

Kock, Anna, damefrisør. Hun stater en damefrisørsalon i huset i starten af 1947 i lejede lokaler hos Mathias Jensen og købte herefter huset.  

Ejer 1951-1995

Nørgaard, Andreas, arbejdsmand, født d. 25. juni 1906 i Agerskov, som uægte søn af Anna Margarethe Nørgaard, der på dette tidspunkt var tjenestepige i Arnum. Faderen kendte Andreas ikke. Anna Margrethe Nørgaard, der selv var født i Branderup d. 16. januar 1874 flyttede med forældrene arbejdsmand, Niels Nørgaard og Lene Marie født Sørensen til Nr. Løgum, hvor Anna Margrethe blev konfirmeret i 1888.

Den 5. feb. 1900 får Anna Margrethe, Niels Petersen som døde efter et par måneder. Faderen

ukendt. 27 år gammel i 1901 søger hun indrejse i USA for at slå sig ned hos en broder i

Omaha. Hun bliver imidlertid nægtet indrejse, da hun hun var gravid. Derfor måtte hun tage

tilbage til hjemstavnen igen. På tilbageturen mistede hun alle sine ejendele. Barnet bliver født

året efter og får navnet Niels Nørregaard. 32 år gammel, får hun som nævnt Andreas

Nørgaard uden at kende faderen og den 13. dec. 1908 kommer Andreas lillesøster Helene

Marie til verden også uden for ægteskab, men Anna Margrethe gifter sig i starten af 1909 med

den udlagte barnefader, der var en ung mand, der "var på valsen". Anna Margrethe bliver

nemlig gift d. 31. januar 1909 i Løgumkloster kirke med den kun 21 år gamle Jens Martinus

Pedersen, der er døbt d. 28. februar 1887 i Budolfo kirke i Ålborg. Han er søn af det ugifte

fattiglem, Wilhelmine Pedersen, der 36 år gammel får Jens Martinus sammen med udlagt                                              barnefader ungkarl, Jens Martinus Jensen fra Urbanevej 24 i Ålborg. Anna Margrethe flyttede kort tid efter datterens fødsel og ægteskabet med familien til Ålborg, dog blev Andreas efterladt i Løgumkloster og sat i familiepleje. Her boede han bl.a. sammen med Ina fra Elmeallé 3. Andreas holdt dog kontakt med sin moder i det nordjyske. Andreas havde således en hård barndom, selv om han aldrig beklagede sig. I 1925 er han tjenestekarl i Ellum, men bor til leje hos sin plejemor, Anna Carstensen i Lillegade. I 1930 er han bosiddende hos landmand Johannes Clausen Friis, der er landmand i Nybo ved Ellum. Andreas døde den 13. sep. 1992 i Løgumkloster. 86 år. Kun 3 år senere, maj 1995 døde Dinne.

Eskildsen, Karla Kristine Marie, (DINNE) født Andersen den 4. feb. 1908 på Såderup mark i Kullerup, Nyborg-Svendborg. Datter af ugift Anna Hansine Laurine Kirstine Hansen og udlagt barnefader husmand Niels Marius Andersen. Hun blev gift den 15. maj 1931 med landmand, Johannes Eskildsen, født den 2. juni 1902 i Alslev, Højst. Søn af arbejder Søren Eskildsen og Anna, født Thimsen. Sammen drev de Guldmose, som ligger lidt udenfor Løgumkloster. Han døde den 3. feb. 1949 af et hjertetilfælde kun 47 år gammel. Andreas får herefter ansættelse på Dinnes gård. Andreas ønsker ikke at fortsætte ved landbruget, hvorefter de flytter sammen i huset på Elmeallé 7 året efter og Andreas tager arbejde som arbejdsmand. Fra 1953 syer hun sengevask og forklæder samt reparerer vasketøj.

Dinne og Andreas var ikke gift, og det gik Dinne meget på. Men her var Andreas noget af en "stivstikker" Han havde været forlovet 2 gange tidligere. Det kunne åbenbart være tilstrækkeligt. De boede sammen, indtil han efter en hjerneblødning kom på De gamles Hjem på Åløkkevej.

Dinne gik meget op i dyrevelfærd og dyreforsøg, så derfor havde hun testamenteret huset til Dansk Dyreværnsforening ’Svalen’, Husdyrenes vel og Komiteen for dyreforsøg til ligelig fordeling.

Lejebolig 1965-

Hansen, Gurli

Ejer 1995-2020-

Mikkelsen, Simon Andreas Boel, lærer, født den 15. mar. 1947 i Bredebro. Søn af chauffør, Peter Mikkelsen og Irma Irene Bol, født Klausen, Søndergade 40, Bredebro.

Simon blev uddannet lærer på seminariet i Tønder og fik først ansættelse på en skole i Odense og kom senere til Løgumkloster kommuneskole, hvor han de sidste år fungerede som viceskoleinspektør efter Boysen Jepsen. Simon har siddet i byrådet for socialdemokratiet 20 år (1986-2006), hvor han var socialudvalgsformand og viceborgmester. Simon var en aktiv idrætsudøver både som fodbold- og håndboldspiller træner ved bl.a. svømning i Arrild Svømmehal, og aktiv indenfor motionscykling.

Gift den 10 juli 1971 i Løgumkloster kirke med

Mikkelsen, Jytte Nielsen, lærer, født den 2. okt. 1948 i Ellum, Løgumkloster. Datter af landmand, Karsten Outzen og Petra Kjestine, født Nielsen. Jytte blev uddannet lærer på seminariet i Tønder og fik først ansættelse på en skole i Odense og kom senere til Løgumkloster kommuneskole

9

Matrikel nr. 615

Boligareal: 222 m2.

Grundareal: 770 m2

Byggeår: 1922. Garage 1967

Ejer 1925-ca.42

Bøgh, Wilhelm Peter, bygmester, født den 21. august

1889 i Flensborg, Se Elmeallé 0.

Lejere på 1. sal i 1930

Kolberg, Friedrich Gustav, tysk kommunelærer på

Løgumkloster Kommuneskole født i Tyskland i 1996. Gift 1921

med Kolberg, Hansine Jørgine, født Hübschmann.

Se Slotsgade 20.

Ejer 1942-50

Tysk børnehave fra midten af 2. Verdenskrig til 1950, hvor

huset er på tvangsauktion.

Lejebolig 1944

Hansen, H. J. Biavler.

Lejebolig 1. sal -1940-

Ketelsen, Theodor Christian, tysk arbejdsmand, født den 18. december 1885 i Jübek, nordvest for Slesvig. Søn af sporskifter, Peter Ketelsen og Elisabeth Margarethe Ernstine, født Kähler. Konfirmeret i Solenvig. I 1940 boede han i Lemvig, for her arbejdede han samme med en håndfuld andre klostermænd som montør. Han døde af hjertelammelse den 20. mar. 1950 i Løgumkloster. 65 år, Gift 12. juni 1914 i Løgumkloster med Ketelsen, Mirza Dorothea Christine, født Bendixen den 14. april 1891 i Süderholtz i Slesvig.

Børn:

Ketelsen, Carl Peter, tankpasser, født den 20. oktober 1914 i Løgumkloster. Se mere i Klostergade 33.

Ketelsen, Marie Louise, født 19. marts 1918 i Løgumkloster. Se mere på Koldkådvej 5.

Ketelsen, Ernst Theodor, slagtersvend hos Marcussen i Markledgade, født 6. september 1920 i Løgumkloster. Gift med Emma Edel Hartmann, født Andersen den 19. mar. 1926. Hun var en spinkel kvinde, der altid talte skriftsproget. Hun var bestyrer i Tatol på Markedspladsen i 1970-79. Børn: Dødfødt drengebarn født den 9. okt. 1955 i Løgumkloster.

Ketelsen, Hertha Elisabeth, født den 24. sep. 1922 i Løgumkloster. I 1930 var hun husassistent hos Marcussen i Markledgade 4.

Ketelsen, Hans Heinrich, lærling, født den 13, juni 1925 i Nybøl.

Ketelsen, Wilhelm, født den 27. dec. 1927 i Skodsbøl. Han døde den 28. dec. 2004 i Løgumkloster. 77 år.

Ketelsen, Inge Helene, født den 18. okt. 1931 i Løgumkloster.

Familien bor til leje i Allégade 9 i 1921. Herfra flytter de til Broager, men kommer tilbage til Løgumkloster igen i 1928. De bor på Jørgensgårdvej 197 i 1930 og her i huset omkring 1940.

Ejer 1950 – c1966

Huset var ejet af Løgumkloster Kommune.

Lejer 1950-65 ejer 1965–2003

Hach, Nicolaj Hans, lærer, født den 15. sep. 1924 i Frøslev, Bov sogn. Søn af lærer Niels Clausen Hach og

Ingeborg Marie, født Jørgensen. Han døde den 15. dec. 1984 på Bov kirkegård i forbindelse med sin egen

mors begravelse. 60 år. Han blev ansat som timelærer i juni 1948 senere overlærer på Løgumkloster

kommuneskole, underviste bl.a. i tysk og idræt, tropsfører for spejderne i Løgumkloster og formand for

gymnastikforeningen fra 1948-, sekretær i ligningskommissionen i 1953-1962- og med i ungdomsnævnet.

Gift den 16. apr. 1949 i Vorel, Tyskland med

Hach, Hertha Frida Toni, født Schwarting den 23. okt. 1925. Hun døde den 27. juni 2006 på Solgårdens

plejehjem i Bedsted. Begravet i Løgumkloster.

Barn:

Hach, Peter, uddannet lærer herefter lastbilchauffør, født den 19. jan. 1950 i Løgumkloster.

 I 1965 købte Hack huset af Løgumkloster Kommune.

Hertha kom hertil fra Tyskland, hvilket vi altid kunne høre på hendes sprog. Hun var hjemmegående husmor, elskede havenisser og at nøgenbade på Rømø.

Nicolaj og ikke mindst Hertha Hack elskede at være på Rømø. Når Lakolk campingplads åbnede i foråret kørte de med deres VW - boblen og campingvognen i god tid til Rømø for at være blandt de første eller de første. Det var en dyd for

Hertha at ligge i første række på Lakolk. Kun et enkelt år er dette ikke lykkes. Da måtte de ty til 2. række.

Her lå de i campingvogn hele sommeren og eftersommeren med. Nicolai, der var lærer på Løgumkloster

Kommuneskole, var kun hjemme for at undervise og slå græs i sommerhalvåret, og når der var ferie. Lærerne

havde den gang 7 ugers sommerferie. Når Hacks fik ny campingvogn fik vi altid en prøvetur, med overnatning

på gade i Elmeallé. Men jeg lå nu bedst i min egen lille seng. Deres første campingvogn var en camplet, men

med tiden fik de en større og større vogn.       

Sammen havde de sønnen Peter, der var noget ældre end Kirsten og jeg. Peter blev uddannet lærer som sin far, men

opgav hurtigt jobbet til fordel for et ønske om at køre lastbil. 

Lejebolig -1969-74-

På 1. sal boede Fritz Foch med konen. Deres børn var voksne, da jeg boede i nabohuset. De boede i Tyskland, Vejle og Farum ved København. 

Foch, Timm Claus Hinrich, købmand/repræsentant, født 27. mar. 1889 i Seefeld, Flensborg, Tyskland. Konfirmeret 1904 i Schenefeld. Uddannet købmand i Itzehoe, Marne og Husum. Kom til Løgumkloster fra Altona i 1915. Hvad ville han mon her, finde sig en kone? Nå, opholdet blev kun kort for allerede året efter i 1916, indkaldes han som Deutsche Staats Bürger til militærtjeneste. Han blev sanitetsunderofficer, en noget udsat post for ikke mindre end 8 gange blev han såret. Men Foch er sejlivet og i 1918, blev han sendt til fangelejren ved Løgumkloster som sygepasser.  Her mødte han så for første gang Martha.

Men Foch måtte tilbage til Tyskland nærmere bestemt Altona, hvor han var til krigens afslutning. Herefter går turen tilbage til Løgumkloster for at finde Martha. Det lykkedes ham, og samtidig får han job som lagerekspedient på H. Bock og sønners pibefabrik. Fra 1921-26 driver han en sæbeforretning på Markedspladsen.  Den 19. maj 1920 blev han gift i Løgumkloster (Guldbryllup 1970) med

Foch, Martha Marie, nattevagt på sygehuset og underviste 1923- i klaverspil, født Hagensen den 11. mar. 1898 i Vester Terp, Nr. Løgum sogn, datter af gæstgiver Martin Hagensen og Anna.

I 1921 får de datteren Anna Christel Christine, født den 10. juli 1921. 5 år senere Käthe Margrethe, født den 4. feb. 1926 i Løgumkloster og Friedel Foch, født den 10. juli 1939 i Løgumkloster. Familien boede først hos Marthas forældre i Østergade 28, herefter 1925 i Storegade 16, i 1930 på Koldkådvej og senere flyttede de til lejligheden her.

Da pigerne henholdsvis var 14 og 18 år i 1940 måtte familien undvære Foch i mere end 8 år. Som Deutsche Staats Bürger blev han igen indkaldt til militærtjeneste denne gang som lagertilsynsførende på Sild. I 1949, hvor han var 60 år gammel var han igen hjemme i Løgumkloster og forblev her til sin død.

I Fochs fravær og gennem 35 år var Martha nattevagt på Løgumkloster sygehus. Hun var kendt som en utrolig hjælpsom og plejende person, hvis plads på sygehuset var svær at udfylde efter hun stoppede i 1965.      

Børn:

Foch, Anna Christel Christine, sygeplejerske, født den 10. juli 1921. Hun tager sygeplejerskeeksmen ved universitetsklinikken i Eppendorf ved Hamborg.

Foch, Käthe Margrethe, født den 4. feb. 1926 i Løgumkloster. Hun giftede sig den 20. feb. 1949 i Løgumkloster kirke med stud. polit., Steffen Emil Bang, født den 3. juni 1924 i Skt. Andreas sogn i København. Bosiddende i Ordrup. Søn af birkefuldmægtig, Stig Bang og Ingeborg Meta, født Clausen.

Foch, Friedel, kontorassistent, født den 10. juli 1939 i Løgumkloster. Gift den 2. dec. 1961 i Løgumkloster kirke med grosserer Arne Ewert Hagerup, søn af civilingeniør Frederik Theodor Hagerup, Hellerup.

Ejer 2003-10

Møller, Klaus. Se Klostergade 3. Gift (skilt) med

Møller, Marianne Rosalie Kalb, født den 21. juli 1968.  

Børn:

Møller, Sophia Kalb, født c1995. I 2014 kun 19 år gammel starter hun en facebookside som støtter op om de 150 beboere i Asylcenter Åløkke, der netop er flyttet ind. Det bliver hurtigt til et stort projekt med cykelværksted, kreativt værksted, dukketeater m.m. Men hun havde styr på tingene og får et diplom samt et stort skulderklap fra Lions Klub internationales Løgumklosterafdeling.   

Ejer 2010-23-

Kalb, Marianne Rosalie, direktør i KALB - pr & kommunikation ApS, se Kalb.dk, bestyrelsesmedlem i TVsyd. Datter af Per Andresen og Lone, født Kalb. Kalb-grenen stammer fra Østrig. Gift 2. gang med

Nielsen, Kim, montør, .

Marianne er uddannet i sprog og ledelse ved Syddansk Universitet og University of Leicester.

 I årene 1995 til 2004 arbejdede hun med international kommunikation og PR hos Ecco. Sidenhen var hun ansat på et PR-bureau samt i Sydbanks kommunikationsafdeling, indtil hun stiftede Kalb kommunikation i 2007.

Marianne sidder blandt andet i bestyrelsen for TV SYD A/S, Tønder Erhvervsråd og Borgmester Laurids Rudebecks Mindefond. Hun er også frivillig sponsor- og eventchef ved Tønder Festival.

I 2014 kommer Marianne en tur op i det røde felt efter at have set en udsendelse med ’blærerøven’ alias Mads Christensen, der omtaler Tønderområdet som røven af 4. division. Hun opretter facebooksiden ’We love Tønder’, der i løbet af mindre end 2 uger får 1700 likes. Desuden får hun lavet T-shirts, og folk får streamers til biler. I forbindelse med Corona viruskrisen i 2020 laver Marianne en Face Book gruppe med titlen: ’Take Away Tønder, Løgumkloster, Skærbæk, Toftlund, Bredebro, Højer mv.’, som skal styrke det lokale ved at handle i de lokale butikker.

Elmeallé 11

Matrikel nr. 616

Boligareal: 185 m²

Grundareal: 732 m² (Købt 1923 til 75 øre per km²)

Byggeår: 1924 Ombygget 1962. Udhus opført 1970

Vurdering: 2010 Pris: 968.000 kr. 

Grundejer 1923-24 husejer 1924-60

Christiansen, Waldemar Frederik, landmand senere landpostbud, født 31. oktober 1878 i Lundtoft ved Kliplev. Søn af skolelærer på Bjergskov skole, Christian Frederik Christiansen og Maria Elisabeth født Hansen i Bjergskov. Han døde den 30. dec. 1959 i Løgumkloster. Gift d. 7. juni 1906 i Nr. Løgum (Guldbryllup i 1956) med

Christiansen, Andrea Bothilde, født, Lorenzen den 15. februar 1881 i Landeby, Nr. Løgum sogn. Datter af gårdmand, Peter

Andreas Lorenzen og Cecilie Marie, født Raben. Døde den 7. mar. 1960 i Løgumkloster, kun 3 måneder efter sin mand. Cecilie Maries søster bor på Allégade 1970-71 og resten af familien på Allégade 64.

Waldemar cyklede posten rundt på Løjtvedruten frem til 1941, hvor han som 63 årig bliver pensioneret på grund af et skudsår, han pådrog sig under 1. Verdenskrig og tiltagende svaghed.

Børn:

Christiansen, Cecilie Marie Elisabeth, tvilling, født den 8. februar 1908 i Skrydstrup, Skodborg. Hun døde d. 18. juni 1927 på Elmeallé 11 i Løgumkloster. 19 år gammel.

Christiansen, dødfødt pige, tvilling, født den 8. feb. 1908 i Skrydstrup.

Christiansen, Marie Elisabeth, børnehaveleder, født den 2. januar 1912 i Skrydstrup, Skodborg. Bosiddende i Århus.

Christiansen, Christian Frederik. Han døde den 9. nov. 1989.

Christiansen, Peter Andreas, mekaniker, født den 15. feb. 1910 i Skrydstrup. Bosiddende i Aabenraa.

I 1921 bor landpostbud Christiansen med familien på i et af Løgumkloster

bys huse på Koldkådvej.

Ejer 1960 –2017

(2) Beim, Svend Se http://www.bbeim.dk/33707166

(3) Beim, Wilhelmine Frederikke (Se http://www.bbeim.dk/33707156

Børn:

Beim, Bent Erik, født den 28. jan. 1958 i Løgumkloster.

Beim, Kirsten Margrethe, født den 3. okt. 1954 i Løgumkloster. 

Journalist ved dagbladet Politiken J. H. Beim skrev følgende mindeord om sin farfar i 2014:

Med en telefon på natbordet og en personsøger i bukselindingen var dyrlæge Svend Beim, helt indtil han blev 70 år, klar til at springe til, når der var bud efter ham. En rolle han ofte påtog sig med så stor en fornøjelse, at han fløjtende kørte afsted i sin røde dyrlægebil.

I hundredvis af sønderjyske landmænd har haft besøg af den nu afdøde dyrlæge, der fornyelig udåndede i hjemmet i Løgumkloster efter kort tids sygdom, 89 år gammel.

Allerede fra barnsben havde Svend Beim kurs mod den dyrlægegerning, der optog en stor del af hans liv. Han fulgte med stor interesse med, når den lokale smed i fødebyen Haderslev skulle lave hestesko og kendte snart hver eneste hest i byen. I 1943 fik han en matematisk-naturvidenskabelig studentereksamen fra Haderslev katedralskole, der blev hans fundament til at læse til dyrlæge den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København., hvorfra han 1949 fik embedseksamen. Efter en kort periode som vikar i Sorø og en tid som værnepligtig og dyrlægeassistent i Tønder, slog Svend Beim sig ned i Løgumkloster, hvor han indgik i et kompagniskab med kollegaen Peter Gram.

I Svend Beim fik byen og omegn en dedikeret dyrlæge, der hurtigt blev kendt for at gøre sig umage. Sammen med sin kollega var han i 1957 den første til på dansk jord at foretage et vellykket kejsersnit på en ko og udgav en den forbindelse en faglig artikel i et særtryk af medlemsbladet for Den Danske Dyrlægeforening. Lokalt engagerede Svend Beim sig også en overgang som bestyrelsesformand for fjernvarmeanlægget.

Privat efterlader Svend Beim sig hustruen Minna Beim, datteren Kirsten Beim og sønnen Bent Beim samt i alt 4 børnebørn. Inden sin død nåede han til sin og familiens glæde i august at fejre sit diamantbryllup med hustruen sammen med hele familien.         

Ejer 2017-23-

Al-Tipi, Henriette Marie

Al-Tibi, Imam

Elmeallé 13

Matrikel nr. 604

Boligareal: 199 m2.

Grundareal: 1135 m2

Værelser: 7

Byggeår: 1922 

Efter at Sønderjylland bliver indlemmet i det danske rige i 1920, blev der i de sønderjyske

landsdele oprettet 7 politikredse. Dette tal blev indskrænket til 6 i 1922, idet en i

Løgumkloster oprettet politikreds blev sammenlagt med Tønder politikreds. Hver politikreds

blev ledet af en politimester, men politistyrken i Sønderjylland blev etableret som et statsligt

ordenspolitikorps. Landet var herefter inddelt i 72 politikredse.

Det betyder et hurtigt farvel til politimester Holger Vilstrup.

Politimester i Løgumkloster -1920

Vilstrup, Holger Kaas, politimester i Løgumkloster, herredsfuldmægtig i Kolding, senere politimester i Gråsten, født den 7. apr. 1871 i Resen, Ringkøbing amt. Søn af sognepræst Christian Johan Lodberg Vilstrup og Caroline, født Tørsleff. Han døde den 10. nov. 1951 på Frederiksberg. Begravet ved Frederiksberg Kirke, København. Gift 1. gang den 7. sep. 1901 i Øster Bjerregrav kirke (skilt) med

Vilstrup, Asta Sophie, født den 3. mar. 1874 i Ranum. Datter af sognepræst Andreas Fabricius Krarup-Vilstrup og Anne Sophie, født Lasson. Hun døde den 9 jan 1960 i Augustenborg Statshospital. 85 år. Begravet ved Gråsten kirke.

Adoptivbarn:

Vilstrup, Arne Kaas, handelsmedhjælper, født den 26 aug. 1910 i Oslo, Norge

Barn:

Vilstrup, Annelise Birgitte Kaas, født den 15 maj 1915 i København.

Gift 2. gang den 2. apr. 1930 af sognefogeden i Gråsten med den 31 år yngre

Jørgensen, Karen Margrethe Feilberg, korrespondent senere sygeplejerske, født den 26. maj 1902 i Skærbæk. Hun døde den 6. juni 1997. 95 år. Datter af frimenighedspræst i Skærbæk Jens Larsen Jørgensen og Pouline, født Hørløck.

I 1911-16 bor Holger og Asta med børnene i Kolding. I 1920-25- boede Karen Margrete forskellige steder i København. I 1929 boede Holger på Gråsten Slot og Karen Margrete på hospitalet i Vedsted.

Under den økonomiske krise i starten af 30’erne blev gårdejer Jørgen Nissen i Stenderup på Sundeved sat ud af sin gård ”Vestervang” af kongens foged den 4. april 1932. Et efterfølgende protestmøde dagen derpå med omkring 1.500 deltagere og arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS), endte med tumult, stenkast og trukne politistave. Stenderupslaget, som det senere blev kaldt, var den hidtil største konfrontation mellem gældtyngede bønder og politi i mellemkrigstiden. Holger Vilstrup havde her en afgørende rolle.

file:///C:/Users/Bent%20Beim/Documents/SLET/HSfS+%C3%85rbog+2019_Artikel+3.pdf

Politiet i Løgumkloster:

• c1845 Jens Christian Fredensborg (Se Slotsgade 9) 
• -c1859 Søren Jeppesen. Han døde før 1859. Gift med Anna Kirstine, født Petersen. Børn: Jeppesen, Anna Catharine, født den 18. juli 1854 i Løgumkloster. Se Åbenråvej 5. Jeppesen, Søren, smedesvend, født den 6. dec. 1859 i Løgumkloster. I 1896 boede han på Christianshavn i København med sin kone. 
• c1850-c1906 Christian Lorenzen 
• -c1870- Carsten Knudsen 
• -1916- Wilhelm Schwedthelm 
• -1920 Holger Kaas Vilstrup  
• -1920 Reinung

Ejer 1922-79

Justitsministeriet

Beboere -1923

Jacobsen, politibetjent. Han bliver forflyttet til Hjortkær i dec. 1923.

I det andet lejemål boede

Tjenestebolig 1922-30

Nielsen, Niels Christian, handelsbetjent senere kriminalbetjent, født d. 15. august 1894 i Løgumkloster. Se forældre i Møllegade 10 i 1896-99. I 1917 var han Sergent på Sølvgades kaserne. I 1919 boede de i Røddinggade 1 på 4. sal hos Thomsen og senere samme år på Mellemvangen 15, 1. sal, begge København, hvorefter de flyttede til Løgumkloster. Her boede han, til han blev forflyttet til Tønder i 1930. Gift den 19. okt. 1918 i Kristkirken i København med

Nielsen, Ellen Johanne Marie Kristine Louise Dagmar, medhjælper, født den 8. dec. 1893 i København. Datter af maskinarbejder Rasmus Christensen og Marie Henriette, født Larsen.

Børn:

Nielsen, Henry Christian Østergaard, født 10. juli 1919 på Mellemvangen 15, 1. sal i København.

Nielsen, Ellen Margrethe Østergaard, født 13. dec. 1920 i Tønder

Nielsen, Erik Østergaard, født 30. juni 1923 i Løgumkloster

Nielsen, Kaj Østergaard, født den 24. aug. 1927 i Løgumkloster.

Før ægteskabet boede Niels i Baldersgade 71, 3. sal og Ellen i Bevtoftgade 2 begge København.

I 1924 kører han med Kjær fra Løgumkloster mod øst. Under kørslen svigter styretøjet på bilen og selv om Kjær står på bremsen, drøner de i grøften. Nielsen får ved uheldet nogle dybe flænger i hånden, et hjul brækker af, men eller sker der heldigvis ikke andet.

I 1926, da kriminalbetjent Nielsen går en lille rundtur i Løgumkloster, får han interesse for en mand, der har boet på en af byens hoteller og underskriver sig Conrad Nielsen. Ret snart ser han, at manden er på betleri, hvorefter han anholder ham.

Under afhøringen viser det sig, at han er en efterlyst bedrager ved navn Lundquist. Han fortalte bl.a., at han havde bildt en ung pige ind, at han var forfatter og manglede penge til udgivelse af en digtsamling, der kostede ham 2500 kr. Efter 14 dage havde han brugt alle pengene og rejste væk. Lundquist tilstod også, at han havde bedraget en gammel kone i København for 35.000 kr.  

Lejebolig -1937-45 Calender, Frithjof, arbejder for den tyske værnemagt senere chauffør, født den 5. sep. 1907 i Åbenrå. Søn af kaptajn Jes Nielsen Calender. Han døde den 23. aug. 1983 i Ånenrå. Gift med Calender, Anne Kathrina, født den 29. juni 1909 i Åbenrå. Datter af arbejder, Jes Jessen Petersen og Christine, født Hansen. Hun døde den 16. aug. 1991 i Åbenrå.

Børn: 

Calender, Jes Frithjof, født den 10. nov. 1934 i Åbenrå. Han døde den 29. april 1935 i Åbenrå.

Calender, Gerda, født den 22. feb. 1936 i Åbenrå. Gift Søndergaard.

Calender, Ernst Günther, født den 20. maj 1937 i Løgumkloster. Han døde den 17. nov. 2011 i Bolderslev. Gift den 6. sep. 1958 på Rådhuset i Åbenrå med Marie Margrethe (DEDDE), født Thomsen.

Calender, Carl Heinz, født den 10. juni 1938 i Løgumkloster. Han døde den 20. mar. 2009 i Åbenrå. Gift i St. Jørgens Kirke i Åbenrå med Birgit.

Beboere 1925-42

Justitsministeriet ejede huset. Det bestod af 2 lejemål.

Frandsen, Mads Peter ordensbetjent født den 30. okt. 1896 på Friskmark, Gram sogn. Søn af skrædder Christian Mikkelsen Frandsen og Marie Kirstine, født Jensen. Han deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 og blev som Anton Erichsen, Klostergade 9, taget til fange af englænderne og blev interneret i Feltham-lejren ved London. Se mere om lejren under Anton. Mads havde en søster, der var engelsk gift og boede i London. Hun syede et dannebrog flag til lejren, som blev flittigt brugt ved fødselsdage m.m. Han døde den 6. juni 1958 i Åbenrå. Gift den 18. feb. 1921 i Toftlund med

Frandsen, Marie Kirstine Margrethe, kontorist-inde, født 20. marts 1898 Gånsager, Vodder. Datter Peter Hansen Petersen og Katrine Dorthea, født Wolthers. Datter af Silke Petersen i Markledgade 19.

Børn:

Frandsen, Helga Agnete, født den 24. apr. 1921 i Toftlund. Gift Rosenvold. Hun døde den 29. juni 2015. Hun fik det bedste resultat til realeksamen i Løgumkloster i 1937.

I 1921 var han politibetjent ved paskontrollen i Sæd. I 1930 får Frandsen tillagt Ø. Terp og Bedsted til sit distrikt. Frandsen blev udnævnt til overbetjent i 1940, i 1941 udnævnt til medlem af priskontrolrådet.

Beboere 1942-56

Justitsministeriet ejede huset.

Johansen, Egon Godtfred, politibetjent, født 13. juni 1915 i Roskilde domsogn. Søn af murermester Carl Johansen og Anna Kathrine, født Nielsen. Medlem af madegranden 1951-56. Han døde i mar. 1999 i Roskilde. Egon voksede op i Sct. Hansgade 7 i Roskilde. I 1930 var han murerlærling hos sin far. Han var først konstitueret i stillingen som betjent i Løgumkloster, men fra maj 1942 blev han den faste politibetjent.

Han nåede at gå under jorden den 19. sept. 1944, før han blev fjernet fra sin gerning af tyskerne. Fra Dagbladet INFORMATION — Politibetjenten i Løgumkloster blev eftersøgt af 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater, der lededes af en Kvinde: Fru Dyrlæge Kühne sen., der er fanatisk Nazist. Man fandt ikke Betjenten, men holdt hans Husassistent op i to timer for dog ikke at gaa helt forgæves. Der er Vrede imod Borgmester, Apotheker Kjems, fordi han ringede rundt til nogle af Betjentens Bekendte og indtrængende bad dem oplyse, hvor Betjenten var, idet han hævdede, at det kun drejejede sig om et Indkvarteringsspørgsmaal. Familierne Kühne senior og junior er rivende tysksindede, Senior i den Grad, at han ophidser Tyskerne mod danske Borgere og forklarer, at alle Danskere burde have øjenene trykket ud. Naar han er rigtigt ophidset, demonstrerer han med Tommelfingrene, hvordan han synes, det bør foregaa. Fruen er Kleptoman.

Forhistorien til hændelsen med politi Johansen var den at det var mejeribestyrer Schlüters søn, Christian havde i et frikvarter set 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater på vej om i Elmeallé. Christian løb resolut hjem til sin far i mejeriet der lå lige over for skolen for at fortælle det. Faderen Jørn Schlüter ringede til Jacob Kjems som vidste at politi Johansen var uden for byen. Så han sørgede for at placere en mand ved alle indfaldsveje til Løgumkloster for at standse Johansen. Det viste sig dog senere at Johansen fra morgenstunden var rejst over alle bjerge.    

Han blev dog senere taget af Gestapo. Efter krigens afslutning kom han dog rettidigt hjem, så han kunne være med til at fejre den 5. maj 1945. Herefter bliver han af luftværnschefen i Tønder udnævnt til at være lejrleder for den tyske flygtningelejr i Løgumkloster. Da tyskerne havde taget Johansen bil, lånte han Jørn Schlüters Moris Mascot i starten.

Engang Johansen skulle hurtigt afsted fra Møllekroen, satte han hurtigt afsted i den lille Mascot. Men han kom ingen vegne. 2 mænd havde for godmodigt at drille Johansen løftet baghjulene fra vejen, så hjulene bare snurrede rundt. :-)

I 1948 foreslår Johansen, byrådet, at man fjerne møddingerne i Løgumklosters indre by, for i stedet at opstille zinkspande ved alle husstande til husholdningsaffald.

Johansen havde en fantastisk god sporhund, Rolf, som næsten kunne finde en nål i en høstak. Den opgave

fik den næsten, engang en landmand ringede til Johansen for at høre, om de kunne hjælpe ham, da han

havde tabt sin pung med 1600 kr. under hørivning på en mark. Hund, mand og politi ledte længe, men da

det var ved at blive mørkt måtte de give op. På vej hen mod bilen vender Rolf pludselig om og piler langt

ned af marken. Johansen kalder på sin hund flere gange, men den lystrer ikke. Da hunden kommer tilbage,

ser de, at den har tegnebogen i munden.

Han ejede madegrandebrev 23 fra 1947-56.

Gift den 8. juli 1941 i Hersted Vester kirke med

Johansen, Alice Emilie Cramer, født Larsen den 22. jan. 1915.

Børn:

Johansen, Eva Kirsten, født i den 29. okt. 1942 på Tønder sygehus. Efter uddannelse til fysioterapeut flyttede hun til Kiruna, hvor hun traf sin mand. Gift med Per Vajstedt. Fra 1966 - 83 boede de i Kiruna og Svappavaara, 1983-87 i Malmø og fra 1987 i Strängnäs, som er en hyggelig gammel by, venskabsby med Ribe. 2023 stadig bosiddende i Sverige.

Johansen, Lone, tvilling, født den 22. feb. 1946 i Tønder. Hun døde den 3. mar. 1946 på Tønder sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke.

Johansen, Bodil, tvilling, født den 22. feb. 1946 i Tønder. Hun døde den 10. mar. 1946 på Tønder sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke.

Johansen, Solvejg, født den 15. jan. 1949 på Amtssygehuset i Tønder. Gift Semlov.

Beboere 1956-79.

Justitsministeriet ejede huset.

Jørgensen, Jørgen Ingvert, politibetjent, født den 18. jan. 1915 i Ballum. Søn af amtsvejmand, Jens Nissen Jørgensen og Gunde Marie født Jacobsen. Medlem af skolekommissionen 1958-62. Han overtog madegrandebrev 35 efter den forrige politiassistent. Gift den 15. okt. 1944 i Nørre Bork med

Jørgensen, Johanne Elisabeth, født den 25. feb. 1922 i Nørre Bork Stationsby. Datter af møller, Frans Henrik Marius Nielsen og Karen Kirstine Marie født Lauridsen.

Børn:

Jørgensen, Jytte, stewardesse, født den 8. mar. 1945 på Tønder sygehus. Konf. den 22. mar. 1959 i Løgumkloster.

Jørgensen, Erik, autoforhandler i Toftlund, født den 3. maj 1949 i Tønder. Gift med Sigrid født Jessen den 1. juni 1951 i Skodsbøl, Broager. Datter af arbejder Henrik Peter Jessen og Sigrid Petersen Skriver.

Dødfødt drengebarn den 21. aug. 1954 i Tønder.

I 1945 boede de i Søndergade 3 i Tønder.

Den lokale politistation med detention i baghaven. I daglig tale blev han kaldt Scotland Jørgensen efter Scotland Yard, der havde ansvaret for lov og orden i London city.

Scotland Jørgensen så ikke gerne 2 mand på en cykel eller knallert, men han var da til at tale med. Færdslen tog Jørgensen dog meget alvorligt og ikke mindst, da der kom fartbegrænsning i byerne. Den lokale købmand i Mellemgade, Henry Bock tog fartbegrænsningen til sig og troede i starten, at man skulle køre 60 i byen. Derfor jog Henry Bock en ekstra gang på speederen, når han var kommet rundt om et hjørne, fortælles det.

Vi kom kun på Scotland Jørgensens kontor, når vi skulle have nyt pas. 

Jørgensens politihund var en grå perserkat, Lui, der holdt vagt om huset. Lui var ikke nogen kælen kat, - den havde jo også travlt med at holde vagt omkring huset.

Under stormfloden i starten af året 1976 kom politi Jørgensen hjem og fortalte, at nu havde han lukket Rømø-dæmningen. Da jeg spurgte ham om, hvornår vandet ville oversvømme Løgumkloster, svarede han: Når spiret på Kristkirken i Tønder er dækket med vand, begynder vi at få våde fødder i Løgumkloster.

Når der var Kloster Mærken, havde Jørgensen travlt med slagsmål på specielt Møllekroen, og ofte så vi bloddryp helt ned fra Møllekroen og op til Jørgensens hus, som lå næst efter vores fra Møllekroen. Det skete en sjælden gang, at fulderikkerne tog fejl af Jørgensens og vores hus. Så måtte min far eskortere dem videre til Jørgensen. I dagtimerne og det meste af natten med var der brug for assistance fra Tønder Politi. Så havde fru Jørgensen travlt med at servicere for de mange betjente. I Jørgensens sidste år som politibetjent, var han ansat ved toldvæsenet og havde sin funktion på Rømø-Sild færgen. De flyttede derfor på et tidspunkt til Rømø.

Børnene Jytte og Erik Jørgensen var noget ældre end Kirsten og jeg, men jeg husker, at vi har leget spark til dåsen sammen med dem på gaden. Jytte blev stewardesse i København, mens jeg stadig boede på Elmeallé. Lillebror Erik havde værelse i den ende, der vendte over mod vores hus. Her kunne vi af og til høre ham øve på sine trommer. Han var fra 1965 til 1968 med i et beatorkester. 

Gruppen, der startede med navnet THE HI-FI MEN blev stiftet i 1965 og bestod i starten af Erik Jørgensen, trommer, Eno Duborg, singel og sang, Klaus Uecker, bas, lille Fritz Lanny, rytme, han boede på Elmeallé 17, Finn Jensen, rytme og sang og Flemming Jensen, bas.

Der blev spillet kopiversioner af de mest kendte ’pigtrådshits’. De spillede mest i lokalområdet – Schweizerhalle,

Løgumkloster Centralhotel, men nåede da også til Flensborg og Tinglevhus. Med en større udskiftning i gruppen i 1966, er

kun Erik Jørgensen og 3 Tønderdrenge tilbage, og de skifter samtidig gruppens navn til THE BEATMAKERS. Musikken bliver

mere rå rhytm´n blues inspireret af Kinks, Rolling Stones, Animals og Yard Birds.

Af og til øvede de i Jørgensens garage. Hans Brix og jeg har engang vovet os ind for at se dem spille. Det var spændende og

højt for et par 7-8 årige drenge, der ellers kun hørte musik fra en transistorradio. Gruppen havde også fået lov af skoleinspektør,  Marie Ravn til at øve i Løgumkloster Kommuneskoles afsidesliggende køkkenskole, men også Forsamlingshusets kælder har været til deres rådighed. I 1966 henvender Erik Jørgensen sig til den nye hotelejer på Løgumkloster centralhotel for og høre, om de må rydde den gamle svine- og hestestald der lå bag hotellet. Den er hotelejer Ib Olsen helt med på. De skal bare selv muge ud og gøre den brugelig. Nedenfor en artikel hentet fra Jydske Tidende d. 31. juli 1966.

Pigtrådshule i gammel grisesti

Ungdommen i Løgumkloster har fået deres eget samlingssted, hvor de på tippede brosten danser til husorkestret ’The Beat Makers’.

Ungdommen i Løgumkloster har fået en pigtrådshule. I en gammel grisestald, med FN-plakater på væggene og indhyllet i rød-dæmpet belysning, har byens unge fundet et fristed, hvor de kan være sig selv – få lov at være anderledes i deres ensartede uniformering af cowboybukser, anorakker og langt løst hår. 

I de tvangsfrie omgivelser giver hus orkestret ’The Beat Makers’ de elektriske instrumenter fuld udblæsning gennem kæmpehøjtalere – tilstrækkelig kraftige til at udfylde Carnegie Hall. De unge lader sig indsvøbe af musikken og halvmørket – stille mediterende rundt om ved bordene – med sodavand foran sig – eller ’shakende’ på dansegulvets toppede brosten.

De primitive forhold gør kun ’hulen’ endnu mere tillokkende. Her er et sted, hvor de unge i bogstaveligste forstand selv har skabt, og som de med god ret kan kalde for deres eget.

Det hele startede for kun et par uger siden. Det lokale pigtrådsorkester, som indtil da skiftevis havde øvet i skolekøkkenet og i forsamlingshusets kælder havde længe været på udkig efter et sted, hvor man kunne samle byens ungdom – uden at behøve at tage hensyn til vrede naboer, når man lod de elektriske guitarer spille på højeste frekvens.

Da Centralhotellet i Løgumkloster for nogle uger siden fik ny ejer, satte orkestrets janitshar, den 17 årige Erik Jørgensen, Løgumkloster, sig i forbindelse med den nye indehaver, Ib Olsen for at spørge, om man kunne få lov at benytte den gamle grise- og hestestald bag hotellet.

Ib Olsen var straks med på ideen, og ønskede de unge held og lykke med foretagendet. Han stillede kun to

betingelser: De måtte selv gøre stalden i stand – og der måtte ikke drikkes øl og spiritus i hulen, det sidste af

hensyn til publikums unge alder – for de flestes vedkommende mellem 13 og 17 år. (Mon ikke det sidste krav

oprindeligt kom fra Eriks far, politi Jørgensen?)  

Næppe havde Ib Olsen sagt ja, før en hærskare af unge – iført deres ældste og mest snavsede beklædning –

invaderede den gamle grisesti med skovle, koste, hakker og spader. Først og fremmest skulle der muges ud.

Men ikke alene byens unge – sommetider op imod 30 stykker – tog fat. Lidt efter lidt kiggede også – snart den ene, snart den anden af byens lidt ældre generation ind for at se, hvad det var, der foregik. Og som regel faldt der lidt af i forbifarten til de travle unge. En stillede således med traktor og påhængsvogn – den blev der god brug for. Før grisestien var ryddet, havde man kørt ti vognlæs skidt væk.

En anden kom med en pot maling, en tredje med pap plader, som man kunne beklæde vægge og loft med.

Resultatet blev forbløffende. I løbet af en uge var den tidligere grisesti ukendelig – et hyggeligt og ukonventionelt lokale med borde, stole, tribune til orkestret og dansegulv var, hvad de unge havde fået ud af deres indsats. Bogstaveligt talt uden at det havde kostet nogen af dem en øre.

Og her samledes nu cirka hver anden aften op imod et halvt hundrede af byens ung og hygger sig. Hvad byens vise fædre foreløbig i måneder har arbejdet forgæves på – at skaffe et samlingssted til ungdommen – har de unge selv, ganske vist under mere primitive forhold, vist at kunne klare i løbet af få dage. 

En uge efter ovenstående artikel er bragt i avisen, må gruppen allerede udvide lokalet. Der er ’Kloster mærken’ og ’hulen’ bliver vel besøgt af danseglade mennesker.

Gruppen bliver i 1967 nødt til igen at skifte navn, da en gruppe fra Hedehusene/Roskilde på Sjælland allerede havde brugt navnet Beat Makers siden 1962. Denne gruppe var i øvrigt engang i Sverige, hvor de deltog i en konkurrence, om hvem der gav den bedst på scenen. For at gøre sig specielt bemærkede, klædte grupperne sig ud. Beatmakers valgte at klæde sig ud i hjemmesyede præstekjoler. Det forargede en biskop i Sverige så biskoppen i Roskilde og kirkeministeriet måtte på banen. De vurdere dog, at de kjoler en mor til et af gruppemedlemmerne havde syet ikke kunne forveksles med en rigtig præstekjole, hvorfor sagen faldt.

Inspireret af nummeret WILD THINKS med the Troggs tager Løgumklostergruppen denne titel som deres nye navn. Gruppen fortsætter med rhytm´n blues frem til slutningen af 1968, hvor gruppen opløses.    

Erik Jørgensen når ikke at få det lange hår, men jeg mener at kunne huske, at jeg har set ham i et par blomstrede flowerpower bukser. Dem kunne han jo også tage af, når han var på arbejde hos Årslevs GM Opel værksted i Tønder, det kunne han jo ikke med håret. Her mødte vi ham på reservedelslageret, når min far var i Tønder for at købe eller få repareret sin bil. Den gang lå Opel ved siden af ’Ludwig Andresen Schule’. Senere kom Erik til Opel i Toftlund og sidst som ejer af Bilcenter Toftlund.

1978-81 Arne Gedbjerg, politibetjent

Ejer 1979-80 Løgumkloster kommune

Lejer 1979 Taszarek, Robert, murermester. Gift med Taszarek, Karen. (Se mere i Allégade 9).

Efter Jørgensen flyttede fra huset, blev det købt af kommunen, som brugte det til udlejning. Speck håbede meget på, at han kunne købe huset, så han gjorde derfor meget ud af at holde haven. Men huset blev solgt videre til Kurt Burchwald i stedet.

Ejer 1980–97

Burchwald, Kurt, politibetjent i Løgumkloster 1981-90, født den 16. juni 1943 i Vennemose, Abild. Søn af gårdejer Andreas Burgwald og Ane-Marie, født Truelsen. Gift med

Burchwald, Kirsten, født Juhl Hansen

De flytter herfra Til Munkeparken 17.

1990-2005 Leif Christian Aalykke, politibetjent

2005-19 Jens Kristian Farsinsen, politibetjent

_______________________________________________________ 

Ejere 1997-98

Schuster, Benny Grey, lektor ved Præstehøjskolen, født 1953 i Silkeborg. Benny blev uddannet cand.theol. fra Aarhus Universitet 1992. Han har været præst for den danske menighed i Surrey, B.C., Canada 1987-1991. I 1991-1996 adjunkt ved Praktisk Teologi, Aarhus Universitet og siden 1997 lektor ved Præstehøjskolen/FUV Løgumkloster. Har skrevet bøger om blandt andet Shakespeares Hamlet og om påskelatteren. Han har lavet en database om kunst og kunsthåndværk i danske kirker, og holder foredrag om lysets rolle i kunsten og kirkekunsten.

Rossel, Charlotte, sognepræst i Emmerlev-Visby -2008 og i Bramminge 2008-, født den 12. jan 1957.  

De kom til Løgumkloster fra Hinderup.

Ejere 1998-2022-

Andersen, Bjarne, lysfabrikant

Andersen, Gitte Marie. Datter af Johannes Hansen og Ulla, født Peter Vibevej 8.

Lysfabrikken opstod, da de 2 brødre, Frederik (lys Fræik) og Jens Andersen, der oprindelig kom fra Hemmet mellem Tarm og Nr. Nebel, i begyndelsen af 1970’erne startede en produktion af stearinlys på 2 matrikler i Løgumkloster og på husmandsstedet, Overballevej 1, Øster Terp, Bedsted samt 200 kr. på lommen.

Jens havde siden 1968 slidt de københavnske trapper tynde som postbud og flyttede ned til et job i Sønderjylland som mejeriarbejder, hvor hans bror Frederik også var ansat. Forinden havde de 2 brødre ud af søskendeflok på 9 ikke haft det store med hinanden at gøre, men nu da de boede i samme by begyndte de at ses mere. En aften talte de om, at det kunne være sjovt at prøve selv at støbe lys, og de aftalte derfor at prøve sig frem hjemme i den ene brors køkken.

Det kom hurtigt til en større produktion og en medfølgende administration som Jens tog sig af. Snart blev konerne også inddraget i produktionen, som dog stadig i 1971 udelukkende foregik i fritiden. Op under julen 1972 producerede de i døgndrift for at klare ordrerne.

Året efter, hvor oliekrisen var på sit højeste byggede de Lysfabrikken – Løgumkloster Lys i industrikvarteret (Hedevej 13) samtidig med at produktionen i en lade i Øster Terp fortsatte.

Når det frivillige brandværn blev indkaldt til brand ved hjælp af sirenen som sad oppe i vandtårnet, var der i årene 2 muligheder for, hvor der var brand. Enten var det lysfabrikken eller græsfabrikken.

I 1978 lancerer de ’EUROBUSSEN’ et rullende showroom. En dobbeltdækkerbus bemalet som et bindingsværkshus. Der er i 1978 25 ansatte på fabrikken.

I DIGEPOSTEN den 14. juni 1978 præsenterer de sig selv således:

Løgumkloster Lys A/S har på relativt få år formået at placere sig som en af Europas førende lysfabrikker med det største program i stearinlys til indendørs og udendørs brug. - Endvidere et spændende program i lysestager, lysekroner m.v. i træ.

På vor moderne fabrik i Løgumkloster – ca. 3500 m² produceres dagligt over 70.000 enheder, hvoraf godt halvdelen eksporteres til 20 lande i og udenfor Europa.

15

Matrikel nr. 510

Boligareal: 129 m2.

Grundareal: 563 m2

Værelser: 4

Byggeår: 1922

Ejer 1922-25

Paulsen, Jens Claussen, født 4. august 1849 i Nr. Løgum. Søn af hyreinderst Paul Christensen Paulsen og Anne Kjestine født Jensen. Gift den 8. apr. 1870 i Nr. Løgum med

Paulsen, Marie, født den 20. sep. 1844 i V. Terp, Nr. Løgum. Datter af gårdejer Hans Petersen Andersen og Hanna Maria, født Petersen, Blæs-om, Nr. Løgum.

Børn:

Paulsen, Hanne Christine, født den 8. juni 1870 i Nr. Løgum. Gift 1897 i Akershus, Norge med los Oluf Hagbart Baltzersen. Hun døde den 18. mar. 1944 i Akershus, Norge. Børn: a. Otto Marius Baltzersen, født den 17. maj 1898 i Akershus. b. Kristian Baltzersen, født 1900 i Akershus. c. Elias Baltzersen, født 1902 i Akershus. d. Marie Baltzersen, født den 23. feb. 1907 i Akershus. e. Ingrid Baltzersen, født den 25. juni 1910 i Ankershus.

Ejer 1926-28

Jensen, Andreas Julius, fhv. købmand i Bredebro født den 19. mar. 1876 i Emmerske.

Se Den Gamle Brænderigård - Møllegade 24

Ejer 1928-47

Nielsen, Jep Thomsen, pensioneret stationsmester, født den 30. mar. 1873 i Tohede, Nr. Løgum

sogn. Søn af hyreinderst, Jens Thomsen Nielsen og Ellen Christine Reggelsen. Han døde den 5.

mar. 1947 i Løgumkloster. Efter konfirmationen kom han i møllerlære og arbejdede efter udstået læretid som svend på Løgumbjerg mølle. Da småbanen til Åbenrå var bygget, forlod han mølleriet og blev ansat ved banen, først på stationen her i byen og senere på Hovslund jernbanestation. Her avancerede han til stationsmester. Da småbanen blev nedlagt blev han pensioneret og slog sig ned i Løgumgård og senere i Løgumkloster. Gift den 14. okt. 1898 i Nr. Løgum med

Nilsen, Marie Cathrine, født den 11. feb. 1869 i Alslev, Ø. Højst sogn. Hun døde den 23. nov. 1940 i Løgumkloster. Datter af hyreinderst, Hans Peter Jessen Hansen og Cathrine Marie Jespersen, begge født i Ø. Højst sogn.

Børn:

Nielsen, Cathrine Marie, født den 8. okt. 1901 i Løgumkloster.

Nielsen, Else Eline, født den 9. juli 1904 i Løgumkloster.

Nielsen, Jens Thomsen, født den 13. nov. 1906 i Løgumkloster. Gift den 7. feb. 1932 i Ensted med Christine Marie, født Schmidt den 15. juni 1909 i Tumbøl, Felsted.

Nielsen, Else, født den 6. juli 1910 i Hovslund.

I 1921 boede de i Øster Løgum. De flyttede hertil, fra et hus der lå ved siden af Løgumgård Efterskole og 1928 opkøbt af den nye ejer af åndsvage-anstalten. 

Lejebolig 1. sal:

Larsen, Andreas Peter, karetmagermester med familie. Se Elmeallé 2b I 1921 bor han alene i Møllegade.

Lejebolig 1930

Lorenzen, Thomas, chauffør i Ravsted, født 23. juli 1903 i Tinglev. Søn af postbud Christian Lorenzen og Anna Catharina født Thomsen. Gift 1926 med

Lorenzen, Ane Marie, født 24. august 1902 i Løgumkloster. Datter af arbejdsmand Hans Peter Jørgensen og Else Marie født, Sørensen.

Børn:

Lorenzen, Else Marie, født den 24. jan. 1927 i Løgumkloster. 

Ejer 1947-49

Nielsen, Andrea, ugift syerske senere trikotagehandler i Løgumgård frem til 1947, født den 15. dec. 1890 i Nr. Løgum. Datter af Jens Thomsen Nielsen og Ellen Kjestine, født Riggelsen. Hun fik et barn uden for ægteskab.

Barn:

Nielsen, Ellen Jensine Petree, født den 25. mar. 1925 kl. 10.45 i Nr. Løgum.

Ejer 1949-59-60

Lorenzen, Lars, pensioneret gårdejer fra Landeby, født den 22. jan. 1879 i Landeby, Nr. Løgum. Søn af Landmand, Peter Andreas Lorenzen og Cecilie Marie, født Raben. Han døde den 3. feb. 1958 i huset. 79 år. De flyttede hertil fra en større gård i Landeby som de overtog i 1911 og solgte til Verner Antonius i 1949. Gården var oprindelig på 174 tdr. land, men 90 tdr. land er udstykket til husmandsbrug. Besætningen var 6 heste, 14 køer (Korthorns, stambogsført og står under tilsyn af korthornsudvalget), 26 ungkvæg og 20 svin. Lorenzen har været Soldat i 6 år og deltaget i Verdenskrigen 1914—18. Han var i 15 år formand for Løgumgård Andelsmejeriet, 6 år medlem af menighedsrådet, 10 år i bestyrelsen for Landboforeningen og 20 år i bestyrelsen for Løgumkloster Brugsforening.

Gift den 11. juni 1918 i Nr. Løgum med  

Lorenzen, Cathrine, født den 2. okt. 1881 i Rurup, Branderup. Datter af gårdejer i Rurup, Jeppe Lund Ennemark og Karen, født Schak. Døde den 4. juni 1960 i Løgumkloster. 78 år.

I -1921-49- boede de i Landeby, Nr. Løgum.

Ejer 1961-82

Eskildsen, Cecilia Christine, født den 22. feb. 1893 i Büllsbüll, Leck, Tyskland. Datter af Anna Andresen. Hun kom til Løgumkloster landsogn i 1917, hvor hun var tjenestepige i Søgård, Løgumkloster. Hun døde den 16. august 1982 i Løgumkloster. 89 år. Hun var tidligere gift den 25. okt. 1917 i Løgumkloster med gårdejer i Draved, August Antoni Eskildsen, født den 10. feb. 1893 i Draved, Løgumkloster. I 1920 var han forkarl hos Poul Hansen Outzen i Ellum. I 1925 drev han Tingården i Asset. Han døde den 11. apr. 1955 på Tønder Sygehus. Begravet i Løgumkloster.  

Børn:

Eskildsen, Andreas, gårdejer i Draved, født den 12. okt. 1920 på Tingård i Asset, Løgumkloster. I 1940 var han karl hos Poul Outzen i Ellum. Han døde den 26. feb. 1997 i Løgumkloster. Gift den 7. mar. 1946 i Løgumkloster med Kjestine Marie født den 9. sep. 1925 på Ellum Mark, Løgumkloster. Datter af Niels Brodersen Nielsen og Agnes Thomine, født Jensen.

Børn: Eskildsen, Kirsten, født den 6. dec. 1946 i Draved, Løgumkloster. Eskildsen, Bent, født den 25. mar. 1949 i Draved, Løgumkloster. Eskildsen, Tove, født den 15. maj 1954 i Draved, Løgumkloster. Eskildsen, Lis, født den 28. sep. 1960 i Tønder. Døbt i Løgumkloster. 

Eskildsen, Anna Cæcilia, født den 9. sep. 1922 i Løgumkloster. Se nedenfor.

Ejer 1982–86 Nissen, Anne Cæsilia, født den 9. sep. 1922 i Løgumkloster. Datter af forrige ejer. (Holger Nissens bedstemor) Se Munkeparken 31

Ejer 1986-90 Poulsen, Anne Lise

Ejer 1990-95

Jørgensen, Erik, plejer, født den 1. sep. 1935 i Nr. Løgum. Søn af gårdejer, Jørgen Jensen Jørgensen og Meta Cathrine, født Schmidt. Gift med

Jørgensen, Mary, plejer, født den 28. nov. 1941

Børn:

Jørgensen, Lone Uldall, præst i Benløse, født den 10. juni c1965 i Løgumkloster.

Gift med provst i Køge Provsti og sognepræst i Borup – Kimmerslev og Nørre Dalby Jens

Elkjær Petersen.

Jørgensen, Charlotte, klinikassistent.

Ejer 1995-98 Jensen, Hanne Beck

Ejer 1998-2013

Skriver, Helge, chauffør hos H. P. Terkildsen, født den 18. marts 1944 i Tønder. Søn af slagteriarbejder Ejnar Peter Skriver og Hanna Kathrine, født Jørgensen. Helge var bosat på Lundbyesvej 2 i Bedsted fra 1978-94. Fra 1994 i Løgumkloster. Gift den 11. maj 1968 i Bedsted med

Skriver, Edel Marcussen (TULLE), sygehjælper, født den 6. oktober 1949 på Øster Terp Vestermark, Bedsted. Datter af husmand senere chauffør i Bedsted, Walter Chresten Hansen (Burkal1923-95) og Ingrid Sophie Marcussen (1926-). Se Møllegade 22.

Efter skolegangen kom Edel i lære som ekspeditrice i LKF i Markedsgade. Som aktiv håndboldspiller var hun med i bestyrelsen for BUIF og senere oprettelsen af samarbejdet Bedsted/Løgum 89. Har siddet i byrådet for socialdemokratiet i 1990’erne.

Børn:

Skriver, Annette, salgsrepræsentant, født den 3. september 1968. Gift med Frank B. Nielsen. Bosiddende i Haderslev.

Skriver, Allan, født den 14. sep. 1971 i Bedsted. Bosiddende i Landeby.

Skriver, Jon, forstander, født den 14. april 1977 i Sønderborg. Bosiddende i Haderslev

Ejer 2013-

Andresen, Morten Hedemann, lastbilchauffør,

17

Matrikel nr. 507

Boligareal: 161 m2.

Grundareal: 376 m2

Værelser: 4

Byggeår: 1900

Elmeallé 38

Ejer 1900 – 1942

Huset blev oprindeligt bygget 1900 som et N.I.O.G.T. logehus.

Lidt fakta om logen.

I.O.G.T. er en afholdsbevægelse, hvis primære formål er at begrænse indtagelse af alkohol. Den

første egentlige organisation, American Temperance Society, opstod i Boston, USA i 1826. Senere bredte bevægelsen sig til det meste af Nordamerika og Nordeuropa. Bevægelsen brugte i starten en religiøs symbolik, fx med aflæggelse af et afholdsløfte med hånden på Bibelen, men adskilte sig fra de religiøse bevægelser ved ikke at have frelsen som endemål.

Se en flot polsk præsentation af logen her - Polen  

Afholdsbevægelsens egentlige gennembrud i Danmark kom i 1879 med oprettelsen af flere

selvstændige afholdsforeninger, med tydelig inspiration fra Norge, Sverige og England.

Afholdslogen opstod i tilslutning til I.O.G.T.= Independent Order of Good Templars, og fra

1892 dannedes en særlig dansk variant N.I.O.G.T.= Nordisk Independent Orden af Good

Templers loge, der modsat I.O.G.T. tillod nydelse af vagere ølsorter som f.eks. nisseøl.

Samtidig forsvandt også de religiøse symboler.

 N.I.O.G.T. kom nu til at stå i modsætningsforhold til de kirkelige retninger specielt Indre

Mission. Disse var enige om, at mennesket kun kan forbedres gennem troen på Gud, og at

afholdsbevægelsens systematiske forbedringsarbejde let kunne lede til selvretfærdighed.

Med modsætningsforholdene i religiøsiteten, for eller imod total afholdenhed samt arbejderbevægelsens modvilje, (de mente deres alkoholmisbrug udsprang af deres dårlige arbejdsvilkår) fik bevægelsen en stille periode frem til 1880’erne, hvor I.O.G.T. igen udsprang fra religiøse kredse.

Inspireret fra England kom organisationen til Danmark og herfra videre til Tyskland, hvor den startede i Hadersleben i 1883 og kom videre til andre byer i Nordslesvig (Sønderjylland) bl.a. Lügumkloster, der allerede i 1888 talte 60 medlemmer.

Logehuset, der i 1900 blev bygget på hjørnet af Elmeallé og Koldkådvej (nu Rådhusstrædet) fik navnet ’STØT & VEL’ og fungerede med formanden C. J. Møller og bl.a. logebrødrene fotograf, Theodor Møller samt smed, Christian Paulsen. I 1899 får logen også ungdomsafdelingen - ’Morgenlicht’.

I 1917 kommer der en brændevinsafgift, der mere end tidobler brændevinsprisen. Det mindskede alkoholforbruget så afgørende, at det til dels overflødiggjorde bevægelsen.

I 1931 fejrer slagtermester Petersen og hustru 25 års jubilæum som medlemmer af logen ’Klosterburg’ i huset.

I 1932 fejrer stenhugger Osmann 40 års jubilæum som godtempler af ,klosterburg.

I dag findes der stadig en afdeling af I.O.G.T. i Århus, som ved frivillige midler hjælper alkoholramte familier til et bedre liv. Herudover har vi BLÅ KORS.

I 1937 holdes der katolsk gudstjeneste i logens lokalerne. 

Ejer 1942-61 

(Familien kom til Elmeallé fra Klostergade 21)

Lanny, Heinrich Carl, underofficer under 1. Verdenskrig, købmand og by-kasserer fra 1921 til man opdagede han lånte af kassen, født den 3. februar 1892 i Scheidt i Alsass. Da Lanny opgør Flækkekommunekassen i 1922 mangler der 4700 kr. i kassen. Man mener, at disse penge er forsvundet i overgangen fra tysk til dansk styre i 1920.

1927 fortsætter han med at låne af kommunekassen. Når han anede uråd, sørgede han i starten for at lægge pengene tilbage. Men i stedet for at stoppe, blev lånene større og større og i 1929 var beløbet på lidt over 10.000 kr., og derfor blev han politianmeldt. Han skulle betale pengene tilbage og mistede sit job. Søn af daglejer, Andreas Lanny og Sophie Katharine, født Kah. Han døde den 3. aug. 1961 på Bedsted hvilehjem og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 69 år. Gift den 22. januar 1918 i Løgumkloster.

Lanny, Eleonora Marie, (NORA) født den 3. juli 1894 i Løgumgård. Datter af parcellist i Nr. Løgum, Jens Andersen Petersen og Nicoline Christiane, født Schmidt. I 1940 bor hun sammen med sønnen Ralph hos Nis Jepsen og hans datter i Løjt, Rise. I 1949 falder hun og brækker benet lige over anklen. Døde den 11. juli 1960 i huset. 67 år.

Børn:

Lanny, Fritz Karl Heinrich, født den 30. juli 1918 i Løgumkloster. Han arbejdede som tømrer, men han havde også fast tjans hos Brix, hvor han rensede bageplader. Han døde den 20. mar. 1986 på Solgården i Bedsted og blev begravet ved Løgumkloster kirke. 68 år. Han blev ringrider konge i drengenes cykelringridning i 1931. Han var ugift, høj og slank, og boede her ind til han kom på plejehjemmet Solgården i Bedsted. Død 1987 i Løgumkloster.

Lanny, Anton Johan, barber i Ravsted, født den 20. sep. 1919 i Løgumkloster. Se Klostergade 33.

Lanny, Ralph Petersen, malersvend, født den 27. apr. 1929 i Løgumkloster. Se næste ejer.

Beboer 1947-49 Pedersen, Herluf, lærer, født den 10. juni 1912 i Tirstrup. Gift.

Ejer 1961-1994

Lanny, Ralph Petersen, malersvend, født den 27. apr. 1929 i Løgumkloster. Søn af forrige ejer. Han overtager Johan Jeppesen, Lillegade malerforretning i 1964. I 1964 bor han i Slotsgade 7. Gift mandag den 18. nov. 1957 i Brede kirke med

Lanny, Marie Christine, syerske, født den 12. juni 1935 i Brede. Datter af landmand Hans Jacob Nissen og Paula, født Roost bosiddende i Borg ved Brede.  

Børn:

Lanny, Fritz. (LILLE FRITZ). Han spillede med i THE HI FI MAN (Se Elmeallé 13)

Lanny, Nora

Lanny, Carl (Blykobbelvej, Tårnby)

Lanny, Anne Margrethe. Gift Petersen i Dragør.

På 1. sal boede den ældre bror, Fritz Karl Heinrich Lanny, husets ejer. (Se ovenfor)

Ejer 1985-94

Michelsen, Thomas, maler.

Ejer 1994–2004 Schmidt, Kristian Dyhr

Ejer 2004-08 

2008-13- Marquardsen, Thomas, født den 7. feb. 1948. Han døde den 25. aug. 2013 i Løgumkloster. 65 år. Gift med

Marquardsen, Connie