BEIM

Elmeallé

Elmeallé okring 1970


Elmeallé okring 1970


Elmeallé okring 1970


Elmeallé okring 1970


Elmeallé okring 1970

I 1925 beslutter byrådet, hvad de nye gader i Løgumkloster skal hedde. Beboerne - murermester Bøgh, skræddermester Klinge, vognmand Quist, skorstensfejermester Wraamann, forhenværende lærer Frank, postbud Christiansen, Frandsen og Nielsen fra ordensmagten samt Jens Paulsen beklager sig over, at deres gade er kommet til at hedde Smedegade, selvom der ikke længere bor en smed i gaden. De foreslår i stedet byrådet, at den skal hedde Elmeallé, da der på begge sider står store Elmetræer. Efter byrådet har været i Smedegade for at kontrollere, om der stod Elmetræer i gaden, tages beboernes beslutning til efterretning.

 

I 1929 får beboerne i gaden lavet en ordentlig opkørsel fra Møllegade. Samme år sker der et trafikuheld i den anden ende af gaden - ved udmundingen til Koldkådvej/Rådhusstræde. En bil kører en pige ned på cykel. Der sker dog kun materiel skade.

 

I 1930 bliver Elmeallé kloakeret på en efterbevilling.

 

1939

Byrådet beslutter at slukke gadelyset kl. 24 for at spare på strømmen. Alle gadekryds er dog oplyste.

 

Befrielsen 4. maj 1945 og de første dage derefter 

En dreng fra gaden fortæller:

Vi boede ved krigsafslutningen i 1945 i et hus i Elmeallé, sammen med to tvangsindkvarterede, syge tyske soldater. Min søster og jeg skulle om aftenen den 4. maj 1945 undtagelsesvis sove i mine forældres soveværelse i stueetagen i stedet for på husets første sal i vort sædvanlige fælles soveværelse. Mine forældre havde fået besked på, at vi skulle opholde os i husets stueetage og holde alle vinduer og døre åbne, da der var fare for, at de to broer ved Mølledammen ville blive sprængt i luften af de tyske tropper. Man frygtede, at fjenden, vores venner, de engelske soldater, måske snart ville komme sydfra og indtage byen. Broerne skulle så sprænges for at hindre eller sinke englændernes videre fremrykning op igennem Sønderjylland.

Dagene forinden var broerne blevet minerede af de tyske soldater med en mængde

dynamitpatroner, som var anbragt i en hel masse borede huller i broerne. Vi børn og desuden mange

nysgerrige voksne havde fulgt mineringsprocessen med stor interesse, uden at vi dog havde gjort os

tanker om den virkning, sprængningen af broerne ville få. De lå jo ganske nær husene i Møllegade,

Møllehuset og Møllekroen, Pors’s renseri, Nørbys bilværksted med benzintankene, der dog sikkert

var uden benzin i tankene, Schrøders smedeværksted, huset mellem de to broer og forhuset til den

gamle vindmølle. - Jeg følte, at der var dramatik og fare i luften, fordi mine forældre og mange

voksne tog situationen med stor alvor. Jeg fandt det derimod spændende, da der jo ellers sjældent

skete noget særligt i vor lille by. Alvoren i situationen var jeg som stor dreng slet ikke opmærksom

på. Før min søster og jeg var faldet i søvn, blev der pludselig en værre tumult. Mine forældre og de 2 tyske soldater, der ofte lyttede til radioen, havde netop fået en vigtig meddelelse over den illegale BBC London.

Her er London BBC - sender til Danmark…

5 minutter inde i udsendelsen kommer så den historisk vigtige meddelelse:


... I dette Øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette Øjeblik meddelt, at de tyske Tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig.


Hør hele udsendelsen her: https://www.youtube.com/watch?v=QWpWMqy-7Xo

(Hold Ctrl knappen nede og klik med musen)


Der blev en værre råben og stort spektakel og mange mennesker kom ud af deres huse for at snakke sammen, om det man lige havde hørt i den engelske radio. Det tog lang tid før alt igen blev roligt og vi kunne sove.

Næste dag, og efterfølgende dage var alt forandret. Ingen var længere frygtsomme overfor de tyske soldater og alle fulgte med glæde og muntre tilråb, at de tyske soldater nu fjernede alle dynamitpatronerne igen. Patronerne (lyserøde cylindriske ca. 25 cm lange stænger) blev knækket midt over og smidt ud i vandet, hvor de svømmede ovenpå. I bassinet mellem broen ved møllen og gitteret hvorigennem vandet løb ind til møllehjulet, husker jeg tydeligt, at vandoverfladen var helt dækket af et lyserødt lag af dynamitpatroner, som var for store til at kunne løbe med vandet gennem gitteret. Alle glædede sig højlydt over, at dynamitten nu ikke længere kunne gøre skade. Vi børn syntes jo, at det var rigtigt spændende at se de tyske soldater arbejde på den måde, og at de tydeligt viste, at også de var glade for, at der nu ikke længere var fare på færde.

Der var skabt en helt ny situation. I massevis af tyske soldater strømmede til. Gennem byen og undervejs kastede de noget af deres soldaterudstyr fra sig langs vejene. Jeg så mange våben – geværer og pistoler blive skilt ad og derefter smidt ud i Mølledammen.

Efter nogle dage skulle de to syge tyske soldater tilbage til deres hjem i Tyskland. De kom så vidt vi husker fra Ruhrdistriktet. De virkede meget anspændte, triste og opgivende fordi de sagde, at de ikke vidste, hvordan det gik deres familie. Mine forældre havde forsynet dem med bl.a. brød, smør, æg, skinke, pølser og ost, for at de kunne klare sig under den lange tur hjem, som de skulle tilbagelægge til fods. Ingen af os vidste på det tidspunkt, at de ved grænsen måtte aflevere det hele igen til de danske frihedskæmpere, som kontrollerede trafikken ud af landet. Jeg syntes, at det var synd for dem, fordi de så så ynkelige og triste ud. Jeg ved, at mine forældre senere hørte fra dem, men jeg husker ikke, hvad de berettede.

I tiden, der fulgte oplevede jeg også, at mange af byens yngre mennesker pludselig optrådte med frihedskæmperarmbind på. De gjorde ikke noget særligt positivt indtryk på mig, fordi jeg syntes, at de opførte sig hoverende og storsnudede. Især husker jeg, at jeg så nogle af disse unge mennesker afhente en gammel tysksindet dyrlæge, som boede i en stor villa på Markledgade mellem skolen og sygehuset. De drev ham foran sig med en pistol i hånden og ville have ham til at kravle op på ladet af en lastbil. Da han ikke kunne det, skældte de ham ud med grove og voldsomme skældsord og slog på ham. Andre, som allerede var på lastbilen, gav ham en hånd og hjalp ham op. Denne optræden fandt jeg helt unødvendig og uværdig overfor en gammel og hjælpeløs mand, uanset om han var tysksindet eller ej.


1947

Elmetræerne i nordsiden af Elmeallé fældes.

 

1952

Gadens beboere ansøger kommunen om at få udbedret vejen samt at få lagt fortov i gaden.

 

1960

Gaden bliver asfalteret.

2a

Børn: 3. Laurup, Helene. 4. Laurup, Thøge, født den15. mar. 1852 i Løgumkloster. 5. Laurup, Petra.

Elmeallé 0a+b

0a

Matrikel nr. 55 Bind 1. Blad 63 - Grundareal: indtil 1895 1,5 ha efter 1910 bliver grundstykket udstykket i flere parceller.

Huset lå, hvor Nørby byggede sit værksted på Elmeallé ned mod Møllegade.


Matrikel nr. 55 Bind 1. Blad 63.

Boligareal: ?

Grundareal: indtil 1895 1,5 ha efter 1910 bliver grundstykket udstykket i flere parceller.

Byggeår: ?

 

Ejer 1750-59

Schmidt, Hans Bundesen, smed, født 1711.

Børn:

Schmidt, Nis Bundesen.

Familien bor i Møllegade 16 fra 1760-86


Lejebolig:

Grøhndal, Peter, garver, født 1720. Han døde den 24. juli 1784 i Løgumkloster. 64 år. Søn af Andreas Grøndal og Kiesten Nielsen. Gift med

Peters, Mett Marie.

Peter blev 2. gang gift den 18. sep. 1778 i Løgumkloster med

Jørgenskone, Karen. Hun var enke efter Jørgen Lagner.

 

Ejer 1759-98

Lausten, Andreas,

 

Ejer 1798-

Lausten, Peter

 

Ejer -1832

Albrechtsen, Stephen, ugift kådner og kniplingshandler, født den 31. juli 1770 i Løgumkloster. Søn af Albrecht Hansen og Maren Andredatter Vestergade 5. Han døde den 10. mar. 1832 i Løgumkloster. 61 år.

 

Ejer 1832-40

Albrechtsen, Claus, hvidgarver, husmand og bror til forrige ejer, født den 2. feb. 1764 i Løgumkloster. Søn af slagter, garver og kniplingshandler, Albrecht Hansen og Maren Andreasdatter Vestergade 5. Han døde den 8. okt. 1840 på fattiggården i Løgumkloster. Gift den 21. nov. 1789 i Løgumkloster med

Sønnichsen, Anna Sophia, født c1769. Datter af møller på Krusmølle i Jels, Sønnich Sønnichsen og Catharina (TRINNEK), født Henningsen. Hun døde af alderdomssvækkelse den 18. juli 1848 på fattiggården i Løgumkloster. 79 år.

Fra 1789-1818 boede de i Møllegade 20.

Børn:

Albrechtsen, Albrecht, kniplingshandler, født den 24. dec. 1790 i Løgumkloster.

Albrechtsen, Cathrina Maria, kroholderske, født 28. dec. 1791 i Løgumkloster. Gift med Ahlers Vestergade 5.

Albrechtsen, Sønnich, født den 24. okt. 1794 i Løgumkloster. Han druknede den 6. sep. 1826. 31 år.

Albrechtsen, Ingeborg Christina, født den 7. aug. 1797 i Løgumkloster. Hun døde ugift af en uvis sygdom den 12. okt. 1820 i Løgumkloster. 24 år. 

Albrechtsen, Anna Sophia, født den 18. sep. 1799 i Løgumkloster. Døde den 9. sep. 1809 i Løgumkloster. 10 år.

Albrechtsen, Anna Botilla, syerske, født den 17. maj 1802 i Løgumkloster. Hun døde den 16. juli 1873 i Løgumkloster. 71 år. Se Elmealle 0b.

Albrechtsen, Claus, født den 16. jan. 1805 i Løgumkloster. Han døde den 23. aug. 1813 i Løgumkloster. 8 år.

Albrechtsen, Adelheid, født den 19, nov. 1807 i Løgumkloster. Hun døde den 29. jan. 1855 på fattiggården i Løgumkloster. 57 år.

Albrechtsen, Ann Sophie, født den 25. okt. 1810 i Løgumkloster.

Albrechtsen, Claus, arbejdsmand, født den 15. dec. 1814 i Møllegade 20. Han døde den 6. jan. 1885 i fattighuset i Løgumkloster. 70 år gammel. Gift 1. gang med Helt, Anna Botilla, født c1819 i fattighuset i Møgeltønder. Datter af arbejdsmand Hans Lausten Helt og Amalie fra Møgeltønder. Hun døde den 17. apr. 1869 i Løgumkloster. Hendes børn: a. Mariane Jensen og b. Julius Albrechtsen.

Fælles børn: c. Albrechtsen, Marie Amalie, født c1851/2. d. Albrechtsen, Claus, født 1853. Døde 3 mdr. gammel. e. Albrechtsen, Claudine. f. Albrechtsen, Johan Lausten Helt, født den 7. nov. 1859 i Løgumkloster. g. Albrechtsen, Albrecht, født c1860. Claus blev 2. gang gift med Andresen, Anne Kirstine. Sammen med hende fik han 4 børn. Gift 3. gang med Künslev, Marie Cathrine. Datter af boelsmand, Martin Künslev fra Burkal.  Hun døde den 29. juni 1875 i Løgumkloster. Ejer Møllegade 20 fra 1789-1818

 

Ejer 1840-46

Gaarde, Carsten Tjelle, husmand og buksemager, født den 31. okt. 1797 i Rurup, Branderup. Søn af Tjelle Carstensen og Ellen Gaarde. Gift den 8. mar. 1836 i Agerskov med

Beyer, Anna Catharine, født Hansen i Øster Gasse og døbt den 14. juli 1814 i Skærbæk.

I 1817 flyttede Carsten sammen med sin mor, papfar og lillebror til et kådnersted i Gestrup, Agerskov. Den 1. feb. 1835 boede han ugift i Hellevad sammen med sin mor og papfar og en søster. Han ejer Mellemgade 3 i 1823-24. De flytter fra byen i 1846, men er tilbage i 1860 hvor de bor i Storegade. Carsten døde den 13. jan. 1875 som høker i Brændstrup, Rødding. 77 år.

I 1817 flyttede Carsten sammen med sin mor, papfar og lillebror til et kådnersted i Gestrup, Agerskov. Den 1. feb. 1835 boede han ugift i Hellevad sammen med sin mor og papfar og en søster. Han ejer Mellemgade 3 i 1823-24. De flytter fra byen i 1846, I 1860 bor de i Hytten, Volstrup, Dronninglund, Hjørring, men er tilbage i byen samme år, hvor de bor i Storegade. Carsten døde den 13. jan. 1875 som høker i Brændstrup, Rødding. 77 år.

Børn:

Gaarde, Tjelle Karstensen, født den 16. feb. 1839 i Gestrup, Agerskov.

Gaarde, Eline Marie, født den 5. apr. 1846 i Løgumkloster. Gift den 29. juli 1870 i Rødding med Hans Bertelsen Bartelsen Lund, født den 9. maj 1840 i Rødding. Søn af Peter Matzen Madsen Lund. Børn: Cecilie Catharina Lund, født den 7. maj 1871 i Rødding.

 

Lejer:

Johannsen, Maren, væverske, født den 20. nov. 1806 i Nørre Holsted. Datter af Anders Johannsen og Lene Jørgensdatter. Hun døde ugift den 2. jan. 1871 i Løgumkloster. 65 år.

 

Ejer 1846-53-89

Møller, Matthias Petersen, styrmand, født den 2. jan. 1818 på Sønderstrand, Rømø. Søn af sømand, Peter Petersen Møller og Anna Mathias Valter. Han omkom på havet i 1851  ved Sulawesi Tengah, Indonesien, (En stor ø syd for Filippinerne)  

Gift den 9. jan. 1846 i Løgumkloster med

Mærsk, Helene Marie, kådnerske, født den 16. aug. 1819 i Randerup og konfirmeret i Ballum kirke. Datter af parcellist, Lorenz Mærsk (Ballum 1781-) og Bothilde Hansdatter (Guldager 1791-). Hun døde den 29. mar. 1888 i Løgumkloster. 68 år.

Hun fik

Mærsk, Jenny, uægte datter, født den 17. sep. 1855 i Løgumkloster. Udlagt barnefader, M. C. Sørensen. Hun døde den 31. juli 1941 i Thyregod. 85 år. Gift med smed Anders Christoffersen fra Vester på matr. nr. 5b Thyregod. Han var 1. gang gift med Mærsk, Kirsten Lorentzine, født den 11. dec. 1835 i Randrup. Se Søndergade 0.

Børn:

Møller, Mette Marie, født den 3. okt. 1846 i Løgumkloster. Hun døde den 8. feb. 1865 i Løgumkloster. 18 ½ år gammel.

Møller, Lorensine Botilde, født i Løgumkloster d. 20. juli 1848. Opkaldt efter moster. Se næste ejer.

Møller, Mathias Petersen, født den 11. sep. 1851 i Løgumkloster. Han døde den Rejste til Amerika 20 år gammel. Gift 1. maj 1978 med Agnes Klingbeil. I 1910 boede de i Cuming, Nebraska, USA. Han døde den 30. juli 1935 i Hooper, Dodge, Nebraska, USA. Børn: a. Emil Miller, født den 21. feb. 1881 i Cuming, Nebraska. b. Walter Mathias Miller født den 9. aug. 1883 i Cuming, Nebraska. c. Marea Miller, født 1897 i Nebraska.

 

Ejer 1889-1920

Schau, Lorensine Bothilde, født i Løgumkloster d. 20. juli 1848. Hun er opkaldt efter sin mormor fra Søndergade. Datter af tidligere ejer. Som moder til 13 børn var hendes dage lange og strenge. Med en god sundhed, godt humør og et ukueligt livsmod vender hun i november 1921 tilbage fra en rejse til Amerika, skriver Løgumkloster Tidende. Trods sine 74 år var hun først en tur i Omaha og derefter i San Francisco. Hun var meget tunghør, men folk var flinke til at hjælpe hende på vej. Selv på dødslejet bevarede hun det gode humør. Hun døde den 9. maj 1933 her i det samme hus, som hun var født og i den samme stue som hendes mor døde. Gift den 5. maj 1870 i Løgumkloster med

Schau, Jørgen Hansen, slagtermester, født den 13. dec. 1845 i Lille Emmerske, Tønder. Søn af Asmus Schau og Ellen Marie Hübschmann. Han døde den 1. april 1917 i Løgumkloster.

Børn:

Schau, Asmus Friedrich, født den 24. dec. 1870 i Løgumkloster. Tog til Amerika i 1901. I 1916 boede de i Saskatchewan, Canada og i 1926 i Manitoba, Canada. Han døde den 27. jan. 1959 i Greater Winnipeg, Manitoba. 88 år. Gift den 13. aug. 1894 i Fremount, Nebraska, USA med Alma Diederike Christina, født Suhr den 23. juli 1877 i Oldenburg, Tyskland. Datter af Diedrich Gerhard Suhr og Sophia, født Teebken. Hun døde den 14. okt. 1942 i Greater Winnipeg, Manitoba. 65 år. Børn: a. John George Schau, b. Otto Schau, William C c. Schau, Emil K d. Schau, Freida L J e. Schau, gift Briese, f. Elsie Schau, gift Freund g. Alma Blanch Schau, gift Richards, h. Walter Hans Schau, i. Elleweina Schau, gift Johnson, j. Alfred P Schau, k. Schau, l. Schau, m. Schau.

Schau, Helene Marie, født den 11. juli 1872 i Løgumkloster. Hun døde den 2. sep. 1970 i Flensburg 98 år. Hun blev gift den 9. nov. 1897 i Løgumkloster med Thomas Johann Momsen, født den 25. mar. 1873 i Nordstrand, Sild. Søn af Momme Christian Momsen og Sophie Magdalene, født Petersen. De tog til Californien i 1903 sammen med lillesøster Meta Marie. Men forinden nåede de at få a. Lorensine Bothilde, født den 18. nov. 1899 i Løgumkloster og b. Sophie Magdalena Momsen, født den 9. juli 1901 i Flensborg.

Schau, Petrea Hansine Frederikke, født 29. jan 1874 i Arrild. Hun døde apr. 1971 i Emerson, Dixon, Nebraska, USA. 97 år. Hun blev gift den 2. mar. 1893 i Nebraska, USA med John Mosemann, født 1869. Han døde 1837 i Emerson, Dixon, Nebraska, USA. 68 år.

Schau, Meta Marie, født 2. marts 1875 i Arrild. Hun døde den 29. juli 1972 i Marin, Californien, USA. 97 år. Hun blev gift den 11. okt. 1900 i Løgumkloster med bryggersvend, Hans Christian Momsen født den 17. dec. 1875 i Nordstrand, Tyskland. Efter vielsen bor de et par år i Markledgade 19. De tog sammen med Meta Maries storesøster Helene Marie og hendes mand til Californien i 1903, men de rejste efter en tid alle 4 hjem igen. I 1913 rejser Meta Marie og hendes mand igen til Californien og bosætter sig her resten af livet. Børn: Veronica Edith Momsen (VERNIE) født den 4. mar. 1913 i San Francisco, Californien, USA.

Schau, Mathias Petersen Schaufødt den 21. juni 1876 i Løgumkloster. Han døde den 8. maj 1924 i San Francisco, Californien, USA. 47 år. Han rejser til San Francisco i 1896, men vender i 1902 tilbage til Danmark, hvor han i første omgang slår sig ned som kogemester, bosiddende i et værelse hos Christensen på Vesterbrogade 17, 3. sal. i København. Gift den 30. jan. 1913 i Marin, Californien, USA med Gabrielle Ann, født Deuschek, født den 24. mar. 1891 i Prag, Tjekkiet. Hun døde den 17. apr. 1982 i Marin, Californien, USA.

Schau, Ellen Marie, født den 20. okt. 1878 i Løgumkloster. Hun døde den 8. jan. 1958 i Flensborg. 79 år. Gift den 17. aug. 1905 i Løgumkloster med Heinrich Schuldt, født 1881 i Flensborg. Barn: Gerdrud Schuldt, født den 11. aug. 1907.

Schau, Ernst Peter Christian Petersen, født den 6. apr. 1881 i Løgumkloster. Han døde den 30. apr. 1919 i Toftlund. 38 år.

Schau, Peter Hansen, født den 30. apr. 1883 i Løgumkloster. Han døde den 19. aug. 1910 i Gram. Begravet i Løgumkloster. 27 år.

Schau, Jørgen Hansen, født den 3. maj 1885 i Løgumkloster. (Se Slotsgade 1)

Schau, Lorensine Bothilde, født den 30. aug. 1887 i Løgumkloster. Hun døde 1980 i Løgumkloster. 92 år. Gift den 11. okt. 1911 i Løgumkloster med smedemester, Marius Jørgensen, født den 26. jan. 1886 i Erritsø, Vejle amt. Søn af daglejer, Peter Jørgensen og Ingeborg, født Christiansen. Han døde den 28. maj 1938 i Løgumkloster. Da de blev gift var han smed i Fraude på Fyn. Børn: a. Jørgensen, Jørgen Hansen, født den 2. sep. 1916 i Klovtoft, Hellevad. Han døde den 15. juli 1933 i Sønderborg og blev begravet i Løgumkloster. 16 år; b. Jørgensen, Gertrud, født den 5. maj 1921 i Ravsted. Gift den 1. mar. 1942 i Løgumkloster med tjenestekarl, Folmer Roland Rasmussen, født den 6. feb. 1921 i Nyborg. Søn af tjenestekarl, Otto Thorvald Rasmussen og Gerda Nielsine, født Larsen. c. Jørgensen, Petra Magdalene, født den 19. okt. 1923 i Ravsted. Gift den 3. okt. 1943 i Løgumkloster med malersvend, Georg Johannes Latter, født den 16. juli 1920 i Bevtoft. Han døde den 23. okt. 2009 i Vojens.

Schau, Johanne Elvine, tvilling, født den 7. okt. 1888 i Løgumkloster. Hun døde 1 ½ år gammel.

Schau, Jenny Doussine, tvilling, født den 7. okt. 1888 i Løgumkloster. Hun døde den 28. juli 1930 i Oakland, Californien, USA. 41 år. Gift den 14. juni 1911 med Harry Peter Nelson, født den 17. mar. 1883 i Oakland. Han døde den 19. apr. 1966 i Oakland. 83 år. Barn: Raymond Kenneth Nelson, født den 17. jan. 1920. Han døde 16. mar. 1957. 37 år.

Schau, Johanne Elvine, født den 7. nov. 1892 i Løgumkloster. Hun boede i Elmeallé 0 fra 1920-42, sammen med ægtemanden, murermester Wilhelm Bøgh.

 

Lejebolig 1902-

Albrechtsen, Claus, arbejder, født den 14. mar. 1878 i Løgumkloster. Søn af Albrechtsen, Claus og Christine Andresen, født Cornelsen. Gift den 21. sep. 1902 i Løgumkloster med

Albrechtsen, Birgitte Margrethe Mariane, født den 15. aug. 1878 i Gjellerup, Ringkøbing amt. Datter af indsidder Niels Nielsen og Ane Elisabeth, født Pedersen fra Hammerum. Konfirmeret i Esbjerg.

Børn:

Albrechtsen, Anna Elisabeth, født den 18. nov. 1903 i Løgumkloster.

Albrechtsen, Anne Christine, født den 1. feb. 1904 i Løgumkloster.

 

Ejer 1920-44

Bøgh, Wilhelm Peter, murermester, født den 21. aug. 1889 i Flensborg. Søn af Johannes Jensen Bøgh og Elise Christine, født Matthiesen. Efter uddannelsen som murer gik han på valsen og endte i Løgumkloster. I 1937 falder han ned af stigen, da han er i færd med at reparere karetmagermester Larsens hus på Elmeallé 2. Ved faldet får han skulderen af led. Fra 1941 vurderingsmand til vurdering af faste ejendomme ved udlån af umyndiges og under offentlig tilsyn stående midler. I 1944 flytter han med familien til Tønder, hvor han i samarbejde med bygmester Ecks står for den store udvidelse af Tønder Sygehus. Den 6. okt. 1954 udtræder han af Den slesvigske-holstenske Landkirke og indtræder i Den danske Folkekirke. Han døde den 6. juni 1986 på Viddingherredsgade 39 i Tønder. 96 år. Gift den 2. jan. 1917 i Løgumkloster kirke med

Bøgh, Johanne Ellevine født Sckau i Løgumkloster den 7. november 1892 som datter af forrige ejer. I 1929 etablerer hun en systue i huset og tilbyder kurser i kjolesyning og tilskæring. Lorensine boede til sin død på Elmeallé 0.

Børn:

Bøgh, Ludvig Erwin, revisor, født 19. sept. 1919 i Løgumkloster. Døde 14. okt. 2007 i Tønder. Gift den 11. dec. 1950 på Esbjerg rådhus med Agnete, født Hansen den 12. juni 1929. Børn: Wilhelm Birger Bøgh, født den 19. okt. 1953 på Vestjysk fødeklinik i Esbjerg. De boede i Kirkegade 17 i Esbjerg.

Bøgh, Ellevine Wilhelmine, født den 6. juni 1925 i Løgumkloster. Gift Madsen. Børn: a. Susanne Bøgh Madsen.

 

I 1921 boede familien i Møllegade. Wilhelm Bøgh byggede Elmeallé 5, 7, 9 og 11 i 1924-25. Det var først meningen at han selv ville bo i nr. 11, men da han fandt det lidt for lille byggede han nr. 9 større, og flyttede selv derind. Han har bygget flere huse i Løgumkloster, forsamlingshuset og han var den første, der havde et statshusmandsbrug færdigt i Bjerndrup. Han har også bygget huse i Lemvig.

Wilhelm flyttede efter konens død til Viddingherredsgade 39 i Tønder, hvor han bor de næste mere end 40 år.

 

Logerende mor: Schau, Lorensine, født 20. juli 1848 i Løgumkloster

 

Lejebolig Stuen 1925-39

Asmussen, Peter Max, repræsentant, født d. 30. december 1899 i Tyskland. Se Østergade 2.

 

Lejebolig 1. sal 1925-29

 Hansen, Jens prokurist senere installatør, født 31. oktober 1894 i Hellevad. Gift den 31. juli 1925 med Hansen, Käthe Agnes Theodora, bog- og papirhandlerske, født den 13. nov. 1897 i Løgumkloster.

I 1929-66 boede de i Vestergade. Se mere der.

Petersen, Claudine, født 16. januar 1846 i Vindinge på Fyn boede der også, men hun var midlertidig fraværende, da hun havde slået sig ned i Nørregade nr. 25 på 1. sal for en tid.

 

Lejebolig 1. sal 1929-39  

Asmussen, Anton Peter, arbejdsmand, født den 21. aug. 1900 i Wachefeldt, Tyskland. Gift den 21. nov. 1933 med Asmussen, Andrea Kjestine, født den 25. dec. 1899 i Nr. Løgum. Datter af Jens Boysen Jensen og Anna Kjestine, født Lauridsen. Hun døde den 16. juni 1931 i Løgumkloster. Se ved Banen 18.

 

Ejer 1944-46 Dahl, Carsten. Se Vindmøllegade 15


Ejer 1946-56-

Thiel, Wilhelm Karl Bernhard, skomagermester, født den 27. apr. 1896 i Nisbill, Weklenburg, Schwerin, Tyskland. Kom til Løgumkloster fra Rødding. Han døde den 15. maj 1957 på Statshospitalet i Sønderborg. 61 år. Begravet i Løgumkloster. Gift 2. gang den 6. aug. 1920 i Rødding med

Thiel, Frederikke Henriette, kommunalt ansat husmoderafløser 1953-, født Hünkemeier den 12. dec. 1898 i Rødding. Datter af post Fritz Carl Hünkemeier og Anne Marie, født Lund. Hun døde i mar. 1971 i Løgumkloster. 73 år.

Hendes barn

Hükenmeier, Karl Nau, født den 27. juli 1917 i Rødding. Faderen ukendt.

Børn:

Thiel, Heinrich, født den 11. jan. 1921 i Rødding. Gift med datteren, Margaretha Jensen fra Elmeallé 2a.

Thiel, Ana Maria, født den 23. maj 1923 i Rødding. Se Jørgensgårdvej 29.

Thiel, Wilhelmine, nådlerske, født den 22. feb. 1925 i Rødding. Gift den 1. dec. 1951 i Løgumkloster kirke med

landbrugsmedhjælper, Plotnikof, Hans, født den 25. nov. 1925 i Løgumkloster. Søn af arbejdsmand, Nikifor

Laurentjevitsch Plotnikof og Bertha Marie Clausen. Se Jørgensgårdvej 4

Thiel, Edith, født den 15. juni 1930 i Rødding. Gift den 6. sep. 1953 i Løgumkloster kirke med bagersvend, Nielsen, Ernst Walter, født 2. dec. 1928 i Løgumkloster. (se forældre i Møllegade 3)

I -1925-30- boede familien Thiel i Østergade i Rødding.

 

Ejer -1962

Tiesler, Andrea Caroline, separeret, syerske og kommunal ansat husmoderafløser i 1953, født 21. februar 1881 i Nybo, Løgumkloster. Datter af Andreas Clausen Friis og Caroline f. Jensen. Se Allégade 21.

 

Huset er fjernet 1962

0b

Ejer 1840-45-

Nielsen, Anders, murermester, født c1800 i Visby under godset Trøjborg. Søn af kådner, Niels Matzen og Anna Clausdatter. Han døde c1844. Gift den 3. sep. 1820 i Løgumkloster med

Albrechtsen, Anna Bothilde, (TELDE), syerske, født den 17. maj 1802 i Løgumkloster. Datter af graver og gæstgiver, Claus Albrechtsen og Anna Sophia Sønnichsen Elmeallé 0a. Hun døde den 16. juli 1873 i Løgumkloster.

Børn:

Nielsen, Anna Sophia, født den 2. feb. 1921 i Løgumkloster.

Nielsen, Catharina Maria Magdalene, født 31. juli 1826 i Løgumkloster. Catharina døde den 1. juli 1915 i Brørup og blev begravet ved Læborg kirke. 88 år. 15-16 år gammel kom hun til Flensborg hvor hun i 7 år styrede huset for skibsreder Lütken Andersen. Under sit ophold her, blev hun grebet af den pietistiske vækkelse. Det førte hende sammen med sin mand Niels Jokum Termansen, kaldet ’Danmarks lærdeste bonde’, gårdejer, branddirektør for Gørding Malt herred, rigsdagsmand og politiker, født den 15. mar. 1824 i Dråstrup, Læborg og de blev gift den 9. dec. 1853 i Læborg kirke.

Hen ad foråret 1864 var der en noget travl tid i Rigsdagen. Politikerne holdt møder dag og nat, og Niels nåede derfor sjældent hjem til gården i Gammelby. Hjemme på gården var der stor indkvartering af danske tropper, og det gjorde det ikke lettere for Catharina, at hun samtidig var højgravid. Da Niels så fik at vide at den gamle onkel, der havde bestyret gården i hans fravær var død, ville han rejse hjem. Men Catharina sendte straks besked tilbage om, at han skulle blive på sin post i Rigsdagen.   

Derfor blev hun ofte omtalt som djærv og stejl.

Catharina fødte barnet Niels Peder, og 3 dage derefter blev han døbt samtidig med onklens begravelse.   

Niels Jokum Termansen døde den 9. maj 1892 i Holsted, og blev begravet ved Læborg kirke. 68 år. Søn af toldkontrollør, Terman Termansen (1792–1828) og Kjerstine Marie Sørensdatter (Brørup1794–Læborg1866) fra Nykøbing Mors. Da Terman Termansens mor døde, da han var 4 år, blev han opfostret hos sin viljestærke og religiøse moster, Magdalene Sørensdatter. Børn: a. Termansen, Johanne Birgitte, født c1862 i Læborg. b. Termansen, Niels Peder Blok, født den 17. mar. 1864 i Læborg sogn. Døde i 1953. Han var leder af et team af håndværkere, som i 1925 forvandlede den ramponerede altertavle i Løgumkloster kirke til det pragtstykke, som tavlen udgør i dag. Han blev uddannet som maler, arbejdede en tid i Argentina, gik 1891-92 på Zahrtmanns malerskole, var også optaget på Kunstakademiet. Omkring 1900 drev han selvstændig malervirksomhed i Kalundborg. Fra 1905 virkede han som restaurator/konservator for Nationalmuseet, og fra 1921 til 1934 var han ansat ved Nationalmuseet. Han udviklede banebrydende metoder til farveundersøgelse og farvekonservering. Blandt større restaureringer kan nævnes altertavlerne i Hald (1924), Løjt Kirkeby (1928-29 og 1934-38), Odense Skt. Knud (1931-37) og Tibirke (1938-39). I Løgumkloster restaurerede han desuden prædikestol og døbefont (1923), celebrantstol og orgelpulpitur (1925) og relikvieskab (1926). Under arbejdet i Løgumkloster boede han på Hotel Stadt Hamburg (Kilde: Niels Sterum). c. Termansen, Ane Bang, født den 25, feb. 1867 i Læborg. e. Termansen, Olav Bang, født den 15. juli 1872 i Læborg.

Nielsen, Andreas Matzen Albrecht, født den 6. mar. 1830 i Løgumkloster.

Nielsen, Nicolai Matzen Albrecht, født den 27. sep. 1839 i Løgumkloster.

Nielsen, Inge Christiane Mathilde, født den 20. mar. 1844 i Løgumkloster.

 

Lejebolig 1845:

Laurup, Peter Petersen, skomager, født 30. aug. 1798 i Løgumkloster. Søn af vognmand og daglejer Laurup, Hans Frederik og kniplerske, Kjesten Hansen. Gift den 3. okt. 1824 i Løgumkloster med tjenestepige,

Smed, Lenacatharina, født den 1. aug. 1798 i Åbøl. Datter af smed Peter Jensen Smed og Ellen fra Roost, Arrild. Hun døde i barselssengen den 31. aug. 1828 i Løgumkloster. Børn: 1. Laurup, Jens Petersen, født den 13. aug. 1825 i Løgumkloster. Han døde 7 år gammel af kighoste. 2. Laurup, Kirsten Maria. Laurup, Ellenmaria, født c1828. Hun døde spæd.

Gift 2. gang den 8. jan. 1846 i Løgumkloster med

Tøgesen, Ellen Marie Tøgesen, født den 25. aug. 1811 i Mjolden. Datter af gårdmand, Thøge Truelsen Mortensen og Hanne Marie Johannesdatter. Hun døde i af tæring den 29. jan. 1877 i Løgumkloster. Børn: 3. Laurup, Helene. 4. Laurup, Thøge, født den 15. mar. 1852 i Løgumkloster. 5. Laurup, Petra.

 

Lejebolig 1940

Sørensen, Christian Søren, skræddermester, født den 6. dec. 1885 i Åstrup, Ålborg. Gift den 15. nov. 1927 med Sørensen, Gertrud Marie, født den 14. maj 1894 på Brodersgård mark i Abild. Datter af parcellist Peter Hansen Mathiesen og Maren, født Thomsen.

Børn:

Sørensen, Ole Peter, født den 17. okt. 1930 i Ø. Højst.

Sørensen, Christian Svend, født den 14. apr. 1934 i Ø. Højst.

I 1930 boede de i Ø. Højst. De flytter herfra til Markledgade 32

1

Elmeallé 1

(Elmeallé 39)

Matrikel nr. 223

Boligareal: 201 m²

Grundareal: 626 m²

Byggeår: 1880 Ombygget 1992.

 

Ejer -1894:

Karstensen, Peter, gårdejer i Starup, født den 6. mar. 1821

i Løgumkloster. Han døde den 26. mar. 1897 i Løgumkloster.

Søn af Carsten Carstensen og Kjesten, født Nielsen. Gift den

10. dec. 1952 i Løgumkloster med

Karstensen, Mette Christine, født Thaysen den 10. aug. 1823

i Medelby lige syd for den dansk-tyske grænse. Hun døde den

16. feb. 1872 i Løgumkloster.

Børn:

Karstensen, Kirstine Marie, født den 3. feb. 1854 i

Løgumkloster. Hun døde den 22. dec. 1925 i Løgumkloster.

Karstensen, Johannes Thaysen, musketer i 4. kompagni

infanteriregiment nr. 84 i 1880 i Flensborg senere gårdejer,

født den 6. feb. 1857 i Løgumkloster. Han døde den 7. maj

1930 I Løgumkloster. Se Jørgengårdsvej 15.

Karstensen, Cathrine Hedevig, født 1859 i Løgumkloster.

Carstensen, Carsten, født den 28. feb. 1862 i Løgumkloster.

Han døde den 23 aug. 1862 i Løgumkloster ½ år.

 

Ejer -1919

Blaschke.

 

Ejer 1919-1920:

Marcussen, Rasmus Hansen, arbejdsmand

 

Ejer 1920-26

Paulsen, Paul Jensen, landmand i Morbæk, Bedsted, født den 23. dec. 1896 i Fogderup, Ravsted. Søn af parcellist Paul Jensen Paulsen og Birgitte Marie, født Sindet. Paul deltog i 1. Verdenskrig og bosatte sig herefter i Alslev. Gift med

Paulsen, Maria, født den 1. aug. 1896 i Landeby, Nr. Løgum.

Børn:

Paulsen, Bergiene Pauline, født den 14. aug. 1920 i Mårbæk, Bedsted.

 

Lejebolig 1925:

Bertelsen, Else Marie Petersine, født i Hundsø mose, Vinding sogn den 8. februar 1873, som datter af husmand på Velling mark, Niels Peter Jensen og Rasmine Elisabeth f. Hansen. Hun var tidligere gift den 20. nov. 1896 i Nr. Løgum kirke med landmand, Laurits Andersen Bertelsen, født den 11. juli 1871 i Bjerndrup, Nr. Løgum. Søn af kunstner, Rasmus Josiasen Bertelsen og Maren f. Westergaard. Han døde i 16. marts 1914 på Lemmose i Nr. Løgum sogn i en alder af 42 år. Senere flytter hun til Teglgård og senere ind hos Peter Lange i Nr. Løgum, hvor hun arbejder som sygepasser.


Øvrig lejere i -1925-35:

Møller, Hans Heinrich Christian, klejnsmed og centralvarmemontør, født den 13. august 1892 i Flensborg. Han døde den 14. okt. 1965 i Gram. Han kører galt med bilen i 1928, da styretøjet svigter. Han drøner først ind i et træ og lander derefter i grøften. Møller og en svend slipper med skrækken. Efter vielsen bor Hans Møller i Gram. Gift den 23. mar. 1935 med Møller, Juliane, født den 8. sep. 1911 i Gram. Datter af Nikolei Hansen Kudsk og Marie Margrethe.

Børn:

Møller, Christian Nikolej Jensen, født den 19. okt. 1935 i Gram.

Møller, Marie, født den 27. dec. 1937 i Gram.

Møller, Helene Juliane, født den 22. sep. 1940 i Gram.

 

Ejer 1926-46

Klinge, Christian, Skræddermester, født den 25. april 1876 i Nr. Løgum. Søn af arbejdsmand, Christian Klinge og Marie Kjestine født Lorenzen i Nr. Løgum. I 1918 bor og arbejder han som skrædder i Hamborg, hvorefter han flytter tilbage til noget familie i Tohede. I 1942 er han medlem af Løgumkloster alders- og invaliderentenyderforening. I 1946 falder han og brækker lårbensknoglen. Han døde af åreforkalkning den 26. maj 1951 på fattiggården, Enggården i Løgumkloster og blev begravet ved Nr. Løgum kirke. 75 år. Gift den 13. feb. 1926 i Løgumkloster kirke (Vidner bl.a. smedemester, Peter Mamsen, Roost) med

Klinge, Else Marie Pedersine, se ovenfor. Hun døde pludselig af et hjerteslag, mens hun var på besøg hos Martin Holm i Ulstrup, Nr. Løgum den 6. sep. 1932. Begravet i Nr. Løgum.  59 år.

Da Christian Klinge en dag i 1938 skulle til Tohede, fik han kørelejlighed med en lastbil. Da han stod på ladet fik han pludselig en telefonledning om halsen, som hang tværs over vejen.

De er flyttet hertil fra Nr. Løgum.

 

Lejebolig 1934

Mattesen, Laust Petersen, husmand, 26. feb. 1856 i Drengsted, Døstrup. Søn af landmand, Christen Jessen Mattesen og Else f. Lausten. Han døde den 1. dec. 1934 i Løgumkloster. Gift 1. gang den 19. okt. 1882 i Nr. Løgum med Mattesen, Juliane Christine, født Lorenzen c1855 i Nr. Løgum. Datter af Jens Lorenzen og Hedewig Margaretha,født Mummen.

Børn:

Mattesen, Christian Theodor, født den 24. nov. 1882 Nr. Løgum. Gift 1908 med Anna Elisabeth Wilhelmine, født Nielsen. Han faldt i 1. Verdenskrig den 27. maj 1917 i Nauroy, Frankrig. Børn: a. Cecilie Hansine Mattesen. Gift den 16. dec. 1934 med Henri Frederik Andreas Jacobsen, Randers.

Mattesen, Jens, født den 5. dec. 1884 i Vester Terp, Nr. Løgum.

Mattesen, Else Marie, født den 26. dec. 1887 i Nr. Løgum.

Gift 2. gang med

Mattesen, Anna Cathrine, enke, født den 22. feb. 1867 i Nr. Løgum. Datter af arbejder, Chresten Klinge og Marie Kjerstine, født Lorenzen. Hun døde den 29. jan. 1946 på Løgumkloster sygehus. 78 år. De flytter senere til Holmpladsen.

Plejebarn:

Mattesen, Bertha Juliane, født den 30. dec. 1912 i Vester Terp, Nr. Løgum. Datter af tjenestepige, Else Marie Mattesen. Faderen ukendt.

De flyttede hertil fra Vester Terp, Nr. Løgum.

 

Lejer -1940-46 herefter ejer 1946-c77

Petersen, Hans Christian (CHRESTEN) jord og betonarbejder, født den 10. juni 1909 i Tornskov bjerg, Nr. Løgum. Søn af husmand, Hans Sørensen Petersen og Christiane, født Klinge. Han var en meget høj mand. De første 10 år ansat som brolægger hos Jessen i Tønder. En lang overgang måtte han dagligt cykle den lange vej fra Kloster til Aabenraa for at udføre brolæggerarbejde. Derefter var han chauffør hos Vestslesvigsk Trælasthandel i Markedsgade i 5 år, og i 1946 blev han altmuligmand og sidst cementstøber hos Hermann Homilius’ trælast i Møllegade, som i øvrigt overtog Vestslesvigsk Trælasthandel i 1950’erne. Chresten var kendt for et fantastisk godt håndelag, lige meget hvad han arbejdede med. I 1971 fejrede han 25 års jubilæum, noget man sjældent oplever i denne branche.  Gift den 6. juni 1931 med (sølvbryllup i 1956)

Petersen, Jorine (INA), tvilling, født den 10. okt. 1911 i Løgumkloster. Datter af Katharina Caroline Hansen, født Nielsen. Hun var plejebarn hos Anna Carstensen fra æ Paitkrog i Lillegade i Løgumkloster. Hun var modsat Chresten meget lille. De havde ingen bil, men engang i 1969 vinder de en bil gennem VALO vaskepulver købt hos Hans Retleff Nielsen i Møllegade.

Børn:

Petersen, Gunda Anne Lise, født den 12. juli 1931 i Løgumkloster. Gift den 8. apr. 1955 i Løgumkloster med ansat ved artilleriet, Palle Max Lykkegaard, født den 9. juli 1930. Søn af kobbersmed, Magnus Luis Nielsen Lykkegaard og Hansine Madie Amalie, født Zachariasen.

Petersen, Edith Christine, født den 14. jan. 1934. Gift borgerligt den 24. juli 1954 med specialarbejder, Bent Robert Olsen, født den 9. feb. 1934. Børn: a. Kirstine Irene Olsen, født den 11. okt. 1954 på skt. Josephs hospital i Helligkors sogn i København. Døbt i Løgumkloster. Hendes navn ændres til Kirstine Irene Beck, da hendes mor i 1960 er gift med banearbejder, Svend Oluf Beck og bor i Ringe.

Petersen, Hans Verner, født den 6. feb. 1938 i Løgumkloster. Gift den 5. apr. 1958 i Glostrup kirke med Ellen Margrethe Knudsen. Datter af laborant Carl Knudsen Svalevej 17, Glostrup.

 

Ejer 1982-2019-

Jepsen, Jens Olsen, født den 25. jan. 1943 i Tønder.

Jepsen, Mette.

 

1993 Tagetagen på 78 m2 udnyttes.

Ejer -1845-

Jensen, Lorenz Friedrich, guldsmed, født 1790 i Oslo, Norge. Søn af købmand, Jørgen Friedrich Jensen og Margaretha Lassen. Lorenz voksede op hos tobaksspinder Hans Christian Jensen i Tønder. Han døde den 27. nov. 1849 i Løgumkloster. 59 år. Gift 1. gang den 21. dec. 1823 i Løgumkloster med

Petersen, Anne Marie, født 1797 i Sønderborg. Datter af murermester, Herrmann Petersen og Anna Maria Friedrichsen. Hun døde i barselssengen 6. feb. 1826. 29 år. Hun var 1. gang gift med hyreinderste og guldsmed, Jens Jensen Petersen, søn af møllersvend Peter Martinsen og Annadorothea Herrmannsdatter.

Hendes barn: Petersen, Annadorothea, født c1819.

Børn:

Dødfødt drengebarn.

Jensen, Margaretha, født c1824. Hun blev gift med Thiel, Heinrich. (Se Elmeallé 0a)

Friedrichsen, Lorenz, født den 4. feb. 1826. Dødfødt.

Friedrichsen, Lorenz, født den 17. mar. 1828 i Løgumkloster. Dødfødt.

 

Gift 2. gang den 9. dec. 1829 i Løgumkloster med

Jensdatter, Anna Margarethe, født c1793 i Nørbølling, Folding. Datter af kådner, Jens Christensen Thye og Maren Iwersen. Hun døde på fattiggården den 26. aug. 1859 i Løgumkloster.

Børn:

Jensen, Marie. Gift i Flensborg.

 

Logerende 1841-:

Johannsen, Niels (GERDSEN), amtsskrædder, født den 20. juni 1770 i Løgumkloster. (Se Markedsgade 1)

 

Lejer -1845-

Jensen, Anna Catharine, enke, født c1761 i Borre. Ål sogn. Datter af Jens Jensen. Hun døde den 19. apr. 1845 i Løgumkloster. 89 år. Hun havde en faderskabssag med Iwer Erichsen fra møllen. 

2b

Elmeallé 2b

Matrikel nr. 222

Boligareal: 149 m²

Grundareal: 144 m²

Byggeår: 1877 Ombygget 1993

Beskrivelse 2020: Ejendommen er opført i røde mursten og

med tagdækning af fibercement. Ejendommen er i stueplan

indrettet med indgang, bryggers, badeværelse, værelse,

soveværelse, køkken og stue. Førstesalen er indrettet med

lille repos og to værelser. Køkkenet er indrettet med lyse

skabselementer og mørk bordplade. Badeværelset er

indrettet med skabselementer i træ og med hvid vask.

Gulvet i stuen og køkkenet er trægulv/laminatgulv. På

badeværelset er der klinker på gulvet. I værelserne er der

gulvtæppe. Ved besigtigelsen blev der konstateret følgende

hårde hvidevarer: ovn, kogeplade, emhætte, køleskab,

vaskemaskine og tørretumbler. Da grunden kun er 144 m²

er der ingen have til ejendommen, men alene en lille indgang.

Ejendommen opvarmes med fjernvarme.

 

Ejer 1933-1956 Herefter lejer frem til 1959.

Larsen, Andreas Peter (PETER HJULER), karetmagermester, født den 10. sep. 1884 i Løgumgård, Nr. Løgum. Søn af smedemester, Jens Peter Larsen og Anna Marie født Petersen. Han blev allerede enkemand i 1937. Selv dør han efter længere tids sygdom den 13. maj 1966 på Tønder sygehus og bliver begravet ved Løgumkloster kirke. 81 år. Gift den 17. apr. 1924 i Løgumkloster kirke med

Larsen, Nielsine Marie, født den 3. dec. 1892 i Hønkøs, Egvad sogn, ved Aabenraa. Datter af købmand, Nicolaj Frederik Petersen og Marie Cathrine, født Aabling, Markedsgade 7. Hun døde den 24. maj 1937 i Løgumkloster. 44 år.

Børn:

Larsen, Marie Kathrine, født den 2. nov. 1924 i Løgumkloster.

Larsen, Jens Peter, født den 9. jan. 1927 i Løgumkloster. Han døde den 8. juni 1935 på St. Ansgars klinik i Aabenraa. 8 år.

Larsen, Karoline, sygeplejerske, født den 6. sep. 1928 i Løgumkloster. Hun blev uddannet sygeplejerske på Gram sygehus i 1952. Hun blev gift og boede Vænget nr. 30, der ligger lige til venstre for Forsamlingshuset.

Larsen, Jens Peter, født den 16. maj 1937 i Løgumkloster. Han døde 2 dage gammel på Løgumkloster sygehus.

Fra 1932- ejer Andreas en del af Drei Mädel Haus, Møllegade 12.

 

Ejer 1956 Lejer 1956-57-

Hansen, Hans Christian, tidligere gårdejer i Koldkåd, født den 28. juni 1877 på Teglgaard, Nr. Løgum. Konfirmeret i Altona. Søn af teglbrænder Peter Bonnichsen Hansen og Louise Conradine Amalie, født Brockmann. Han døde den 29. okt. 1964 i Løgumkloster. Begravet ved Nr. Løgum kirke. Gift den 1. maj 1901 i Nr. Løgum kirke med

Hansen, Hanne, født den 9. juli 1875 i Nr. Løgum. Datter af gæstgiver og kromand Christian Johannsen og Hanne Petersen Top. Hun døde den 2. jan 1960 i Løgumkloster. 84 år. Begravet ved Nr. Løgum kirke.

Børn:

Hansen, Christian, født den 22. sep. 1906 i Nr. Løgum. Han døde den 26. jan. 1994 i Koldkåd, Nr. Løgum. Gift den 7. juli 1934 i Arrild med Anna Riggelsen, født 16. dec. 1906 i Roost, Arrild. Hun døde den 5. aug. 1994 i Koldkåd, Nr. Løgum.  

 

 

Ejer 1956-73-86

Petersen, Nicolai Jensen (STORE LAI), da han var stor og meget tyk, husmand og entreprenør, født den 14. mar. 1898 i V. Terp, Nr. Løgum. Søn af tjenestekarl Hans Petersen og Johanne Eline Marie, født Matthiesen. Han døde den 30. maj 1973 i Tønder. Begravet i Løgumkloster. Gift den 27. dec. 1920 i Løgumkloster med

Petersen, Ida Marie, født den 20. feb. 1900 i Løgumkloster. Datter af Snedker- og hjulmester Blaschke, Christen Paul og Anna Catharina, født Rossen, Søndergade 3. De nåede at bliver skilt, før hun døde den 1. dec. 1933 i Løgumkloster. Kun 33 år gammel.

Børn:

Petersen, Hans, født den 27. feb. 1921 i Løgumkloster.

Petersen, Anne Christine, født 5. okt. 1926 i V. Terp, Nr. Løgum. Gift Snitgaard. Hun døde den 29. apr. 2010 i Esbjerg.

Petersen, Anton, født den 17. dec. 1927 i Nr. Løgum


Gift borgerligt 2. gang den 9. juli 1939 i Brøns med

Petersen, Amalie Karoline, født den 7. jan. 1905 i Brøns. Datter af arbejdsmand, Jesper Matthiesen Lund og Sinnet Marie, født Sylvester. Hun var 1. gang gift den 22. okt. 1926 med Jonas Heinrich Tramm, født den 23. feb. 1901 Stedesand, Syd Tønder Tyskland.

Hun var kørestolsbruger og får kommunens tilladelse til at få udskiftet et vindue med en dør i gavlsiden mod øst, men jeg kan ikke huske at have set døren. Hun døde den 12. juni 1981 i Løgumkloster. 76 år.

Hendes Børn:

Tramm, Dorothea, født den 9. jan. 1927 i Brøns.

Tramm, Andreas Jeppesen, født den 29. jan. 1929 i Søndernæs, Brøns

Tramm, Jona, født den 28. aug. 1935 i Brøns.

Børn:

Petersen, Peter, født den 23. mar. 1940 i Brøns.

Petersen, Gerda, født den 10. sep. 1941 i Brøns. Gift Jensen. Hun døde den 7. april 1997 i Løgumkloster.

 

 

Ejer 1986 Testrup, Arne

 

Ejer 1986-2020

Brix, Hans Joachim Andersen, konditor og min bedste legekammerat gennem min barndom, født 6. juni 1957 på Tønder Sygehus.  Gift med

Brix, Ursula, født Beck den 25. mar. 1958 i Ø. Højst. Se hendes forældre i Munkeparken 5.

Børn:

Brix, Maria. Gift den 23. maj 2015 i Nr. Løgum med Kenny Østergaard Rohde. Søn af Erling Rohde og Helle Voss Hansen.

 

Ejer 2020-21-

Hansen, Niels Kjær, født den 28. juli 1964 i Højst.

Elmeallé 13 Billedet er venligt tilsendt af Eva Vajstedt, Strängnäs, Sverige - datter af Politibetjent E. G. Johansen, Løgumkloster.

Matrikel nr. 604 - Boligareal: 199 m² - Grundareal: 1135 m² - Byggeår: 1922 

Efter at Sønderjylland bliver indlemmet i det danske rige i 1920, blev der i de sønderjyske landsdele oprettet 7 politikredse. Dette tal blev indskrænket til 6 i 1922, idet en i Løgumkloster oprettet politikreds blev sammenlagt med Tønder politikreds. Hver politikreds blev ledet af en politimester, men politistyrken i Sønderjylland blev etableret som et statsligt ordenspolitikorps. 

Landet var herefter inddelt i 72 politikredse.

Det betyder et hurtigt farvel til politimester Holger Vilstrup.

Politiet i Løgumkloster:

c1845 Jens Christian Fredensborg (Se Slotsgade 9)

 

-c1859 Søren Jeppesen. Han døde før 1859. Gift med Anna Kirstine, født Petersen.

Børn:

Jeppesen, Anna Catharine, født den 18. juli 1854 i Løgumkloster. Se Åbenråvej 5.

Jeppesen, Søren, smedesvend, født den 6. dec. 1859 i Løgumkloster. I 1896 boede han på Christianshavn i København med sin kone.

 

c1850-c1906 Christian Lorenzen

 

-c1870- Carsten Knudsen

 

-1916- Wilhelm Schwedthelm

 

-1920 Holger Kaas Vilstrup, politimester i Løgumkloster med tjenestebolig på Slottet, herredsfuldmægtig i Kolding, senere politimester i Gråsten, født den 7. apr. 1871 i Resen, Ringkøbing amt. Søn af sognepræst Christian Johan Lodberg Vilstrup og Caroline, født Tørsleff. Han døde den 10. nov. 1951 på Frederiksberg. Begravet ved Frederiksberg Kirke, København. Gift 1. gang den 7. sep. 1901 i Øster Bjerregrav kirke (skilt) med

Vilstrup, Asta Sophie, født den 3. mar. 1874 i Ranum. Datter af sognepræst Andreas Fabricius Krarup-Vilstrup og Anne Sophie, født Lasson. Hun døde den 9 jan 1960 i Augustenborg Statshospital. 85 år. Begravet ved Gråsten kirke.

Adoptivbarn:

Vilstrup, Arne Kaas, handelsmedhjælper, født den 26 aug. 1910 i Oslo, Norge

Barn:

Vilstrup, Annelise Birgitte Kaas, født den 15 maj 1915 i København

Gift 2. gang den 2. apr. 1930 af sognefogeden i Gråsten med den 31 år yngre

Jørgensen, Karen Margrethe Feilberg, korrespondent senere sygeplejerske, født den 26. maj 1902 i Skærbæk. Hun døde den 6. juni 1997. 95 år. Datter af frimenighedspræst i Skærbæk Jens Larsen Jørgensen og Pouline, født Hørløck.

I 1911-16 bor Holger og Asta med børnene i Kolding. I 1920-25- boede Karen Margrete forskellige steder i København. I 1929 boede Holger på Gråsten Slot og Karen Margrete på hospitalet i Vedsted. Under den økonomiske krise i starten af 30’erne blev gårdejer Jørgen Nissen

i Stenderup på Sundeved sat ud af sin gård ”Vestervang” af kongens foged den 4. april 1932. Et efterfølgende protestmøde dagen derpå med omkring 1.500 deltagere og arrangeret af Landbrugernes Sammenslutning (LS), endte med tumult, stenkast og trukne politistave. Stenderupslaget, som det senere blev kaldt, var den hidtil største konfrontation mellem gældtyngede bønder og politi i mellemkrigstiden. Holger Vilstrup havde her en afgørende rolle.

file:///C:/Users/Bent%20Beim/Documents/SLET/HSfS+%C3%85rbog+2019_Artikel+3.pdf

  

-1920 Reinung



Ejer 1922-79

Justitsministeriet

 

Beboere -1923

Jacobsen, politibetjent. Han bliver forflyttet til Hjortkær i dec. 1923.

 

I det andet lejemål boede

Tjenestebolig 1922-30

Nielsen, Niels Christian, handelsbetjent senere kriminalbetjent, født d. 15. august 1894 i Løgumkloster. Se forældre i Møllegade 10 i 1896-99. I 1917 var han Sergent på Sølvgades kaserne. I 1919 boede de i Røddinggade 1 på 4. sal hos Thomsen og senere samme år på Mellemvangen 15, 1. sal, begge København, hvorefter de flyttede til Løgumkloster. Her boede han, til han blev forflyttet til Tønder i 1930. Gift den 19. okt. 1918 i Kristkirken i København med

Nielsen, Ellen Johanne Marie Kristine Louise Dagmar, medhjælper, født den 8. dec. 1893 i København. Datter af maskinarbejder Rasmus Christensen og Marie Henriette, født Larsen.

Børn:

Nielsen, Henry Christian Østergaard, født 10. juli 1919 på Mellemvangen 15, 1. sal i København.

Nielsen, Ellen Margrethe Østergaard, født 13. dec. 1920 i Tønder

Nielsen, Erik Østergaard, født 30. juni 1923 i Løgumkloster

Nielsen, Kaj Østergaard, født den 24. aug. 1927 i Løgumkloster.

 

Før ægteskabet boede Niels i Baldersgade 71, 3. sal og Ellen i Bevtoftgade 2 begge København.

I 1924 kører han med Kjær fra Løgumkloster mod øst. Under kørslen svigter styretøjet på bilen og selv om Kjær står på bremsen, drøner de i grøften. Nielsen får ved uheldet nogle dybe flænger i hånden, et hjul brækker af, men eller sker der heldigvis ikke andet.

I 1926, da kriminalbetjent Nielsen går en lille rundtur i Løgumkloster, får han interesse for en mand, der har boet på en af byens hoteller og underskriver sig Conrad Nielsen. Ret snart ser han, at manden er på betleri, hvorefter han anholder ham.

Under afhøringen viser det sig, at han er en efterlyst bedrager ved navn Lundquist. Han fortalte bl.a., at han havde bildt en ung pige ind, at han var forfatter og manglede penge til udgivelse af en digtsamling, der kostede ham 2500 kr. Efter 14 dage havde han brugt alle pengene og rejste væk. Lundquist tilstod også, at han havde bedraget en gammel kone i København for 35.000 kr.  

 

Lejebolig -1937-45 Calender, Frithjof, arbejder for den tyske værnemagt senere chauffør, født den 5. sep. 1907 i Åbenrå. Søn af kaptajn Jes Nielsen Calender. Han døde den 23. aug. 1983 i Ånenrå. Gift med

Calender, Anne Kathrina, født den 29. juni 1909 i Åbenrå. Datter af arbejder, Jes Jessen Petersen og Christine, født Hansen. Hun døde den 16. aug. 1991 i Åbenrå.

Børn1. Jes Frithjof Calender, født den 10. nov. 1934 i Åbenrå. Han døde den 29. april 1935 i Åbenrå. 2. Gerda Calender, født den 22. feb. 1936 i Åbenrå. Gift Søndergaard. 3., Ernst Günther Calender, født den 20. maj 1937 i Løgumkloster. Han døde den 17. nov. 2011 i Bolderslev. Gift den 6. sep. 1958 på Rådhuset i Åbenrå med Marie Margrethe (DEDDE), født Thomsen. 4. Calender, Carl Heinz, født den 10. juni 1938 i Løgumkloster. Han døde den 20. mar. 2009 i Åbenrå. Gift i St. Jørgens Kirke i Åbenrå med Birgit.

 

Beboere 1925-42

Justitsministeriet ejede huset. Det bestod af 2 lejemål.

Frandsen, Mads Peter ordensbetjent født den 30. okt. 1896 på Friskmark, Gram sogn. Søn af skrædder Christian Mikkelsen Frandsen og Marie Kirstine, født Jensen. Han deltog i 1. Verdenskrig 1914-1918 og blev som Anton Erichsen, Klostergade 9, taget til fange af englænderne og blev interneret i Feltham-lejren ved London. Se mere om lejren under Anton. Mads havde en søster, der var engelsk gift og boede i London. Hun syede et dannebrog flag til lejren, som blev flittigt brugt ved fødselsdage m.m. Han døde den 6. juni 1958 i Åbenrå. Gift den 18. feb. 1921 i Toftlund med

Frandsen, Marie Kirstine Margrethe, kontorist-inde, født 20. marts 1898 Gånsager, Vodder. Datter Peter Hansen Petersen og Katrine Dorthea, født Wolthers. Datter af Silke Petersen i Markledgade 19.

Børn:

Frandsen, Helga Agnete, født den 24. apr. 1921 i Toftlund. Gift Rosenvold. Hun døde den 29. juni 2015. Hun fik det bedste resultat til realeksamen i Løgumkloster i 1937.

 

I 1921 var han politibetjent ved paskontrollen i Sæd. I 1930 får Frandsen tillagt Ø. Terp og Bedsted til sit distrikt. Frandsen blev udnævnt til overbetjent i 1940, i 1941 udnævnt til medlem af priskontrolrådet.

 

Beboere 1942-56

Justitsministeriet ejede huset.

Johansen, Egon Godtfred, politibetjent, født 13. juni 1915 i Roskilde domsogn. Søn af murermester Carl Johansen og Anna Kathrine, født Nielsen. Medlem af madegranden 1951-56. Han døde i mar. 1999 i Roskilde. Egon voksede op i Sct. Hansgade 7 i Roskilde. I 1930 var han murerlærling hos sin far. Han var først konstitueret i stillingen som betjent i Løgumkloster, men fra maj 1942 blev han den faste politibetjent.

Han nåede at gå under jorden den 19. sept. 1944, før han blev fjernet fra sin gerning af tyskerne.

Fra Dagbladet INFORMATION — Politibetjenten i Løgumkloster blev eftersøgt af 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater, der lededes af en Kvinde: Fru Dyrlæge Kühne sen., der er fanatisk Nazist. Man fandt ikke Betjenten, men holdt hans Husassistent op i to timer for dog ikke at gaa helt forgæves. Der er Vrede imod Borgmester, Apotheker Kjems, fordi han ringede rundt til nogle af Betjentens Bekendte og indtrængende bad dem oplyse, hvor Betjenten var, idet han hævdede, at det kun drejejede sig om et Indkvarteringsspørgsmaal. Familierne Kühne senior og junior er rivende tysksindede, Senior i den Grad, at han ophidser Tyskerne mod danske Borgere og forklarer, at alle Danskere burde have øjenene trykket ud. Naar han er rigtigt ophidset, demonstrerer han med Tommelfingrene, hvordan han synes, det bør foregaa. Fruen er Kleptoman.

 

Forhistorien til hændelsen med politi Johansen var den at det var mejeribestyrer Schlüters søn, Christian havde i et frikvarter set 10 skarpt bevæbnede tyske Soldater på vej om i Elmeallé. Christian løb resolut hjem til sin far i mejeriet der lå lige over for skolen for at fortælle det. Faderen Jørn Schlüter ringede til Jacob Kjems som vidste at politi Johansen var uden for byen. Så han sørgede for at placere en mand ved alle indfaldsveje til Løgumkloster for at standse Johansen. Det viste sig dog senere at Johansen fra morgenstunden var rejst over alle bjerge.    

Han blev dog senere taget af Gestapo. Efter krigens afslutning kom han dog rettidigt hjem, så han kunne være med til at fejre den 5. maj 1945. Herefter bliver han af luftværnschefen i Tønder udnævnt til at være lejrleder for den tyske flygtningelejr i Løgumkloster. Da tyskerne havde taget Johansen bil, lånte han Jørn Schlüters Moris Mascot i starten.

Engang Johansen skulle hurtigt afsted fra Møllekroen, satte han hurtigt afsted i den lille Mascot. Men han kom ingen vegne. 2 mænd havde for godmodigt at drille Johansen løftet baghjulene fra vejen, så hjulene bare snurrede rundt. :-)

 

I 1948 foreslår Johansen, byrådet, at man fjerne møddingerne i Løgumklosters indre by, for i stedet at opstille zinkspande ved alle husstande til husholdningsaffald.

 

Johansen havde en fantastisk god sporhund, Rolf, som næsten kunne finde en nål i en høstak. Den opgave fik den næsten, engang en landmand ringede til Johansen for at høre, om de kunne hjælpe ham, da han havde tabt sin pung med 1600 kr. under hørivning på en mark. Hund, mand og politi ledte længe, men da det var ved at blive mørkt måtte de give op. På vej hen mod bilen vender Rolf pludselig om og piler langt ned af marken. Johansen kalder på sin hund flere gange, men den lystrer ikke. Da hunden kommer tilbage, ser de, at den har tegnebogen i munden.

Han ejede madegrandebrev 23 fra 1947-56.

Gift den 8. juli 1941 i Hersted Vester kirke med

Johansen, Alice Emilie Cramer, født Larsen den 22. jan. 1915.

 

Børn:

Johansen, Eva Kirsten, født i den 29. okt. 1942 på Tønder sygehus. Efter uddannelse til fysioterapeut flyttede hun til Kiruna, hvor hun traf sin mand. Gift med Per Vajstedt. Fra 1966 - 83 boede de i Kiruna og Svappavaara, 1983-87 i Malmø og fra 1987 i Strängnäs, som er en hyggelig gammel by, venskabsby med Ribe. 2023 stadig bosiddende i Sverige.

Johansen, Lone, tvilling, født den 22. feb. 1946 i Tønder. Hun døde den 3. mar. 1946 på Tønder sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke.

Johansen, Bodil, tvilling, født den 22. feb. 1946 i Tønder. Hun døde den 10. mar. 1946 på Tønder sygehus og blev begravet ved Løgumkloster kirke.

Johansen, Solvejg, født den 15. jan. 1949 på Amtssygehuset i Tønder. Gift Semlov.


Beboere 1956-79.

Justitsministeriet ejede huset.

Jørgensen, Jørgen Ingvert, politibetjent, født den 18. jan. 1915 i Ballum. Søn af amtsvejmand, Jens Nissen Jørgensen og Gunde Marie født Jacobsen. Medlem af skolekommissionen 1958-62. Han overtog madegrandebrev 35 efter den forrige politiassistent. Gift den 15. okt. 1944 i Nørre Bork med

Jørgensen, Johanne Elisabeth, født den 25. feb. 1922 i Nørre Bork Stationsby. Datter af møller, Frans Henrik Marius Nielsen og Karen Kirstine Marie født Lauridsen.

Børn:

Jørgensen, Jytte, stewardesse, født den 8. mar. 1945 på Tønder sygehus. Konf. den 22. mar. 1959 i Løgumkloster.

Jørgensen, Erik, autoforhandler i Toftlund, født den 3. maj 1949 i Tønder. Gift med Sigrid født Jessen den 1. juni 1951 i Skodsbøl, Broager. Datter af arbejder Henrik Peter Jessen og Sigrid Petersen Skriver.

Dødfødt drengebarn den 21. aug. 1954 i Tønder.

I 1945 boede de i Søndergade 3 i Tønder.

 

Den lokale politistation med detention i baghaven. I daglig tale blev han kaldt Scotland Jørgensen efter Scotland Yard, der havde ansvaret for lov og orden i London city.

Scotland Jørgensen så ikke gerne 2 mand på en cykel eller knallert, men han var da til at tale med. Færdslen tog Jørgensen dog meget alvorligt og ikke mindst, da der kom fartbegrænsning i byerne. Den lokale købmand i Mellemgade, Henry Bock tog fartbegrænsningen til sig og troede i starten, at man skulle køre 60 i byen. Derfor jog Henry Bock en ekstra gang på speederen, når han var kommet rundt om et hjørne, fortælles det.

Vi kom kun på Scotland Jørgensens kontor, når vi skulle have nyt pas. 

Jørgensens politihund var en grå perserkat, Lui, der holdt vagt om huset. Lui var ikke nogen kælen kat, - den havde jo også travlt med at holde vagt omkring huset.

Under stormfloden i starten af året 1976 kom politi Jørgensen hjem og fortalte, at nu havde han lukket Rømø-dæmningen. Da jeg spurgte ham om, hvornår vandet ville oversvømme Løgumkloster, svarede han: Når spiret på Kristkirken i Tønder er dækket med vand, begynder vi at få våde fødder i Løgumkloster.

Når der var Kloster Mærken, havde Jørgensen travlt med slagsmål på specielt Møllekroen, og ofte så vi bloddryp helt ned fra Møllekroen og op til Jørgensens hus, som lå næst efter vores fra Møllekroen. Det skete en sjælden gang, at fulderikkerne tog fejl af Jørgensens og vores hus. Så måtte min far eskortere dem videre til Jørgensen. I dagtimerne og det meste af natten med var der brug for assistance fra Tønder Politi. Så havde fru Jørgensen travlt med at servicere for de mange betjente. I Jørgensens sidste år som politibetjent, var han ansat ved toldvæsenet og havde sin funktion på Rømø-Sild færgen. De flyttede derfor på et tidspunkt til Rømø.


Børnene Jytte og Erik Jørgensen var noget ældre end Kirsten og jeg, men jeg husker, at vi har leget spark til dåsen sammen med dem på gaden. Jytte blev stewardesse i København, mens jeg stadig boede på Elmeallé. Lillebror Erik havde værelse i den ende, der vendte over mod vores hus. Her kunne vi af og til høre ham øve på sine trommer. Han var fra 1965 til 1968 med i et beatorkester. 

Gruppen, der startede med navnet THE HI-FI MEN blev stiftet i 1965 og bestod i starten af Erik Jørgensen, trommer, Eno Duborg, singel og sang, Klaus Uecker, bas, lille Fritz Lanny, rytme, han boede på Elmeallé 17, Finn Jensen, rytme og sang og Flemming Jensen, bas.

Der blev spillet kopiversioner af de mest kendte ’pigtrådshits’. De spillede mest i lokalområdet – Schweizerhalle, Løgumkloster Centralhotel, men nåede da også til Flensborg og Tinglevhus. Med en større udskiftning i gruppen i 1966, er kun Erik Jørgensen og 3 Tønderdrenge tilbage, og de skifter samtidig gruppens navn til THE BEATMAKERS. Musikken bliver mere rå rhytm´n blues inspireret af Kinks, Rolling Stones, Animals og Yard Birds.

Af og til øvede de i Jørgensens garage. Hans Brix og jeg har engang vovet os ind for at se dem spille. Det var spændende og højt for

et par 7-8 årige drenge, der ellers kun hørte musik fra en transistorradio. Gruppen havde også fået lov af skoleinspektør, Marie Ravn

til at øve i Løgumkloster Kommuneskoles afsidesliggende køkkenskole, men også Forsamlingshusets kælder har været til deres

rådighed. 

I 1966 henvender Erik Jørgensen sig til den nye hotelejer på Løgumkloster centralhotel for og høre, om de må rydde den gamle

svine- og hestestald der lå bag hotellet. Den er hotelejer Ib Olsen helt med på. De skal bare selv muge ud og gøre den brugelig.

Nedenfor en artikel hentet fra Jydske Tidende d. 31. juli 1966.

Pigtrådshule i gammel grisesti

Ungdommen i Løgumkloster har fået deres eget samlingssted, hvor de på tippede brosten danser til husorkestret ’The Beat Makers’.

Ungdommen i Løgumkloster har fået en pigtrådshule. I en gammel grisestald, med FN-plakater på væggene og indhyllet i rød-dæmpet belysning, har byens unge fundet et fristed, hvor de kan være sig selv – få lov at være anderledes i deres ensartede uniformering af cowboybukser, anorakker og langt løst hår. 

I de tvangsfrie omgivelser giver hus orkestret ’The Beat Makers’ de elektriske instrumenter fuld udblæsning gennem kæmpehøjtalere – tilstrækkelig kraftige til at udfylde Carnegie Hall. De unge lader sig indsvøbe af musikken og halvmørket – stille mediterende rundt om ved bordene – med sodavand foran sig – eller ’shakende’ på dansegulvets toppede brosten.

De primitive forhold gør kun ’hulen’ endnu mere tillokkende. Her er et sted, hvor de unge i bogstaveligste forstand selv har skabt, og som de med god ret kan kalde for deres eget.

 

Det hele startede for kun et par uger siden. Det lokale pigtrådsorkester, som indtil da skiftevis havde øvet i skolekøkkenet og i forsamlingshusets kælder havde længe været på udkig efter et sted, hvor man kunne samle byens ungdom – uden at behøve at tage hensyn til vrede naboer, når man lod de elektriske guitarer spille på højeste frekvens.

Da Centralhotellet i Løgumkloster for nogle uger siden fik ny ejer, satte orkestrets janitshar, den 17 årige Erik Jørgensen, Løgumkloster, sig i forbindelse med den nye indehaver, Ib Olsen for at spørge, om man kunne få lov at benytte den gamle grise- og hestestald bag hotellet.

Ib Olsen var straks med på ideen, og ønskede de unge held og lykke med foretagendet. Han stillede kun to betingelser: De måtte selv gøre stalden i stand – og der måtte ikke drikkes øl og spiritus i hulen, det sidste af hensyn til publikums unge alder – for de flestes vedkommende mellem 13 og 17 år. (Mon ikke det sidste krav oprindeligt kom fra Eriks far, politi Jørgensen?)  

Næppe havde Ib Olsen sagt ja, før en hærskare af unge – iført deres ældste og mest snavsede beklædning – invaderede den gamle grisesti med skovle, koste, hakker og spader. Først og fremmest skulle der muges ud.

Men ikke alene byens unge – sommetider op imod 30 stykker – tog fat. Lidt efter lidt kiggede også – snart den ene, snart den anden af byens lidt ældre generation ind for at se, hvad det var, der foregik. Og som regel faldt der lidt af i forbifarten til de travle unge. En stillede således med traktor og påhængsvogn – den blev der god brug for. Før grisestien var ryddet, havde man kørt ti vognlæs skidt væk.

En anden kom med en pot maling, en tredje med pap plader, som man kunne beklæde vægge og loft med.

Resultatet blev forbløffende. I løbet af en uge var den tidligere grisesti ukendelig – et hyggeligt og ukonventionelt lokale med borde, stole, tribune til orkestret og dansegulv var, hvad de unge havde fået ud af deres indsats. Bogstaveligt talt uden at det havde kostet nogen af dem en øre.

Og her samledes nu cirka hver anden aften op imod et halvt hundrede af byens ung og hygger sig. Hvad byens vise fædre foreløbig i måneder har arbejdet forgæves på – at skaffe et samlingssted til ungdommen – har de unge selv, ganske vist under mere primitive forhold, vist at kunne klare i løbet af få dage. 

En uge efter ovenstående artikel er bragt i avisen, må gruppen allerede udvide lokalet. Der er ’Kloster mærken’ og ’hulen’ bliver vel besøgt af danseglade mennesker.

Gruppen bliver i 1967 nødt til igen at skifte navn, da en gruppe fra Hedehusene/Roskilde på Sjælland allerede havde brugt navnet Beat Makers siden 1962. Denne gruppe var i øvrigt engang i Sverige, hvor de deltog i en konkurrence, om hvem der gav den bedst på scenen. For at gøre sig specielt bemærkede, klædte grupperne sig ud. Beatmakers valgte at klæde sig ud i hjemmesyede præstekjoler. Det forargede en biskop i Sverige så biskoppen i Roskilde og kirkeministeriet måtte på banen. De vurdere dog, at de kjoler en mor til et af gruppemedlemmerne havde syet ikke kunne forveksles med en rigtig præstekjole, hvorfor sagen faldt.

Inspireret af nummeret WILD THINKS med the Troggs tager Løgumklostergruppen denne titel som deres nye navn. Gruppen fortsætter med rhytm´n blues frem til slutningen af 1968, hvor gruppen opløses.    

Erik Jørgensen når ikke at få det lange hår, men jeg mener at kunne huske, at jeg har set ham i et par blomstrede flowerpower bukser. Dem kunne han jo også tage af, når han var på arbejde hos Årslevs GM Opel værksted i Tønder, det kunne han jo ikke med håret. Her mødte vi ham på reservedelslageret, når min far var i Tønder for at købe eller få repareret sin bil. Den gang lå Opel ved siden af ’Ludwig Andresen Schule’. Senere kom Erik til Opel i Toftlund og sidst som ejer af Bilcenter Toftlund.


1978-81 Arne Gedbjerg, politibetjent


Ejer 1979-80 Løgumkloster kommune

Lejer 1979 Taszarek, Robert, murermester. Gift med Taszarek, Karen. (Se mere i Allégade 9).


Efter Jørgensen flyttede fra huset, blev det købt af kommunen, som brugte det til udlejning. Speck håbede meget på, at han kunne købe huset, så han gjorde derfor meget ud af at holde haven. Men huset blev solgt videre til Kurt Burchwald i stedet.


Ejer 1980–97

Burchwald, Kurt, politibetjent i Løgumkloster 1981-90, født den 16. juni 1943 i Vennemose, Abild. Søn af gårdejer Andreas Burgwald og Ane-Marie, født Truelsen. Gift med

Burchwald, Kirsten, født Juhl Hansen

De flytter herfra Til Munkeparken 17.


1990-2005 Leif Christian Aalykke, politibetjent


2005-19 Jens Kristian Farsinsen, politibetjent


_______________________________________________________ 

Ejere 1997-98

Schuster, Benny Grey, lektor ved Præstehøjskolen, født 1953.

Rossel, Charlotte, sognepræst i Emmerlev-Visby -2008 og i Bramminge 2008-, født den 12. jan 1957.  

Benny blev cand.theol. i 1982 fra Aarhus Universitet. Han har bl.a. skrevet bøgerne Om Påskelatteren, Hamlet - den sidste hævner? og Moral & Etik.

 De kom til Løgumkloster fra Hinderup.

 

Ejere 1998-2022-

Andersen, Bjarne, lysfabrikant

Andersen, Gitte Marie. Datter af Johannes Hansen og Ulla, født Peter Vibevej 8.

 

Lysfabrikken opstod, da de 2 brødre, Frederik (lys Fræik) og Jens Andersen, der oprindelig kom fra Hemmet mellem Tarm og Nr. Nebel, i begyndelsen af 1970’erne startede en produktion af stearinlys på 2 matrikler i Løgumkloster og på husmandsstedet, Overballevej 1, Øster Terp, Bedsted samt 200 kr. på lommen.

Jens havde siden 1968 slidt de københavnske trapper tynde som postbud og flyttede ned til et job i Sønderjylland som mejeriarbejder, hvor hans bror Frederik også var ansat. Forinden havde de 2 brødre ud af søskendeflok på 9 ikke haft det store med hinanden at gøre, men nu da de boede i samme by begyndte de at ses mere. En aften talte de om, at det kunne være sjovt at prøve selv at støbe lys, og de aftalte derfor at prøve sig frem hjemme i den ene brors køkken.

Det kom hurtigt til en større produktion og en medfølgende administration som Jens tog sig af. Snart blev konerne også inddraget i produktionen, som dog stadig i 1971 udelukkende foregik i fritiden. Op under julen 1972 producerede de i døgndrift for at klare ordrerne.

Året efter, hvor oliekrisen var på sit højeste byggede de Lysfabrikken – Løgumkloster Lys i industrikvarteret (Hedevej 13) samtidig med at produktionen i en lade i Øster Terp fortsatte.

Når det frivillige brandværn blev indkaldt til brand ved hjælp af sirenen som sad oppe i vandtårnet, var der i årene 2 muligheder for, hvor der var brand. Enten var det lysfabrikken eller græsfabrikken.

I 1978 lancerer de ’EUROBUSSEN’ et rullende showroom. En dobbeltdækkerbus bemalet som et bindingsværkshus. Der er i 1978 25 ansatte på fabrikken.

I DIGEPOSTEN den 14. juni 1978 præsenterer de sig selv således:

Løgumkloster Lys A/S har på relativt få år formået at placere sig som en af Europas førende lysfabrikker med det største program i stearinlys til indendørs og udendørs brug. - Endvidere et spændende program i lysestager, lysekroner m.v. i træ.

På vor moderne fabrik i Løgumkloster – ca. 3500 m² produceres dagligt over 70.000 enheder, hvoraf godt halvdelen eksporteres til 20 lande i og udenfor Europa.