4 August Friedrich Wilhelm Beim

4

August Friedrich Wilhelm Beim

August Friedrich Wilhelm Beim er født lørdag den 22. februar 1890 kl. 7.00 om morgenen på Corionsberg 10 i Itzehoe, Kreis Steinburg i Tyskland. Her boede han sammen med sine forældre (8) Friedrich Wilhelm Beim og (9) Wilhelmine Martareta Beim født Hoop samt halvsøskende. Han bliver døbt i Skt. Maria kirke i Itzehoe.

Her bor de frem til 1898 (August 8 år), hvor familien flytter til Nordtyskland. Augusts far (8) Friedrich havde fået arbejde på gasværket i Haderslev.

Hele familien flytter ind på Gasværket der lå i Østergade. Bortset fra August´s mormor, hans eneste bedsteforælder,  som bliver boende i Itzehoe. Hun dør i 1919, hvor August er 29 år, gift og far til (4a) Ester Beim.  

Skolegang og uddannelse

August vokser op i Haderslev. Han går i skole på Wilhelmine Frederikke skolen i Haderslev fra 1. til 7. klasse. 10 år gammel er han bybud for Haderslev kasserne. Hans opgave er at hente vand og brød til køkkenet. Herved tjener han en god skilling.

Søndag den 20. mar. 1904 bliver han konfirmeret i Haderslev Domkirke sammen med 79 andre konfirmander.

Året inden konfirmationen står han i lære som elektriker hos Philip Elberfelt i Haderslev. Efter 4 år i 1907 laver han sit svendestykke i Håndværkerkammeret i Flensborg. Samme år tager han prøven ved håndværkerkammeret i Hamborg. Fra 1907-08 arbejder han som montør for instalatør Körner i Flensborg, fra 1908-09 for Brødrene Falke i Hamborg og 1909-10 for Schütze i Haderslev.

Gymnastik

I 1910 (August 20 år) går han til gymnastik. Han bliver nemlig fotograferet sammen med de andre gymnaster på holdet i anledning af kejser Wilhelms fødselsdag.

Forlovelsen med Cathrine

Det dyre billed.

Samme år møder han (5) Catrine Marie Jensine Knak fra Magstrup. De bliver forlovet og i forlovelsesgave inviterer August Catrine til fotografen. Han tager et billede af dem sammen. Herefter får August fotografen til at lave et stort flot billede med målene 50x100 cm. Han købte det på afbetaling. Det kostede ham nemlig 98 Mark. Da Catrine fik billedet, blev hun så forarget over billedets pris, at hun gemte det bag klædeskabet og her stod det til hendes død i 1969.

Værnepligt

Fra oktober 1909 – september 1911 aftjener August sin værnepligt i Infanteriregimentets 6. kompagni i Schöneberg. På sessionen blev han målt til 1,72 m. Støvlerne skulle så være 28 cm lange og 6 cm brede. Under afviklingen af militærtjenesten fik han 1. karakter i skydning.

Crampe i Pommern (Tyskland)

Schloss Crampe i Pommern

I slutningen af december måned 1911 bliver August gift med Catrine i Magstrup Kirke. Først i det nye år skal han starte som elektricitetsværksbestyrer på Schloss Crampe i Pommern, Polen, som dengang lå i Tyskland.

August og Catrine flytter med al deres bagage til Pommern, hvor de bosætter sig på slottet. Lønnen var 800 mark om året plus naturalier som smør, mælk og kød samt gratis bolig, en ønskestilling for et nygift par.  

Livet på Schloss Crampe

Byen Crampe

Greven på slottet er svensk og hedder von Fersen. Han var en ivrig jæger. Når der var jagt på slottet var min bedstefar, August altid med. Så passede slottets brændevinsbrænder elværket. Brændevinsbrænderen var altid fuld, så gad vide hvordan det er gået, mens August var på jagt. På jagterne samlede August afstødte gevir, som han solgte til Greven.

Når der kom fint besøg udefra stod August altid vagt ved grevens stol. Så blev August udstyret med en flot uniform og med våben i hånden.

Greven har 2 papagøjer, som han holder meget af. En dag hakker de en af slottets fineste stole i stykker har (4a) Ester Beim fortalt. Hun bliver nemlig født på slottet i 1912 som ægte datter af August og Catrine Beim. Døtrene på slottet der er 10 – 15 år ældre end Ester holder meget af at lege med Ester i haven. Af og til får Ester en ridetur sammen med godsets hestetræner. Så sidder hun foran hestetræneren, da hun jo kun er 2 år gammel.

Grevinden var af jødisk afstamning. Hendes far var en rig mand. Hun gik vældig op i rengøring, så når nogen flyttede fra slottet, kom hun med skrubbe og spand og skurede så alt stod skinnende rent til de nyankomne.

Hun var også særdeles gavmild. Op til jul rejste hun til Köslin. Her lejede hun et par godsvogne, som hun fyldte med julegaver til alle ansatte. Et år fik August og Catrine en spisestue med bord og 4 stole. Børnene på slottet fik et æsel og det fortælles, at tjeneren gik bag æslet med en sølvbakke i hånden og samlede alt op, hvad den tabte.

Grevinden kom ofte forbi min bedstemor, Catrine. Så havde hun en flaske rødvin med. Det blev til mange flasker rødvin. Cathrine var jo opvokset under små kår i Magstrup ved Haderslev, så hun var vant til at udnyttede al mad på bedste vis. Hun brugte derfor en del af den fine rødvin til suppe.

Starten på 1. Verdenskrig

Den 28. juni 1914 blev den østrigske tronfølger Franz Ferdinand skudt af en ung serber i byen Sarajevo nede på Balkan.

På det tidspunkt havde stormagterne i Europa delt sig i 2 forbund. Tyskland var gået sammen med Østrig-Ungarn og Italien. Over for dem stod Frankrig og England. Mange troede at det skulle give ”magtbalance” så ingen var fristet til at starte en krig. I stedet kom det til at betyde, at man ikke kunne begynde en lille krig. Begivenhederne i Sarajevo udviklede sig som en lavine. En måned efter mordet erklærede Østrig serberne krig. Det ville serbernes venner, russerne ikke finde sig i, og begyndte derfor at indkalde sine soldater. Tyskland mistænkte, det gjaldt dem, og for at komme først erklærede de Rusland krig. Frankrig var i forbund med Rusland. Tyskerne forlangte at de skulle erklære sig neutrale. Da de ikke ville det, kunne man lige så godt erklære dem krig med det samme, og det gjorde man så.

Tyskernes plan gik ud på at knuse Frankrig i et eneste rasende angreb, før det vældige Rusland kunne få samlet sine styrker. De forlangte derfor fri march gennem Belgien for at komme uden om de stærke grænsebefæstninger mod Tyskland. Belgierne sagde nej, og da tyskerne alligevel brasede ind over grænsen, erklærede England, Tyskland krig.

Blandt de soldater, der var braset ind over den belgiske grænse, var August. Han var tysk statsborger og var beordret til at stille ved 5. daget. 39 i Düsseldorf den 4. august 1914. Den tyske hærledelse fordelte soldaterne, så kun ganske få fra samme sogn kommer i samme hærafdeling. Man undgår herved, at et helt sogns unge mænd dør, når en hærafdeling bliver slået over ende.  

De første kampe i Belgien

Og så går det ellers slag i slag:

Breve fra fronten

Blandt Augusts soldaterkammerater var der en, der fotograferede. Det betød for August, at han fik mange billeder med hjem fra krigen. Helt, Hissinger, Lelleifer, Moore og Lawaetz, August's 5 bedste soldaterkammerater. August står I midten.

Den 6. august 1914 skriver August til Cathrine fra Bielefeld.

Den 22. august 1914 skriver August et kort til Catrine fra Brüssel.

Tyskerne bliver slået tilbage til Belgien

Kampe i Frankrig

JERNKORSET

August skriver hjem til Catrine, at krigen trækker i langdrag. Han beder hende pakke alt hvad de ejer, og rejse hjem til familien i Magstrup.

Den 1. marts 1915 får August en medalje - Jernkorset.

Kampe i Frankrig

Augusts bror (8b) Heinrich Wilhelm Beim falder ved fort Doumont i Verdun d. 10. marts 1916. Han bliver kun 23 år gammel.

I 1916 får han en militærbil, som han bliver fører af resten af krigen. Den havde massive dæk.

I efteråret 1916 er August hjemme på orlov. Han hjælper Cathrine med at flytte fra hendes forældre i Magstrup til en lejlighed på Lindedalen 8.

Kampe i Frankrig

1. Verdenskrig slutter

Krigen slutter mandag den 11. nov. 1918.

Den 22. november 1918 bliver Underofficer fra motorkolonne 7, afdeling Gevelsburg, August Beim hjemsendt til Haderslev. Han har på intet tidspunkt modtaget nogen form for straf for dårlig tjeneste.

De første dage tilbage i Haderslev

Mandag den 25. nov. er han hjemme i Haderslev igen. Cathrine (31 år) og datteren på 6 år modtager August (28 år) på Haderslev banegård. August skal allerførst op på kasernen for at blive indskrevet, men derefter begiver de sig alle 3 ned til Lindedal 8, hvor Cathrine har lejet sig en lejlighed. Senere på dagen kommer Augusts forældre og søskende for at hilse ham velkommen hjem. Hele familien er nu atter samlet, med undtagelse af Augusts bror (8b) Heinrich Beim som faldt ved Verdun.

Hårdt brug for elektrikermontør i Haderslev

Dagen efter hjemkomsten går August i byen for at søge arbejde. Han går først til Waldemar Christensens elektrikerforretning, da man her mangler en faguddannet montør.

Waldemar Christensen kan fint bruge August både som håndværker, men også som attestant til afslutning af nye projekter, da han ikke selv har den installatøruddannelse som kræves.

August starter på arbejdet allerede den 1. december 1918.

August var blandt de første der fik uddannelsen som elektriker. I Danmark var elektriciteten først kommet til i 1891. Men Haderslev var stadig tysk område, så Augusts første store og fornemme opgave blev at lave elektricitetsværker i hele Nordslesvig. I 1920 blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark, hvilket betød at August nu var blandt de første montører i Danmark, der kunne arbejde med strøm.

Det blev derfor den danske stat, der gav August tilskud til undervisningskurser i Århus og Aabenraa og højspændingskurser i Haderslev. Hermed var August godt rustet til at bygge elværker om dagen og undervise elinstallatører om aftenen. Undervisningen blev hjemsøgt af folk fra hele Sønderjylland og den foregik på Haderslev Tekniske Skole, hvor der både blev undervist i teori og praksis.

Fra Lindedal til Gåskærgade

I 1923 flytter familien fra Lindedal 8 til en lejlighed i Gåskærgade 46 i Haderslev. Året efter får de sønnen (2) Svend Rasmus Willy Beim. De bor i Gåskærgade frem til 1931, hvorefter de køber 2 huse på Klostret 17. Husene er udstykket i lejligheder. Selv bor de i stueetagen i gadehuset.

Fra Gåskærgade til Klostret

I 1931 køber August 2 huse på Klostret 17 i Haderslev (Lyst den 11. juni 1931). Pris 26.000 kr hvoraf de 10.000 kr. lånes i Haderslev Amts Folkebank.

Haderslev Grundbogen Bind 5 blad 37 omhandlende Klostret 17, 6100 Haderslev. 

Klostret 17 Ejerrække:

Strandturen

Anne Kjestine Knak til højre sammen med datteren (5) Cathrine Beim, (2) Svend Beim i bilen og (4a) Ester Beim

I 1930´erne var der krise i Danmark. Folk havde ikke ret mange penge, men de fleste havde dog en cykel. Når August og familie tog til stranden en varm sommerdag foregik det på cykel. Cykler hang oppe under loftet, altid nypudsede og blanke. Mens Cathrine smurte madpakkerne og gjorde madkurven klar, gik August på loftet efter de 3 cykler. En til Cathrine, en til Ester og en til hamselv og Svend. Og så gik det af sted ned til Kelstrup strand. Man havde selvfølgelig søndagstøjet på. August og børnene elskede at bade, men Cathrine foretrak at sidde på strandbredden og betragte deres leg i vandet. Efter en lang dag ved stranden kørte de sidst på eftermiddagen hjem igen. Så skulle cyklerne vaskes og pudses og atter hænges op under loftet.

Da det senere blev mere almindeligt at køre bil, lånte August en af Waldemar Christensens biler, når han og familien skulle på tur.

Det store hus i haven

Fra opførelsen af det røde hus. Bygmester Gydesen.

I 1940 byggede August og Cathrine et stort hus med fuld kælder, stueetage og 1. sal i haven.

Huset blev arkitekttegnet af Gydesen. Familien Beim flytter ind i det nye hus og lejer deres lejlighed ud.

Ester flytter 'hjemmefra'

Året efter bliver datteren (4a) Ester Anne Wilhelmine Beim gift med bogholder Franz August Hansen i Haderslev. De flytter sammen i den lejlighed August med familie boede i fra 1931-40.

Svend flytter hjemmefra

1 ½  år senere flytter (2) Svend hjemmefra. Han vil til København for at læse til dyrlæge.

DE sidste år

Efter kun 3 år sammen i det store hus sidder August alene tilbage i det store hus. Huset er dog så smart indrettet at de kan bruge hele kælderetagen som bolig om sommeren. Det er de glade for, da August så er tæt på haven og Cathrine ikke har så meget at gøre rent.

I 1954 bliver August alvorlig syg. Læge Mayer konstaterer kræft og det betyder at August bliver svagere. Til sidst er han så svagelig , at Cathrine må hjælpe ham med alting.

Lørdag den 23. juli 1955 afgår August Friedrich Wilhelm Beim ved døden i en alder af 65 år.

Han begraves torsdag den 26. juli 1955 kl. 14.30 ved Damkirken.

Dødsannoncer:

Vor trofaste medarbejder gennem 35 år

Overmontør August Beim

er afgået ved døden

Vi vil stedse ære hans minde.

                   Valdemar Christensen A/S

Det har behaget Gud at hjemkalde min elskede mand og bedste ven, vor ejegode far, svigerfar og bedstefar.

        August Beim

I en alder af 65 år

Haderslev d. 23/7 – 1955.

I dyb sorg Kathrine Beim, børn og børnebørn.

Begravelsen finder sted tirsdag d. 26/7 – 55 kl. 14.30 ved Domkirken.

Dannevirke mandag den 25. juli 1955

Dødsfald:

I en alder af 65 år er overmontør, August Beim, Klostret 17 død. August Beim var født i Haderselv, men var før første verdenskrig ansat som bestyrer for et Elektricitetsværk i Pommern. Han måtte med i første verdenskrig, og da den var forbi, flyttede han atter til Haderslev. Her blev han knyttet til firmaet Valdemar Christensen og arbejdede her til sin død.

Beim hørte til den gamle skole. Han var en solid og dygtig håndværker, der kendte sit fag til bunds, fordi han havde gjort hele den vældige udvikling med. Hans bortgang er et stort tab for firmaet. Afdøde efterlader sig hustru, en søm, der er dyrlæge i Løgumkloster og en datter, der er gift med bogholder Hansen, firmaet Deichmann.