BEIM

3 X TIP FAR (64-95)

Johannes Adam Wilhelm Beihme/Beim

Johannes Adam Wilhelm Beihme er født lørdag den 12. september 1778 i Gr. Rhüden. Ægte søn af (136) J. Georgius Beihme og (137) Anna Dorothea født Döring. Kun 4 dage gammel bliver han døbt i Lamspringe Katolske kirke.

I 1799 kun 21 år gammel bliver han gift med (69) Ilse Maria Florina Köte. Sammen får de 8 børn.

På et tidspunk skifter han navn fra Beihme til Beim.

Han levede hele sit liv som kreaturhyrde i bjergene i Harzen.

Ilse Maria Florina Köte

Ilse Maria Florina Köte. Ægte datter af (138) Johannes Anoldus Köter. Hven hendes mor er fremgår ikke af kirkebogen.

Bilderlau kirkebog 1799:

J. Willius Beim vitulorum custos og Ilse Maria Florina Köte, katolsk i Gr. Rhüden. Zeugen: Hr. Mercartor Dirches, døbepræsten, Fru Lerchen, Fru Flüge, og Chr. Bartölzen.

Børn:

(34) Johan Christian Wilhelm Beim er født den 2. Sept. 1801 I Gr. Rhüden.

(68a) Johannes George Beim. Dør som spæd den 8. feb. 1802.

(68b) Margrethe Beim er født i 1802.

(68c) Anton Peter Beim. Dør som spæd i starten af nov. 1805.

(68d) Hinrich Beim er født den 14. maj 1808 i Gross Rhüden blev gift med Maria Jacobine Christine Bauer, som er født den 1. nov. 1803, som datter af Friedrich Bauer fra Bockenem. Børn: Anna Maria Beim født den 15. apr. 1836 og døbt den 24. apr. samme år; Henriette Beim født den 5. nov. 1837 i Gross Rhüden; Henriette Beim født den 30. nov. 1843 i Gross Rhüden; Wilhelm Beim født den 3. jan. 1850 i Gross Rhüden; Maria Cathrine Beim født den 26. apr. 1838 og Johanne Marie Beim født den 29. okt. 1840.

(68e) Machatarina Beim er født i 1813.

(68f) Friedrich Beim. Børn: Luise Wilhelmine Beim født den 14. aug. 1847 i Gross Rhüden; Maria Chatarina Beim født i 1830 dør i 1840; Friedrich Beim; Helene Beim født 1848 og Wilhelmine Beim født i 1850.

(68g) Maria Chatarina Beim er født i 1814. Dør den 24. januar 1832 kun 18 år gammel.

Johan Schneefuhs

Børn: Therese Schneefuhs

Carsten Hinrich Hoop

Carsten Hinrich Hoop er født den 19. juni 1767 i Brux. Ægte søn af, (144) Jörgen Hoop og (145) Cathrine Margrethe Koepke. Døbt i Westensee kirke

Faddere: Carsten Delfs, Christian Hinrich Sørens, Cathrine Elif. Witmark

Carstens mor (145) Cathrine Margrethe Koepke dør, da han kun er 8 år. Hans far dør, da han er 15 år.

Omkring 1788 boede han på Prinzessinstraβe 402 i Rensborg, hvor han var Dienstbote.

Foruden Elisabeth Dorthea Benedicta Waack har han været gift med Anna Luiias Margaretha Parfick.

Han ejede et mindre husmandssted.

Elisabeth Dorthea Benedicta Waack

Elesabeth Dorthea Benedicta Waack er født i 1748 i Westensee. Ægte datter af (146) Claus Waack og (147) Elisabeth født Dibbern.

Børn:

(36) Friedrich Wilhelm Hoop.

(72b) Hinrich Hoop

Hun dør den 1. Februar 1819 i Westensee.

Hans Wilhelm Köpke senere Koep

Hans Wilhelm Koepke er født i 1732 i Westensee. Ægte søn af (148) Hans Koepke og (149) Benedicta Ehlers.

Han skifter sit efternavn inden han bliver gift.

Faddere: Hans Peter Hinz, Brux. Hans Wilhelm Hinz, Brux. Catharina Margaretha Hoop, Brux.

Konfirmeret i 1801 i Westensee.

Han skifter sit efternavn til Koep, da han bliver gift i 1782 i Westensee kirke.

Herefter flytter han med Bennedicta til et mindre husmandssted, som de ejer.

Hans dør den 27. januar 1807 i Westensee.

Bennedicta Friederica Ehlers

Bennedicta Friederica Ehlers. Ægte datter af (150) Claus Ehlers og (151) Margrethe.

Børn:

(37) Chatarina Wilh. Koep er født 1789.

(74a) Johan Leornhard Koep er døbt den 11. marts 1792 i Westensee.

Cay Büller

Cay Büller er født i 1751(2) i Bossee, Westensee. Ægte søn af (152) Jürgen Büller og (153) Margaretha født Ehlers.

Gift den 19. november 1784 i Westensee kirke. Han levede som tjenestekarl senere som halv husmand i landsbyen Brux. Den 21. juni 1807 dør han i Brux i en alder af 55 år.

Catharina Margaretha Waak

Catharina Margaretha Waaken er født den 2. apr. 1758 i Westensee Ægte datter af (154) Claus Waak og (155) Eilif Koepke.

Faddere: Abelone Dorothea Koepke. Otto Christian Waak.

Børn:

(76b) Catharina Margrethe Gresen Büller.

(76d) Catharina Margretha Büller.

(76g) Catharina Maria Büller, født 1786.

(76c) Anna Sofia Büller, født 1790.

(76h) Margrteha Dorothea Büller, født1792

(76e) Friedrich Büller, født 1796 dør s.å.

(76f) Cay Peter Büller, født 1798 dør 1800.

(38) Claus Peter Büller, født 1802.

Friedrich Dibbern

Friedrich Dibbern er født den 13. maj 1772 I Westensee. Ægte søn af (156) Gosch Dibbern og (157) Anna Catharina Roschmann. 2 dage efter fødslen bliver han døbt i Westensee kirke.

Faddere: Friedrich Roschmann. Friedrich Roschmann. Eilif Kolh.

Hans tjenestefolk var i 1803 følgende: Christoffer Friedrich Gosche der var 19 år samt Henrietta Ruschmann, født 1789 og Hans Christian Maschmann der begge var 14.

Bopæl i 1803 Dorf Eckhöft, Einzelne Häusser Sogn: Deutsch–Nienhof, Westensee.

Anna Catharina Henrietta Maschmann

Anna Chatarina Henriette Maschmann er født den 26. apr. 1761 i Westensee. Ægte datter af (158) Bendix Maschmann og (159) Margaretha Dorothea Sander.

Faddere: Hans Hinrich Roschmann. Anna Cathrine Roschmann. Lur. Maschmann.

Gift den 24. okt. 1800 i Westensee kirke.

Børn:

(78e) Jofephine Dibbern er født den 9. august 1801.

(78f) Christian Friedrich Dibbern, født 1802.

(78a) Bendix Friedrich Dibbern er født den 15. juni 1806.

(78b) Cathrina Margrethe Dibbern er født den 19. februar 1808.

(78c) Margretha Dorthea Christina Dibbern er født den 17. marts 1810.

(39) Anna Chatarina Josefine Dibbern er født den 10. januar 1812.

Jens Christian Jensen

Jens Christian Jensen er dødt den 8. juli 1753 i Navr sogn, Ringkøbing amt. Ægte søn af (160) Jens Jensen og (161) Maria Anna Christensdatter.

Han skifter sit efternavn til Knak inden han bliver gift.

Han ejede et mindre husmandssted i Krundrup by, Hjerm, Navr sogn, Stabilknarek, Ringkøbing Amt.

Mariane Christensdatter

Mariane Christensdatter er døbt d. 24. juni 1764 i Gade, Navr sogn.

Hun var som 25 år gammel tjenestepige hos Søren Christensen i Vester Kiærgaard, Faberg Sogn, Ringkøbing amt i 1787.

1. gang gift med Jens Christian Jensen.

Børn:

(40) Jens Christian Jensen (Knak)

2. gang gift med Peder Lauritsen.

Hun dør den 16. december 1838 i Navr sogn i Ringkøbing amt i en alder af 74 år.

Jacob Christensen

Boede i Gammel Haderslev ved kirken.

Kirsten Olufsdatter

Kirsten Olufsdatter er født i 1747 som ægte datter af Oluf. Hun er døbt 2. søndag efter Hellig 3 konger (15. januar).

Faddere: Murermand, Jørgen Nielsens hustru Catharina. Niels Nielsen Borg fra Papegøjen i Haderslev. Kirsten Marie Henningsdatter fra Papegøjen i Haderslev.

Børn:

(41) Kirstine Chrestensdatter.

Ovennævnte område ”Papegøjen” bliver første gang brugt i Retsprotokollen d. 16. februar 1633: ”Bei dem Papagei” - og senere i 1634 i en bøderegistrering. Senere igen brugt i Brandtaxasationsprotokollen i 1745 og igen i 1769 omkring Gammel Haderslev nr. 34 Papagøj. Det er uden tvivl brugt mange andre steder.

Navnet Papegøjen har været knyttet til den nuværende Storegade, Vestergade og Pladsgade samt til en plads, der tidligere lå vest for Pladsgade.

En person ved navn L.M. Wedel skriver i sin bog om sin indenlandske rejse: "Gammelstad (altså Gammel Haderslev) ... samt en stor plads, kaldet papegøjen" og i Schmidts Topografi står der: "Gammel Haderslevs torv kaldes Papegøjen".

Og hvor stammer ordet så fra: ”Fugleskydning” eller ”at skyde papegøjen af” var en af de våbenøvelser, som byernes borgerskab drev i middelalderen.

Skikken er opstået i 1300-tallet og er formentlig kommet til Danmark fra Frankrig enten over Tyskland eller over Holland.

Papegøjeskydningen blev udøvet af byernes købmandsgilder. Haderslev havde også et købmandsgilde - som muligvis var helliget Skt. Knud - og det er måske dette gilde, der har skudt til papegøjen i Haderslev.

Olav Christensen, Haderslev udgav i 1957 en bog om "Haderslev Skydeselskab". Oplysningerne stammer herfra.

Papegøjeplads ses på et kort fra 1664 - og omtales i et dokument fra 1579 "op den Papagoiens Platz".

Lille Papegøje - omtales hos nogen som den sydlige del af den nuværende Pladsgade fra Vestergade til Storegade - og på nogen kort er det navnet på den nuværende Vestergade, altså i det område, hvor min fætter, Kurt Beim Hansen har sit firma Haderslev Elektro.

Oplysningerne har jeg fået fra tidligere skoledirektør, Karl Erik Olesen, Haderselv.

Jep Lauritsen (Nørgaard)

Jep/Jæppe Lauritsen er født den 11. p. trinitatis 1761 i Mojböll, Øster Linnet. Ægte søn af (168) Laurits Andersen Nørgaarden. Han bliver hjemmedøbt på grund af svaghed og fremstillet i Øster Lindet kirke den 17. søndag efter trinitatis.

Faddere: Hans Iversen. Karen Rasmuses. Jørgen Mickelsen. Peder Nielsen, Rojbøl. Marie. Mette Dorthe Jespers.

1. gang gift med (84) Mette Jacobs/(Jeppes)datter d. 3. august 1780 i Skrydstrup kirke.

2. gang gift 10. november 1822 med Anna Cathrine Nielsdatter, stuepige fra Kolding hus. Vidnere: Karen Bridelund fra Langetved. Hans Hermannsen fra Tyrstrup. Lars Hansen, gårdbeboer i Skrydstrup. Niels Smed fra Koldsnap.

Han levede som tækker og daglejer og boede sine sidste år i fattighuset i Linnet. Døde den 20. juni 1845 i Øster Linnet.

Mette Jacobsdatter

Mette Jacobsdatter er født den 19. søndag 1751 i Øster Linnet. Ægte datter af Jacob Hansen.

Forlovet den 12. juni 1780 og gift den 3. aug. 1780 i Skrydstrup kirke med (84) Jep Lauritsen.

Børn:

(84a) Laurits Jepsen, født den 15. december 1783 i Skrydstrup.

(42) Rasmus Jepsen, født den 5. maj 1786 i Skrydstrup.

(84c) Sindet Jepsdatter, født i marts måned 1789, hjemmedøbt fremvist i Skrydstrup kirke.

(84d) Mette Marie Nørgaard, født den 26. december 1791 i Skrydstrup.

I 1801 bor (85) Mette Jacobsdatter’s søster Kirsten Jacobsdatter hos familien. Hun er født i 1759 og arbejder som kniplerske.

Hun døde som kniplerske den 28. april 1821 i Skrydstrup. 70 år.

Mads Christensen Bro

Mads Christensen Bro er født 1762 i Fjand.

Han levede som husmand med jord og fisker og døde den 13. juli 1828 i Nørre Hede, Sønder Nissum.

Karen Ollesdatter Sand

Karen Ollesdatter Sand er født 1765 i Vedersø. Ægte datter af (174) Ole Sund.

Hun blev trolovet d. 13. oktober 1789 i Vedersøe sogn og gift d. 9. november 1789 i Nørre Nissum kirke med Mads Christensen Bro.

Børn:

(43) Ellen Katrine Madsdatter født 1790

(86b) Olle Madsen født 17892

(86c) Anne Marie Madsdatter født i 1794

(86d) Christen Madsen født i 1796

(86e) Anne Madsdatter født 1798

Hun døde den 16. marts 1840 i Nørre Hede Sønder Nissum, 77 år gammel.

Niels Jørgensen

Niels Jørgensen er dødt søndag den 15. juli 1779 i Gram. Ægte søn af (176) Jürgen Nielsen og (177) Anne Sophie Mortensdatter.

Faddere: Morten Mortensen. Mette Jørgenskone. Jochum Jochumsen. Anders Jacobsens hustru.

Han er konfirmeret 1796 i Gram.

Han køber/arver en gård af sin svigerfar Anders Lauritzen Frisch i Friskmark.

Gift 1. gang med Kiersten Andersdatter i december 1799 i Gram kirke.

I 1824 havde de sølvbryllup.

Gift 2. gang d. 25. november 1835 med Kirsten Pedersdatter i Gram kirke. Vidnere: AndersFrisk og Michel Jepsen begge fra Kastrup.Niels Jørgensen var da 53 år og den nye kone 53. Niels Jørgensen dør kun 2 år efter nemlig i 1837.

Han døde den 13. juli 1837 i Kastrup, Gram sogn.

Kiersten Andersdatter

Kiersten Andersdatter er dødt d. 4. juni 1774 i Gram kirke. Ægte datter af (178) Anders Lauridsen Frisk og (179) Magaretha Jacobsdatter.

Faddere: Karen Nissdatter. Andreas Jakobsen. Peder Lauritsen. Claus Borli---x, Nustrup

Børn:

(44) Anders Frisk.

(88b) Anne Sophie Frisch er født den 30. december 1806, døbt den 15. februar og døde den 14. juni 1818 kun 10 ½ år gammel.

(88c) Mariana Frisk er født den 3. december 1808, døbt samme dag i Gram kirke. Hun blev gift med Michel Jepsen Bork fra Bork. Han er født i 1800 og levede som smed. Sammen fik de børnene: Catharine Möller, født 1835; Anne Catharine Bork, født 1837; Kirsten Bork, født 1836; Jep Bork, født 1841 og Niels Bork, født 1843.

(88e) Mette Bothille Frisk er født den 25. juni 1813 og døbt den 6. september i Gram kirke.

(88f) Jürgen Nielsen Frisk er født den 7. januar 1805. Han levede som hufner og kromand. Han blev gift med Dorthea Frisk: Sammen fik de børnene: Charlotte Amalie Frisk, Kirstine Frisk. Hos dem tjente i 1845 Tjenestekarl Andreas Boisen på 23 år, Tjenestepige Anna Catharina Schwee… på 22. De havde også en plejesøn boende. Det var Thomas Juhl, 26 år og fra Kastrup.

Kiersten Andersdatter dør 7. juli 1832 på Frischmark, Gram sogn i en alder af 58 år.

Peder Hansen Schöth

Peder Hansen Schöth er født i 1759 i Grønnebæk i Jels sogn. Ægte søn af Hans Jensen Schöth og Anne Hansdatter. Han bliver døbt i Jels kirke i 1762.

Han boede med sin familie i Jangdal? nær Ladegårdsmark, Emdrupskov og i 1801 i Kastrup i Gram sogn

Måske har han været gift 2 gange.

Peder Hansen Schöth døde den 23. januar 1842 i Hammelev og blev begravet den 30. januar 1842 ved Hammelev kirke. Han dør i en alder af 83 år.

Kirstine Kristiansdatter

Kirstine Kristiansdatter er født i 1763 i Agtrup, Vejle amt.

Hun gifter sig i Hammelev kirke med Peder Hansen Schöth i 1811. De er da begge sidst i 40erne. Sammen får de børnene:

(45) Anne Kirstine Schøth

(90b) Hans Schøth

(90c) Laurits Schøth. Han døde den 23. februar 1848.

(90d) Mette Marie Schøth

(90e) Johanne Marie Schøth

(90f) Kristian Schøth

(90g) Kristine Schøth

(90h) Dødfødt

(90i) Dødfødt

Peder Knudsen

Peder Knudsen er født i 1754. Ægte søn af (184) Knud Nissen og (185) Maria Iversdatter. Han bliver døbt i Vonsbæk kirke søndag den 27. okt. 1754.

Han var matros og boede i Beck ved Vonsbæk.

Han dør tirsdag 13. august 1839 i Vonsbæk.

Marie Kiestina Pedersen Thueses

Marie Kiestina Pedersen Thueses er født i Ørby i 1759. Ægte datter af (186) Peder Tuesen og (187) Christina Geertesdatter.

Hun bliver gift torsdag den 2. marts 1786 i Vonsbæk kirke med Peder Knudsen. Sammen får de børnene:

(92a) Anna Maria Thuesen, født den 9. november 1786 i Ørby, Vonsbæk sogn. Hun dør den 27. maj 1798. 11 år gammel.

(92b) Christine Thueses, Matros, født den 30. december 1789. Han døde i 1808. 19 år gammel.

(92c) Kirstine Thuesen døde den 7. januar 1808 18 år gammel af mæslinger.

(92d) Elisabeth Thueses, født den 11. januar 1792 og døde den 21. januar 1808 16 år gammel af mæslinger.

(46) Peder Pedersen Tuesen, født den 29. juni 1796 i Ørby og døbt den 30. juni i Vonsbæk kirke. Faddere: Peder Thuesen, Chresten Aarøe og Søren Jensen, Snurballe.

(92f) Anamaria Thuesen, født den 27. maj 1798 og hjemmedøbt den 31. maj. Hun blev gift med Morten Nielsen (1797 – 1861) fra Lindknud sogn i Jylland. Børn: Niels, Peter, Knud og Anne Johanne. Deres ældste søn Statskonsulent og Forsøgsleder i Plantekultur, Peter Nielsen blev født d. 28. juli1829 i Ørby, Vonsbæk sogn, Haderslev amt. Hans bedstefar/morfar er således min tiptiptipoldefar (92) Peder Knudsen. Peter Nielsen blev gift den 9. april 1860 i Holmens kirke i København med Frederikke Marie Louise Rønne, født den 17. nov. 1828 i København. Hun var datter af kateket og overlærer, senere Sognepræst i Høve, Christian Frederik Rønne.

Peter Nielsen voksede op i et fattigt sønderjysk landarbejderhjem, som han livet igennem omfattede med den største hengivenhed. Ikke blot faderen, men hyppigt også moderen, der var en velbegavet og energisk husmandsdatter, gik på arbejde hos fremmede. Peter Nielsen var en livlig og foretagsom dreng, forrest blandt sine jævnaldrende og i ungdomsårene opfyldt af en brændende trang til udvikling og dygtiggørelse i håb om engang at kunne blive Præst, men blev 26 år, inden han fandt en vej til boglig uddannelse. I Trediveårsalderen var han begyndt som tjenestedreng, havde siden arbejdet som karl ved landbrug og vognmandskørsel og sidst som staldkarl på et Hotel i Haderslev. Fritiden var blevet anvendt til flittig læsning, og under ophold i København som soldat 1852—54, havde han haft udbytte af at opsøge Landhusholdningsselskabet, hvis præsident Jonas Collin vejledede ham i hans selvstudium. 1855 lykkedes det ham endelig at komme på en forberedelsesskole ved seminariet i Jelling; her tog han Lærereksamen 1857, samme år blev han lærer ved Flakkebjerg Opdragelsesanstalt og 1859 lærer i Ørslev ved Skelskør. Under påvirkning af de to hver for sig særprægede personligheder, forstanderne H. J. M.

Svendsen, Jelling, og C. C. Møller, Flakkebjerg, blev Peter Nielsen med sit letbevægede og alvorligt religiøse sind stærkt grebet af den grundtvigske bevægelse, og hans åndelige udvikling næredes yderligere gennem den kreds, han knyttedes til ved sin forlovelse 1858 med en datter af Pastor Rønne i Høve. I det folkelige og nationale tog han levende del, virkede aktivt for skyttesagen, talte begejstret ved oplysningsmøder og nationale fester, og den samme varmhjertede indstilling prægede hans gerning i skolen og kirken. Af børnene såvel som af egnens befolkning i almindelighed var han meget afholdt. I sin interesse for folkets liv var han overvejende følelsesbetonet, men samtidig dyrkede han med stor praktisk realitetssans naturvidenskaberne, og ved fortsat selvstudium opnåede han en ikke ringe viden i kemi, fysik og biologiske fag.

Allerede på Flakkebjerg begyndte Peter Nielsen undersøgelser af egnens flora, og snart blev det botanikken, han ofrede hovedparten af sin store arbejdsenergi. Han kom i forbindelse med flere af tidens førende botanikere, deriblandt 1861 med Johannes Lange, som tilskyndede ham til floristiske undersøgelser, og som florist nåede han en plads blandt de fremmeligste. Utrættelig gennemvandrede han de sydvestsjællandske egne, samlede righoldige og værdifulde herbarier og begyndte 1866 at meddele sine resultater i afhandlinger i ’Botanisk Tidsskrift’, deriblandt den store lokalflora ’Sydvestsjællands Vegetation’ (1873), som udmærkede sig ved indgående beskrivelse og ved at indeholde den første offentliggørelse af en dansk botanisk kortlægning. Også specialer dyrkede han med stor grundighed, således ved studier af græsserne - kransnål og Star. Til brug for sine undersøgelser af planterne og deres biologi, særlig formeringsforholdene, dyrkede han dem i stor mængde i sin have, der i løbet af 1860'erne omdannedes til en hel botanisk have, hvorfra han i stor udstrækning forsynede både Botanisk have i København og Landbohøjskolens have med frø og planter.

Fra Slutningen af 1860'erne begyndte Peter Nielsen at udnytte sin botaniske viden i praktisk landøkonomisk retning. Barndom og ungdom havde han tilbragt ved landbruget som en pligtopfyldende slider, men uden at en egentlig faglig landøkonomisk interesse var vakt hos ham. Det skete derimod på Flakkebjerg, hvor han under C. C. Møllers ledelse lærte et fremskridtslandbrug at kende, og siden dyrkede han skolelodden i Ørslev. En artikel ’Bemærkninger om vore græsmarker’ i ’Dansk Landbotidende’ 1869 blev begyndelsen til hans indsats i landbrugsteorien, der førte til grundlæggelsen af den offentlige forsøgsvirksomhed i plantekultur og derved blev til et fundament for den moderne planteavls udvikling. Undersøgelserne over forholdet mellem kulturgræsserne og ukrudtet førte ham ind på spørgsmålet om værtskiftende svampe, og efter nogle års energisk gennemførte eksperimenter i begyndelsen af 1870'erne lykkedes det ham at give vigtige bidrag til kendskabet til rustsvampenes biologi bl.a. ved påvisning af værtskiftet hos følfod-rapgræsrusten (Botanisk Tidsskrift 1877). I landbrugsbladene, særlig i ’Ugeskrift for Landmænd’ skrev han 1873—79 et stort antal artikler om bekæmpelsen af brand- og rustsvampe. I disse år blev hele skolelodden taget i brug til markforsøg, der især tog sigte på en højst tiltrængt forbedring af græsmarkerne ved anvendelse af rent frø fra de bedste steder og i de rette frøblandinger, og han havde ved løsningen af denne opgave stor gavn af samarbejdet med E. Møller-Holst, der 1871 havde oprettet Dansk Frøkontrol, og Chr. P. Jacobsen, der 1872 var medstifter af Markfrøkontoret. Peter Nielsen passede selv forsøgene ved siden af skolearbejdet, han udarbejdede selv sin forsøgsteknik med anvendelse af fællesparceller, men ingen mellemgange, og han udførte alt arbejde på de små parceller, han kunne få til rådighed, med den yderste nøjagtighed, således at han som forsøgspraktiker blev sin samtids læremester og grundlægger af den danske planteavlsforsøgsvirksomheds anerkendte tradition. Samtidig tog hans oplysningsvirksomhed et stort omfang gennem forevisning af forsøgene, rådgivning, foredrag og artikler. 1877 banedes vejen for en videre udvikling af arbejdet ved en årlig understøttelse på 600 kr., som landhusholdningsselskabet bevilgede ham, således at han kunne lønne en hjælpelærer. Han var nu blevet en kendt mand inden for landbruget, men det var navnlig det store landbrugs førende mænd, der først forstod at drage praktisk nytte af hans arbejde. Efter at han 1876 havde foretaget nøjagtige undersøgelser af plantebestanden i et stort antal græsmarker, der var tilsået med frø fra Markfrøkontoret, blev det 1877—87 overdraget ham at bestemme græsblandingen og kontrollere græsmarkerne på Edward Tesdorpfs 8 gårde og snart efter i flere storlandbrug. Resultaterne af disse omfattende undersøgelser blev først bearbejdet af E. Lindhard og publiceret 1908 i ’Tidsskrift for Planteavl’. Erfaringerne med ukrudtets bekæmpelse meddelte Peter Nielsen navnlig i ’Ugeskrift for Landmænd’ 1877 ved artikler om følfod og kløversilke og i ’Tidsskrift for Landøkonomi’ i 1880. Værdifulde er også hans mange landbrugsbotaniske artikler i Møller-Holst's ’Landbrugs-Ordbog’ (1877—83). 1882 ansattes Peter Nielsen som planteavlskonsulent under landhusholdningsselskabet, hvis ledende mænd Edward Tesdorpf, N. J. Fjord og J. C. la Cour fulgte og støttede hans arbejde. Vederlaget, 3000 kr., blev fremskaffet ved statstilskud og anvendtes til forsøgsarbejdet, der stadig foregik på Ørslev Skole, men forholdene her var nu blevet alt for små, og på Fjords initiativ foranledigede landhusholdningsselskabet en helt ny ordning gennemført.

1885 overgik virksomheden til staten, der ydede et årligt tilskud til forsøgene på 10.000 kr., og samme år overtog Peter Nielsen som fæster en gård i det nærliggende Tystofte. Her oprettedes Tystofte Forsøgsstation, hvortil forsøgene overflyttedes fra 1886, samtidig med at Peter Nielsen efter 27 års tjeneste tog sin afsked som lærer og samme år udnævntes til statskonsulent og forsøgsleder i plantekultur. Hermed var ’Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur’ grundlagt, og fra Tystofte ledede Peter Nielsen, så længe han levede, den stadig voksende virksomhed med filialstationerne Askov (fra 1885), Lyngby (1893) og Vester Hassing (1894). Mange nye spørgsmål blev taget op, og der arbejdedes også med planteforædling, som dog ikke gav store resultater. Forsøgene voksede stærkt i omfang, og Peter Nielsen, der var vant til at udføre arbejdet selv, havde svært ved at overlade det til medarbejdere. Under de større forhold med de langt mere sammensatte forsøg kneb det derfor med at få resultaterne gjort op, og tilmed lagde konsulentvirksomheden og det administrative arbejde i stigende grad beslag på hans tid. Han fik kun udsendt en enkelt officiel beretning ’Forsøg med et større antal rugsorter’ i ’Tidsskrift for Landbrugets Planteavl’ (1895), men han efterlod et stort og værdifuldt materiale, der efter hans død blev bearbejdet og publiceret af forsøgsvirksomheden. Peter Nielsen vedblev livet igennem at være nært knyttet til det praktiske landbrug og den jævne landbefolkning, han bevarede en sikker sans for at vælge forsøgsopgaver, der umiddelbart kunne nyttiggøres, og han havde evne til at meddele sine resultater i en letfattelig form og således, at der skabtes tillid til forsøgsarbejdet. Når landbruget i Danmark så forholdsvis hurtigt forstod at drage nytte af det 19. århundredes nyskabte landøkonomiske forsøgsvirksomhed, må det i væsentlig grad tilskrives denne praktiske indstilling hos dens to grundlæggere, N. J. Fjord på husdyrbrugets og mejeribrugets og Peter Nielsen på planteavlens område.

Litteratur: Ugeskrift for Landmænd. Landmandsblade. Vort Landbrug. Hansen i Tidsskr. f. Landøkonomi. Nordslesv. Søndagsblad. Højskolebladet. A. P. Andresen: Statskonsulent P. Nielsen, Tystofte, 1907. Lærerne og Samfundet. Fr. Hansen i Den unge Landmand. H. Sloth sst. H. C. Larsen: Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur. Carl Christensen: Den danske Botaniks Historie. Lindhard i Lantbruket i Norden samt artikel af Aksel Milthers.

(92g) Anna Maria Thuesen, født d. 14. marts 1799 I Ørby, Vonsbæk sogn.

(92h) Kjesten Thuesen, født den 23. september 1802. Gift med Hans Peter Johnsen, søn af John Kystelsen fra Kolding. Børn: Anna Maria, Peter og Maria Christine.

(92i) Knud Nissen Thuesen, født den 22. december 1804. Han blev gift den 24. oktober 1830 med Anna Maria Kylling datter af Niels Eriksen og Anne Cathrina Sørensdatter i Ørby. Børn: Maria Kjestine, Niels, Peter, Anna Catharina og Christen. Han dør den 21. juni 1871.

(92j) Kirstine Thuesen, født den 13. januar 1807

(92k) Stine Thuesen, gift med Nis Justesen fra Evad sogn i Jylland. Børn: Just.

(92l) Christina Thueses.

(92m) Peder Thuesen.

(92n) Elisabeth Thuesen, født den 16. maj 1813

(92o) Anne Thuesen, født den 5. marts 1816

Marie Kjestine bor hos (92i) Knud Nissen Thuesen i 1840 på Kathengebäude, hvor hun er 81 år gammel. Året efter, den 27. marts 1841 dør hun i Vonsbæk.

Nis Andersen senere Kock

Nis Andersen Kock er født søndag den 23. december 1764 i Thorning. Ægte søn af (188) Peder Hansen og (189) Waldborg Nisdatter. Samme dag er han hjemmedøbt og 2. februar 1765 fremvist i kirken.

Faddere: Søren Dienesen af Kockjær. Andreas Dienesen af Kockjær. Kiesten Nisdatter af Faurvrå.

1. gang gift med Anna Dorthe Pedersdatter Kock.

2. gang gift med Maren Jesdatter Raben. Med hende får han børnene; Jes Nissen Raben og Woldborg, der bliver gift med gårdmand, Nis Jespersen fra Moltrup sogn.

Han levede som gårdejer i Thaarning.

Nis Andersen Kock dør den 30. august 1833 i Tyrstrup 68 år gammel.

Anna Dorthe Pedersdatter Kock

Anna Dorthe Pedersdatter Kock er født den 24. maj 1765 i Faurvrå, Boyskov, Seggeling i Tyrstrup sogn. Ægte datter af (190) Hans Pedersen Kock og (191) Mette Eriksdatter Thuesen.

Faddere: Mikkel Eriksen af Frørup. Karen ? af Boyskov. Maren Hansdatter af Steenkroe.

Hun blev gift med Nis Andersen Kock lørdag den 4. august 1781 i Tyrstrup kirke.

6 Pigebørn:

(94a) Kirsten Kock blev født 15. april 1782 og døbt 16. april 1782 i Tyrstrup kirke.

(94b) Marie Kirstine Kock er født den 30. maj 1784 og døbt den 31. maj 1784 i Tyrstrup kirke.

(94c) Karen Kock er født den 28. december 1788 og døbt samme dag i Tyrstrup kirke. Hun dør d. 15. december 1800 i en alder af knap 12 år.

(94d) Anna Dorthe Kock er født den 11. november 1791 og døbt samme dag i Tyrstrup kirke.

(47) Woldborg Cathrine Hansen Nisdatter Kock blev født 1795

(94f) Anne Malene Kock er født den 30. september 1798 og døbt den 2. oktober samme år i Tyrstrup kirke.