Beim navnet i Bøhmen fra omkring 1323 via Rhüden til DK.

Når vi er så langt tilbage i historien, som før 1400 tallets begyndelse, så var våbenskjoldet altafgørende for en mands identitet, mens efternavnet kun havde ringe betydning. Førstnævnte Vítek (Vitigo) af Rodov kunne derfor stamme fra en gren af den gamle bøhmiske Ridder Rodovsky. I den ministerielle tjekkiske adel er deres sidste navne ofte i den tyske form (af Rodov). I løbet af at husitterne begyndte at bevæge sig brugte de deres efternavn i Den tjekkiske form Rodovsky.

I perioden frem til midten af 1500 tallet har jeg endnu ikke kunne følge linien. Dette skyldes sikkert at Bøhmen gennemgik en meget turbulent periode og samtidig, havde adelstanden ikke de bedste vilkår.  I slutningen af 1300 tallet opstod der store gnidninger mellem tyskere og tjekkere. Denne nationale strid blev ligeledes religiøs da tjekkerne krævede reformer inden for den katolske kirke. Dette udløste hussitterkrigene der sluttede med forlig i 1433, hvorved den bøhmiske kirke fik betydelige indrømmelser, men til gengæld blev inden for den katolske kirke.

Så kommer en periode med Polsk herredømme over Bøhmen og senere 1526 er det Habsburgerne der overtager Bøhmen.

En sådan periode giver kirken forskellige principper for at notere kirkelige handlinger. Måske har man fulgt de samme noteringsprincipper, men kirkebøgerne kan være havnet enten i Tjekkiet, Polen eller Tyskland. Hvem ved. Jeg har ikke fundet noget.

GRAVET OP AF JORDEN:

I et forår omkring 1500 går en ung kreaturhyrde ved navn Behm og vogter kvæg i bjergene omkring Weissenstein i Bøhmen. For at fordrive tiden ser han sig omkring efter noget egnet træ, da han vil lave sig noget legetøj. Han finder et træ, men bag træet er der et dybt hul, som en ræv har gravet. I det udgravede sorte jord, ser han nogle glinsende sorte sten. Han kommer stenene i lommen for at kunne bruge dem til sit legetøj. Da han kommer hjem ser hans mor hans sorte hænder og bukser. Hun siger: ”Smid de beskidte sten i ovnen”. Drengen kaster modvilligt stenene i ovnen. Da ser drengen og hans forældre, hvordan stenene brænder, som var de af træ. Nu fortalte de alle i landsbyen om deres oplevelse, og nu vidste man, at det var brændbare sten ræven havde gravet op af jorden. Man begyndte så at grave videre i rævegraven. Der kom mange sten op i dagslyset.  

Navnet Rævegraven, ”Fuchsgrube” står der endnu. Det blev den første kulmine i Waldenburg.

Først i 1536 bliver de første organiserede kuludgravninger nævnt.

Nedenfor Beim-slægten i nummereret rækkefølge.

(4352) Behm, Christoffer, bonde på Weissenstein ved Waldenstein, født ca. 1490. Christoffer bliver i kirkebogen ofte nævnt som Gudfader og står flere steder som vidner til forskellige kirkelige handlinger.

(2176) Behm, George der i 1545 beskrives i Waldenstein kirkebog som søn af (4352) Christoffer Behm 

(1088) Boehm, Abraham, født ca. 1640 i Boehmische Gruenthal.

(544) Behem, Adam Wolfgang, født ca. 1677 i Grattstadt. Gift med

(545) Margaretha, født maj 1678 i Waitzengruen.

Beim familien er nu på vej væk fra Bøhmen. De vandrer mod vest. Dette kan måske skyldes Trediveårskrigen som bl.a. starter fordi Habsburgerne tilsidesætter den indrømmelse, der gav tjekkerne religionsfrihed, som den danske konge Christian den 4. jo som bekendt også deltog i.

(272) Beihme, Johan Hinrich, født den 25. jan 1702 i Öttingshausen, Kreis Coburg, Oberfranken, Bayern. Han bliver gift 20. januar 1721 i Rheinsheim, Karlsruhe, Baden med

(273) Herberger, Anna Maria, født 1697.

Ovenstående er hentet fra Günther Boehm´s optegnelser over Beim familien. Hans tekster er senere blevet rettet og kommenteret af slægtsforskere i bl.a. Tjekkiet, Polen og Tyskland.  

(34) Beim, Johan Christian Wilhelm, skomageri Helmscherode, født den 2. september 1801 i Gross Rhüden. Han bliver gift med

(35) Therese Schneefuhs, der kommer fra Lamspringe.

(17) Beim, Henriette. Hun får (8) Friedrich Wilhelm Beim uden for ægteskab.

(8) Beim, Friedrich Wilhelm Beim, blikkenslager. født lørdag den 21.nov 1857 i Wolfenbüttel. Gift med

(9) Beim, Wilhelmine Margaretha, født Hoop.

Kun 15 år gammel beslutter Friedrich at gå på landevejen og ender ca. 10 år senere i Itzehoe, hvor han finder sin kommende kone. Vi er i året 1888, hvor den tyske grænse går til Kongeåen. Friedrich søger stilling som gasarbejder i Nordtyskland i byen Haderslev, og det er her han slår sig ned med familien.

(4) Beim, August Friedrich Wilhelm, elektrikermontør i Haderslev,lørdag den 22. februar 1890 i Itzehoe. Gift med

(5) Beim, Catrine Marie Jensine, født Knak.

(2) Beim, Svend Rasmus Willy, praktiserende dyrlæge i Løgumkloster, født den 10. sep. 1924 i Haderslev. Han tager veterinæreksamen i København og efter nogle år som assistent på Sjælland, nedsætter han sig i 1952 som praktiserende dyrlæge i Løgumkloster. Gift den 2. august 1953 i Nr. Lægum kirke med

(3) Beim, Vilhelmine Frederikke (Minna), født den 11. feb. 1931 i Vester Terp, Nr. Løgum.

(1) Beim, Bent Erik, tjenestemand i Folkeskolen, født den 28. jan. 1958 i Løgumkloster. Efter Lærereksamen i 1983 og 10 år på Sjælland bliver jeg ansat som overlærer ved Nr. Rangstrup Kommune med tjeneste ved Bevtoft Skole. Gift den 15. okt. 1983 med

Beim, Else Hvide, overenskomstansat Folkeskolelærer. Efter Lærereksamen i 1983 og 10 år på Sjælland bliver Else ansat som lærer ved Skærbæk Kommune med tjeneste ved Brøns Skole senere Skærbæk Kommumeskole.

1. Generation efter Bent Erik Beim

Beim, Jakob Hvide, København.

Beim, Rasmus Hvide, pressechef for Dan Jørgensen (S) i kabinettet i EU-Kommissionen i Bryssel.

Beim, Maren Hvide, kommunikationsmedarbejder ved Norlys afdeling i Silkeborg 

2. Generation efter Bent Erik Beim

Beim, Emma Kaarsen, født den 29. okt. 2018 i København. Datter af Sarah Nathalie Alexandra Lichtenstein Kaarsen og Jakob Hvide Beim, 3460 Birkerød

Beim, Freja Kaarsen, født den 27. apr. 2021 i Hillerød. Datter af Sarah Nathalie Alexandra Lichtenstein Kaarsen og Jakob Hvide Beim, 3460 Birkerød